Ung kvinde kritiserer pigeborde på natklubber – vi fungerer som "lokkemad", siger hun

Tag dine veninder under armen og kom gratis ind på en natklub, hvor du får bord og bobler foræret.

Det er et koncept, som er udbredt på natklubber ifølge beretninger fra flere kvinder i medierne. Men hvor kvinder kan gøre brug af det fordelagtige tilbud, må mændene stå i kø, betale for entré og købe deres egne flasker.

Konceptet kaldes "pigeborde", og det møder nu kritik fra studerende Alberte Christiansen i et debatindlæg i Politiken.

- Jeg har svært ved at se, hvordan det her koncept stemmer overens med den ligestillingskamp, der udfolder sig i samfundets andre arenaer. Jeg synes, det er for dårligt, skriver hun i indlægget.

Hun mener, der er tale om selektiv feminisme, fordi mange kvinder kæmper for ligestilling i dagligdagen, men accepterer stereotype kønsroller i nattelivet, når det falder ud til deres fordel.

Alberte Christiansen beskriver en aften i København, hvor veninderne fik tilbudt et pigebord af en natklub. Her skulle dørmanden have sagt, at pigerne skulle huske at "lave penge til os i aften" – ved at få mændene til at bruge penge på kvinderne.

- Det fik mig i den grad til at reflektere over, hvad jeg havde støttet op om. Et koncept, hvor vi piger groft sagt fungerer som lokkemad, skriver hun.

Alberte Christiansen har ikke ønsket at uddybe sine holdninger til TV 2, men i et interview med Radio4 fortæller hun, at hun sammen med sine veninder fik et pigebord ved at skrive til klubben på Instagram.

Forskellige priser for kvinder og mænd

Natklubbernes finter med at tilbyde kvinder gratis pigeborde er dog ikke kun et spørgsmål om manglende ligestilling. Det kan også være direkte ulovligt.

Det vurderer Nikolaj Nielsen, der er advokat og ekstern lektor i ligestillings- og diskrimineringsret på Københavns Universitet og tidligere ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder. 

Ifølge ham er konceptet en overtrædelse af ligestillingsloven, der forbyder forskelsbehandling på baggrund af køn.

- Man må ikke forskelsbehandle mellem kønnene, medmindre der er en god grund, og hvis grunden bare er, at det er godt for forretningen, så er der ikke hjemmel til det, siger Nikolaj Nielsen til TV 2.

Den forskelsbehandling, der foregår med pigeborde, vurderer han, kan sammenlignes med tidligere sager hos Ligebehandlingsnævnet.

Der har blandt andet været eksempler på barer, der har givet en lavere pris på drinks til kvinderne end til mændene. Her har klagerne fået medhold i, at det var forskelsbehandling.

Ligeledes har en mand også fået medhold i at klage over, at et diskotek gav en gratis flaske champagne til fem kvinder, mod at de ankom sammen til natklubben.

Derfor vurderer Nikolaj Nielsen, at vi vil se en lignende afgørelse, hvis nogen klager over pigebords-konceptet.

- Men vi har intet ligestillingspoliti, så det kræver, at nogen indbringer sagerne. Og der er spørgsmålet, om mændene er klar over, at de kan det, eller om de bare ikke synes, problemet er stort nok, siger Nikolaj Nielsen.

En ærgerlig form for feminisme

Hos Kvinfo, der er Danmarks videnscenter for forskning om køn, ligestilling og etnicitet, mener de, at pigebordene er problematiske.

De er nemlig et klart eksempel på, at der stadig er meget at arbejde med i forhold til at ligestille kønnene, lyder det fra Kvinfos direktør, Henriette Laursen.

- Der findes stadig nogle meget stereotype forestillinger om køn, og ofte kommer de til udtryk i ekstremer i nattelivet, hvor der er alkohol involveret, siger hun til TV 2.

Henriette Laursen mener dog ikke, at der er en direkte modsætning mellem at gøre brug af pigeborde og kalde sig feminist.

- Det gør mig ked af det, hvis unge kvinder føler, de skal sige nej til et tilbud om en øl på en bar for at kalde sig feminist. Ansvaret for at gøre op med kønsnormer ligger ikke hos den enkelte, men i stedet i lovgivningen og branchen, siger hun. 

Men skal det ikke starte et sted med, at nogen siger fra over for den slags forskelsbehandling?

- Jeg vil ikke tage noget fra den enkelte, hvis man gerne vil holde fast i et princip. Men jeg vil heller ikke lægge skyld på den enkelte. Det handler mere om strukturelt at gøre op med de normer, der kommer til udtryk på natklubberne, siger hun.

I interviewet med Radio4 siger Alberte Christiansen, at hun i sidste ende mener, at det er klubbernes ansvar ikke at drive den form for koncept.

- Helt grundlæggende vil jeg sige, at det er selve strukturen, som de her klubber skaber, der er skurken i det her. Jeg vil ikke bebrejde nogen for at gøre det, men jeg vil virkelig opfordre til, at man lader være, for jeg synes ikke, det er et koncept, man skal støtte, siger hun til Radio4.

Virksomhedernes ansvar, siger brancheorganisation

Det er ikke en ny problemstilling, at barer har pigeborde, fortæller Birgitte Wad, der er ESG-chef i brancheorganisationen Danmarks Restauranter og Cafeer (DRC).

Hun har ikke nogen holdning til selve konceptet, men siger, at barerne selvfølgelig skal overholde lovgivningen. I sidste ende mener hun, at det er den enkelte virksomheds eget ansvar.

- Vores rolle er at rådgive og hjælpe vores medlemmer med, hvad der er rigtigt og forkert i forhold til den gældende lovgivning. Ingen myndigheder fører tilsyn, så mændene eller kvinderne skal selv rejse sagerne, siger Birgitte Wad.

Gør I nok for at sikre, at barer stopper med at lave den slags koncepter – det er jo alt andet lige noget, de tjener penge på?

- Vi gør det jo, når vi opdager det. Men vi er afhængige af, at nogen opdager det, og det er enten ved, at virksomhederne ringer på forhånd og spørger os til råds, eller at nogen fortæller os det. Som brancheorganisation laver vi ikke opsøgende arbejde, og det er der ikke nogen myndigheder, der gør, siger Birgitte Wad.

Har I ikke et ansvar for at sørge for at gøre op med, at der foregår forskelsbehandling og stoppe sådan noget her?

- Det er ikke vores ansvar, at virksomhedernes ikke overholder lovgivningen. Det er deres ansvar. Men vi har selvfølgelig et ansvar i forhold til, hvad vi kan gøre for at oplyse vores medlemmer med webinarer, kurser, nyhedsbreve og rådgivning, siger hun.