Unge advarer mod krisecenter: ”De skabte en kløft mellem mig og mine forældre”

Da William som 15-årig opsøgte krisecenteret Joannahuset, blev han taget godt imod.

I herskabslejligheden på Christianshavn blev han mødt af lyttende voksne, ubegrænset adgang til Playstation, snus og cigaretter, fortæller han.

Men i dag ser William anderledes på sit forløb i krisecentret.

Den nu 17-årige dreng fortryder, at han nogensinde trådte ind i Joannahuset. Og nu vil han gerne advare andre unge mod at tage derind.

- For at være helt ærlig har jeg faktisk lidt et had til Joannahuset, siger William.

Små problemer blev gjort store

Tiden op til at William for første gang stod i Joannahuset var præget af skænderier med både lærerne i skolen og hans forældre derhjemme.

Derfor var det et frirum for William at opleve et sted som Joannahuset.

Og efter første gang i krisecentret blev han ved med at dukke op. Han ville langt hellere bruge sin tid i Joannahuset, som han beskriver som en slags “fritidsklub”, end at være i skole eller hjemme hos sine forældre.

Joannahuset er et krisecenter for børn og unge. Det er et forsøgsprojekt godkendt af regeringen indtil 31. december 2027. Krisecentret har til formål at rådgive og give husly til børn og unge i krise.

Huset havde først adresse på Christianshavn. I dag er krisecentret flyttet til Frederiksberg.

Ifølge Joannahusets egne tal har over 800 børn og unge mellem 12 og 17 år søgt rådgivning eller husly hos dem siden januar 2020.

Den 15-årige dreng oplevede, at Joannahuset bidrog til, at hans udfordringer i skolen og med sine forældre blev eskaleret, og han mener at krisecentret gjorde hans problemer langt større, end de var.

- Jeg kom, for at få løst nogle problemer jeg havde i skolen, og løst den måde jeg kommunikerede med mine forældre derhjemme. Men det var ikke helt det, jeg fik ud af det. Jeg kom slet ikke tilbage i skolen, efter første dag jeg kom derop, siger William.

Og forholdet med hans forældre blev alt andet end nemmere.

- Jeg var totalt ligeglad med dem til sidst. Det ville ikke gøre mig noget, hvis jeg ikke så dem, siger William, der slet ikke kan genkende sig selv i den tankegang længere.

- Det var ikke mine ord

Når William tænker tilbage på sit forløb, undrer han sig over, hvordan Joannahuset håndterede hans udfordringer. Ifølge ham var han ikke i målgruppen for krisecentret.

- Det, jeg havde brug for dengang, var måske nogen, der fortalte mig, at mine forældre måske ikke var helt så dumme alligevel, siger William.

I stedet oplevede han, at der blev skabt en kløft mellem ham og hans forældre.

- De samarbejder overhovedet ikke med forældre. Forældre må ikke engang vide om deres søn er der, siger han.

Til sidst endte William med at skrive en underretning sammen med Joannahuset, og det er noget, der stadig påvirker ham i dag.

- Det var ikke mine egne ord, der blev skrevet ned på den underretning. Det var deres ord, der var proppet i munden på mig. Det er rigtig hårdt at læse det, den dag i dag, siger William.

- De manipulerer med en

En med lignende oplevelser er Maria. Hun havde også en opfattelse af, at hendes udfordringer eskalerede, og forholdet til hendes forældre blev forværret.

Efter forløbet står hun tilbage med en følelse af, at Joannahuset manipulerer nogle af de unge, der søger hjælp hos dem.

- Jeg synes på en måde, at de manipulerer med en. Især hvis man er meget psykisk sårbar, så tror jeg, det er nemt bare at blive manipuleret, siger Maria.

Hun fortæller desuden, at mange unge bruger Joannahuset som en ungdomsklub. Efter hendes opfattelse er krisecenteret næsten uden regler, hvor de unge kan gøre, hvad de vil.

- Jeg har veninder, der tog stoffer derinde. Jeg havde selv hash på mig derinde, siger hun.

Stort fokus på anbringelser

Både Maria og William er af den opfattelse, at krisecentret har et stærkt fokus på anbringelser af de unge.

Maria fortæller, at allerede efter 10 minutter i hendes første samtale i Joannahuset, blev anbringelsen gjort til en mulighed for hende.

Selvom den unge kvinde er anbragt i dag og er glad for den beslutning, synes hun alligevel, at Joannahusets fokus på anbringelse er alt for stort.

