Udsigt til færre p-pladser: Her har københavnere grønne gadedrømme

- Vi foreslår, at der nedlægges en række parkeringspladser for at give plads til cykelstativer samt grønne øer.

Sådan lyder det i en ansøgning fra beboere i Andreas Bjørns Gade på Christianshavn. Gaden er en af mange, der har søgt penge i Københavns Kommunes Bylivsgadepulje. 

Her kan borgere komme med et forslag - og hvis det finder nåde på rådhuset, får de ændret deres gade, så den bliver grønnere. Og når det sker - så ryger der typisk også nogle parkeringspladser.

Beboerne på Christianshavn skriver dog, at de gerne vil beholde så mange, at gaden er fornuftigt dækket. Beboerne ønsker cykelparkeringspladser, fordi husenes facader tager skade, når folk stiller cyklerne op ad dem.

Der er afsat 10 millioner kroner til projektet, og der er kommet forslag ind fra beboere i hele byen. 

- Men det var ikke noget, vi stemte for. Og jeg synes, det er en rigtig dårlig idé, det her, lyder det fra det konservative medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Morten Melchiors.

Han understreger, at han meget gerne vil være med til at diskutere forgrønning af byen - men:

- Man nedlægger p-pladser, mens københavnerne får flere biler. Og så er vi bange for at gaderne forslummer. Hvis der sættes alt muligt byinventar op - hvem skal så vedligeholde det? Og endelig spænder det ben for fremkommeligheden i byen, siger han med adresse til, at flere af projekterne rummer ønske om enten ensretning, eller at der ikke skal være mulighed for gennemkørsel.

Begejstring hos SF og Enhedslisten

Den manglende begejstring hos de konservative finder man til gengæld i både SF og Enhedslisten.

SF gik før seneste kommunalvalg netop til valg på at ville skaffe grønnere gader til københavnerne. Faktisk vil de gennemføre 100 projekter. 

Der er kommet 81 ansøgninger til puljen, og dem har kommunens forvaltning kogt ned til 10. Målet er, at tre til fem af dem bliver gennemført. SF´s Astrid Aller glæder sig til at komme i gang.

Men mange af projekterne betyder jo, at der fjernes p-pladser. Betyder det så ikke bare, at beboere i nabogader får endnu flere biler holdende. Er det retfærdigt?

- Man har jo tilladt bilerne at fylde meget. Men under en tredjedel af københavnerne bruger bil - og alligevel optager bilerne to tredjedele af byens areal. Det er jo heller ikke retfærdigt. Vi kan intet foretage os i København uden at ramme bilerne, siger Astrid Aller og fremhæver en ansøgning fra beboere i Poppelgade, hvor bilejere også står bag projektet.

Men ved I så, at det nu er alle beboere i en given gade, der står bag sådan en ansøgning til jer?

- Vi har beskrevet det relativt blødt. Beboerne skal påvise, at der er bred opbakning. Men om de så har banket på døre eller holdt møder i grundejerforeninger, det kan jo afhænge af, hvordan gaden er bygget op. Når forvaltningen har udvalgt de ti gader – så har de vurderet, at der er tilstrækkelig bred opbakning til projektet, siger hun.

Borgmester: Vi vil gerne blive ved

Står det til teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL), så stopper udviklingen af grønne byrum ikke med de tre til fem projekter, der nu kan gennemføres.

- Vi vil meget gerne blive ved. Vi har mange mennesker i København og mange gader i København. Og folk vil gerne have byrum og steder, hvor det er rart at opholde sig, siger hun.

Line Barfod peger samtidig på den galopperende klimakrise.

- Vi skal finde ud af, hvordan vi kan bevæge os mere rundt uden at bruge fossile brændstoffer. Og i takt med at det bliver varmere, opstår der varmeøer i byen. Det har vi hørt om i Sydeuropa, men det skete også her i 2018. Ikke så mange - men det er noget, vi skal forebygge, forklarer hun og nævner både grønne områder og blotlagte vandløb som noget, der holder temperaturen i byen nede,

Line Barfod ser ikke reduktionen af p-pladser som et problem. Hun peger på, at der i det budget, politikerne vedtog sidste år for eksempel arbejdes med dobbeltudnyttelse af p-pladser, så de for eksempel kan bruges til erhverv om dagen - og efter arbejdstid af københavnerne.

- Sådan er det med den underjordiske parkering på Israels Plads, hvor kommunen lejer sig ind, siger hun.

Københavns Kommune oplyser, at udvalgte arbejdsgrupper med borgere fra de 10 projektområder i løbet af april vil blive inviteret til workshops med kommunen samt en rådgiver, som på baggrund af den fælles dialog udarbejder skitseforslag for hver projektidé.

Når skitseforslagene er færdige, sendes de i høring i otte uger hos de relevante lokaludvalg samt internt i Teknik- og Miljøforvaltningen. 

Høringsperioden forventes at starte i juni.