Unge kvinder afviser utryg taxakørsel: - Det lyder helt weird

Vi gik på gaden for at spørge unge kvinder, om de kunne genkende den utryghed i taxaer med indvandrerchauffører, som DF-politiker har spurgt transportministeren ind til.

Nogle kvinder føler sig mere utrygge, når de sidder i en taxa, hvor chaufføren er indvandrer. 

Det mener folketingspolitikeren Mette Thiesen (DF), og det er lykkedes hende at turnere rundt med den påstand, efter hun valgte at stille transportministeren et såkaldt § 20-spørgsmål om, hvad han vil gøre “for at skabe tryghed for de kvinder, som i den kommende julefrokostsæson ikke er trygge ved at hyre en taxi nu, hvor rigtig mange af taxachaufførerne er indvandrere?”

Men selvom DF-politikeren, der er valgt i Nordsjællands Storkreds, mener, det er et problem, som ministeren bør tage sig af, så afviste han onsdag at kende til problemet. 

- Jeg kan se, at der stort set ikke begås nogen kriminalitet af taxachauffører, og vores sikkerhed er tårnhøj, sagde Thomas Danielsen (V) under spørgetiden i Folketinget.

De unge kvinder, som vi mødte onsdag, kunne heller ikke genkende problemet, som Mette Thiesen har tegnet op. 

Selvom de fleste af dem havde oplevet, at føle sig utrygge i en taxa, så var det ikke chaufførens etnicitet, der var årsagen. 

Sally Haviv

Sally kender godt til det med at føle sig utryg i en taxa.
Sally kender godt til det med at føle sig utryg i en taxa.
Foto: Anna Clara Ingemann-Hansen, TV 2 Kosmopol

Har du følt dig utryg ved at køre i taxa?

- Ja, det har jeg - både i udlandet og i Danmark.

Hvad tænker du om Mette Thiesens spørgsmål om, at unge kvinder er utrygge, når chaufføren er indvandrer?

- Det har ikke noget med indvandrere at gøre, tænker jeg. Det er mere noget med ældre mænd og at være en ung kvinde, der sidder alene. Jeg kender ikke personen, og derfor er det ukomfortabelt. 

Selma Munk

Selma har aldrig følt sig utryg, fordi en chauffør var indvandrer.
Selma har aldrig følt sig utryg, fordi en chauffør var indvandrer.

Mette Thiesen, har været ude med et spørgsmål, om hvordan unge kvinders kan være trygge, når chaufførerne er indvandrere. Hvad tænker du om det?

- Om jeg er utryg, fordi de er indvandrere? Nej. Mange chauffører er mandlige, så man har da tanken, men det er altid meget fredeligt. Både hvis man vil snakke eller der bare skal være stille. Det er meget trygt, og jeg har aldrig følt mig utryg, fordi de ikke er etnisk danske. 

Josefine Schwabe

Josefine har aldrig følt sig utryg i en taxa.
Josefine har aldrig følt sig utryg i en taxa.
Foto: Anna Clara Ingemann-Hansen, TV 2 Kosmopol

Har du nogensinde følt dig utryg i en taxa?

- Nej, faktisk ikke. Jeg har altid været meget tryg i en taxa, måske fordi jeg tit kører sammen med mine veninder, fordi vi bor ret tæt på hinanden. 

Så du har ikke oplevet at føle dig utryg, fordi chaufføren ikke er dansk?

- Nej, jeg synes altid taxichaufførerne er meget åbne og klar på at snakke. Jeg føler faktisk, det er de gamle danskere, der er lidt sure, hvis man kan sige det sådan. 

Sukie Wallace 

Sukie Wallace kalder Mette Thiesens spørgsmål "weird".
Sukie Wallace kalder Mette Thiesens spørgsmål "weird".

Mette Thiesen, har været ude med et spørgsmål, om hvordan unge kvinders kan være trygge, når chaufførerne er indvandrere. Hvad tænker du om det?

- Jeg synes, det lyder lidt racistisk. At nogle skulle være krænkende, at fordi de ikke er fra Danmark. Det lyder helt weird. 

Se hele vores indslag om emnet herunder. 

DFs Mette Thiesen har fremsat et ministerspørgsmål, hvori hun hævder, at unge kvinder er bange for at køre med taxichauffører, der er indvandrere. Holdningen bag spørgsmålet vækker vrede og forargelse i taxibranchen.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik