- Der er ikke råd til, at jeg kan komme ud og hygge mig med mine venner.
Ordene er Mathilde Fabers. Hun er udviklingshæmmet og har i ti år boet på Københavns Kommunes døgnbemandet botilbud for mennesker med nedsat kognitiv funktionsevne Vinklen.
Men nu står hun og de øvrige 28 beboere overfor en stigning i deres husleje, da ejendommen skal brandsikres.
De skal altså betale regningen for brandsikringsprojektet, der anslås til at koste 3,6 millioner kroner.
Beboerne betaler lige nu omkring 8.000 kroner i husleje om måneden. Nu forventes det, at huslejen stiger med cirka 400 kroner som følge af brandsikringsprojektet. Og det får konsekvenser for Mathilde Fabers økonomi fremover
- Jeg har ikke længere råd til at have det sjovt. Jeg kan ingenting, medmindre min mor hjælper mig, siger hun til TV 2 Kosmopol og fortsætter:
- Men jeg har det også dårligt over at skulle spørge min mor om hjælp.
Og det er ifølge Mathildes mor, Mette Faber, mange penge for hendes datter, som modtager den laveste førtidspension på omkring 14.000 kroner i måneden.
- En huslejestigning, som vi har fået varslet, er rigtig mange penge for de her beboere, der er på den laveste førtidspension og som er nogle af de mest udsatte borgere, siger hun til TV 2 Kosmopol.
Og Mathilde Faber stemmer i.
- Når man har betalt alle de her faste udgifter, så er der bare ikke mange penge at rykke rundt med til sidst, siger hun.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Genhusning
Ikke nok med en huslejestigning, så betyder brandsikringsprojektet også at flere af Vinklens beboere skal genhuses, mens arbejdet står på.
Blandt andet skal Mathilde Faber i den kommende periode bo hos sin mor og på et feriehjem på Sjællands Odde.
- Jeg kommer jo til at savne alle de andre beboere og det fællesskab, som vi har her. Jeg kommer til at savne at se fjernsyn og hygge med dem, siger Mathilde Faber.
Gipsplader har manglet i over 20 år
Ejendommen blev ombygget til bosted i 2001. Dengang mente AKB København, der ejer ejendommen, at de havde opfyldt brandsikkerhedskravene, da byggetilladelsen var godkendt.
Men nu - knap 23 år efter - påpeger kommunen, at der mangler et lag af gipsplader mellem etagerne i bygningen.
Derfor kan Mette og Mathilde Faber ikke forstå, hvorfor regningen skal lande på beboernes bord.
- Hvorfor er det 29 beboere med udviklingshæmning, der skal betale for en fejl, der er begået i 2001?, spørger Mette Faber.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Hvem skal betale for brandsikringen?
Ifølge boligselskabet AKB København, der ejer ejendommen, er der dog ingen anden udvej.
Boligselskabet har ikke ønsket at stille op til et interview, men skriver blandt andet i et skriftligt svar til TV 2 Kosmopol:
- AKB, København har stor forståelse for beboernes frustration i forhold til dette projekt og Københavns kommunes sagsbehandling, men ser ingen anden udvej end, at projektet finansieres via en huslejestigning, som er den måde, vi normalt finansierer projekter i den almene sektor.
AKB København mener altså ikke, at de har begået en fejl under ombygningen i 2001. Da der var en byggetilladelse.
De mener derimod, at kommunen ikke har gjort dem opmærksom på manglen i 2001.
Videre i mailen skriver de:
- Det kan ikke forsvares, at alle de øvrige beboere i AKB, København skal dække udgiften på 3.6 millioner kroner. Hvis Teknik- og Miljøforvaltningens sagsbehandling havde været korrekt og brandsikringskravet havde været fremsat i forbindelse med byggetilladelsen, ville vi have indarbejdet udgiften til det 2. lag gips i det oprindelige huslejeniveau. Nu sker det så med 23 års forsinkelse.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Det fulde svar fra AKB, København
Set fra AKB, Københavns side, er sagens kerne, at der tilbage i 2000 i forbindelse med ombygning af byggeriet til bosted, blev givet byggetilladelse til ombygningen, herunder til at brandsikkerhedskrav var opfyldt med 13 mm. lag gips. Teknik og Miljøforvaltningen mener nu 23 år senere, at den byggetilladelse de gav i år 2000 ikke var lovlig, og at der skal etableres et ekstra lag gips. Det medfører en udgift på 3,6 mio kr., hvilket vil medføre en huslejestigning for beboerne på ca. 400 kr. pr. måned.