- Det er faktisk ret hårdt at være i. Det er det eneste, de snakker om. Det er den eneste problemløsning, de har. Der bliver ikke nævnt nogen anden form for løsning, siger Maria.

- Jeg synes, der er nogle unge, der skal advares, inden de bare tager der ind.

William og Maria står ikke alene med deres kritik af krisecentret.

Blandt andet har en række kommuner sendt et bekymringsbrev til socialministeriet angående Joannahuset. Derudover har Socialtilsynet modtaget klager fra kommuner, politiet og opholdssteder.

Bekymrende at unge fortryder deres forløb

Tea Bengtsson er ekspert i udsatte unge og anbringelser. Ifølge hende er det bekymrende, hvis unge som William og Maria direkte fortryder deres forløb hos Joannahuset.

- Det har jo fungeret mindre godt, når der kommer unge ud og tænker, at de ikke har haft gode forløb derinde. Et hus som Joannahuset har sat sig selv i verden for netop at sikre, at de unge bliver hørt, siger Tea Bengtsson.

Hun er dog ikke overrasket over kritikken af krisecentret.

- Joannahuset er et nyt sted, og de er stadig ved at finde deres form og deres ben, siger hun og fortsætter:

- Det kan være et meget vanskeligt forløb, når unge er i krise, og det er derfor ikke overraskende, at der også er nogle unge og forældre, som vil se tilbage på forløbene som mindre gode.

Derfor mener hun, at det er vigtigt at lære af de oplevelser, de unge har haft.

- Det er da bekymrende, hvis der kommer en ung ud og mener, at den unge er blevet manipuleret. Det er da noget af det, man skal lytte til, og se på hvad der gør, at den unge har en oplevelse af at blive manipuleret, hvilket det ud fra min erfaring også er noget, som de arbejder med og ønsker at lære af i Joannahuset, siger Tea Bengtsson, der fortsat mener, at Joannahuset varetager en vigtig funktion.

Biografbilletter, makeup og cigaretter på krisecenter

I William og Marias tid i Joannahuset har de unge mennesker modtaget adskillige gaver og goder fra krisecentret.

Hårfarve, makeup, biografbilletter, snus og cigaretter er blandt de ting, de to unge har fået.

Og det kan Tea Bengtsson godt forstå, at man som forældre kan være utilfreds med.

- Lige når man ser på det, så vil man måske som forældre tænke “de kommer der og køber mit barn.” Men relationer mellem børn og forældre skal helst være stærkere end det, særligt på sigt, siger Tea Bengtsson.

Joannahuset: Vi har lavet fejl

Hos Joannahuset ærgrer de sig over, at der er unge, der fortryder deres forløb hos dem.

- Det tager vi meget seriøst. Vi går jo ikke på gaden og shanghajer børn og unge til at komme ind i Joannahuset. Vi er der, når de kommer. Det kan jo også være svært for den unge, at vide om Joannahuset er det rigtige for dem, siger Peter Albæk, der er bestyrelsesformand i Joannahuset.

Han fortæller også, at de er klar over, at der er unge, der er i det, han kalder “periferien af målgruppen.”

Peter Albæk vil ikke udtale sig om konkrete sager som William og Marias, men han erkender, at de har begået fejl.

- Vi er blevet klogere på, hvordan vi bedst løser opgaven og hjælper børnene. Og i virkeligheden også hvordan vi hjælper kommunerne, siger bestyrelsesformanden.

- Vi har helt sikkert lavet fejl. Vi laver ikke fejl for at lave fejl. Vi har grebet nogle af tingene anderledes an, end vi ville gøre i dag. Først og fremmest i forhold til samarbejdet med forældrene, men også i samarbejdet med kommunerne.

Hvad vil du sige til de unge, der sidder tilbage og fortryder deres forløb hos jer?

- Så vil jeg sige, at det er jeg enormt ked af, at de gør. Jeg vil håbe, at de har mod og lyst nok til at række ud til os, siger Peter Albæk.

For ifølge bestyrelsesformanden er der fortsat plads til, at Joannahuset kan forbedre sig i mødet med de unge i fremtiden

- Vi er nødt til hele tiden at blive klogere på, hvordan vi kan tilrettelægge vores praksis. Så vi i mødet og dialogen med de unge, hurtigere kan finde ud af om den unge er havnet det rigtige sted hos os, siger han.