AKB, København og de pårørende til beboerne på Vinklen, mener ikke det er rimeligt, at beboerne på Vinklen skal lide under en fejl begået af TMF for 23 år siden. Derfor har AKB, København i samråd med de pårørende været i tæt dialog med både Københavns Ejendomme og TMF for at ændre på dette myndighedskrav. Københavns Ejendomme meldte da også ud, at de var enige med AKB, København i at byggetilladelsen havde godkendt brandsikringskrav (se vedhæftet mail) – men dette ændrede ikke på TMF’s holdning og myndighedskravet står ved magt.
Projektet bliver derfor gennemført og startes op den 2. oktober 2023.
AKB, København har stor forståelse for beboernes frustration i forhold til dette projekt og Københavns kommunes sagsbehandling, men ser ingen anden udvej end, at projektet finansieres via en huslejestigning, som er den måde, vi normalt finansierer projekter i den almene sektor. Det kan ikke forsvares, at alle de øvrige beboere i AKB, København skal dække udgiften på 3.6 mio kr. Hvis TMF’s sagsbehandling havde været korrekt og brandsikringskravet havde været fremsat i forbindelse med byggetilladelsen, ville vi have indarbejdet udgiften til det 2. lag gips i det oprindelige huslejeniveau. Nu sker det så med 23 års forsinkelse.
Kommunen afviser dog, at der skulle være tale om ukorrekt sagsbehandling. De har også afvist at stille op til interview, men skriver blandt andet til TV 2 Kosmopol:
- Teknik- og Miljøforvaltningen har ikke givet dispensation til kun at opsætte et lag gips. Det er bygherres ansvar, at et byggeri – herunder brandforhold – lever op til de gældende regler.
Kommunen henviser i øvrigt til bygningsreglementet, hvori der står:
''Afvigelser fra byggelovens og reglementets bestemmelser kan kun anses for meddelt, såfremt dispensationen eller tilladelsen udtrykkeligt er nævnt i byggetilladelsen eller på anden måde meddelt skriftligt.''
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Det fulde svar fra Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning
”Teknik- og Miljøforvaltningen har ikke givet dispensation til kun at opsætte et lag gips. Det er bygherres ansvar, at et byggeri – herunder brandforhold – lever op til de gældende regler.
I 2018 udsendte daværende Transport-, Bygnings- og Boligminister Ole Birk Olesen et brev til landets kommuner og understregede, at det er vigtigt, at kommunerne har fokus på brandsikkerhed i pleje- og ældreboliger.
Bostedet Vinklen har på den baggrund været gennemgået af en brandrådgiver, som konstaterede brandmæssige mangler.
Teknik- og Miljøforvaltningen er byggemyndighed og skal sikre, at en bygning er sikret mod brand i overensstemmelse med bygningsreglementet.
Teknik- og Miljøforvaltningen har derfor oprettet en lovliggørelsessag med henblik på at få forholdet bragt i orden.
Sagen er p.t. under behandling.”
I en ny mail til TV 2 Kosmopol skriver de:
”Der har været et godt og konstruktivt samarbejde mellem Økonomiforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og AKB. Der er enighed om, at der er nogle brandmæssige mangler. Der har været et stort fokus på at udbedre dem så skånsomt som muligt for beboerne.”
Tilbage sidder Mathilde og Mette Faber dog med et særligt ønske.
- Jeg kunne godt tænke mig en undskyldning fra dem. Jeg sætter ofte en facade på, så andre ikke kan se, hvordan jeg har det, men hvis de vidste, hvordan jeg har det, så kunne jeg godt tænke mig en undskyldning, siger Mathilde Faber.
