Vind kræver beboere evakueret en gang om måneden: "Det føles lidt som at sejle"
Hundredvis af beboere i Bellahøjhusene i København risikerer at blive permanent genhuset, da boligselskabet KAB netop har fundet ud af, at bygningerne tåler langt mindre vind, end de troede.
John Steen Johansen er ærgerlig.
I 26 år har han haft udsigt over København fra sin penthouselejlighed på 11. sal i Bellahøjhusene i Brønshøj.
Men nu varsler organisationsbestyrelsen i KAB, at John Steen Johansen og resten af beboerne i tre ud af ti højhuse i Bellahøj Syd bliver opsagt og skal genhuses permanent i løbet af det næste år.
Nye tekniske undersøgelser, som KAB har fået foretaget, viser nemlig, at højhusene tåler væsentligt mindre vind, end de troede.
Det betyder, at beboerne i de pågældende højhuse skal evakueres af sikkerhedsmæssige årsager allerede ved 11-12 meter i sekundet - vindstød, der forekommer på månedlig basis.
Det er ikke holdbart, mener Københavns Kommune, og beboerne skal derfor flyttes permanent.
Det fremgår af en meddelelse, beboerne har modtaget onsdag, og som TV 2 Lorry har fået indsigt i.
- Det er et omfattende materiale, der ligger til grund for den konklusion, som rådgiverne er kommet med, og vi kan som tilsyn ikke sidde sådan en konklusion overhørig, og så reagerer vi på baggrund af det, uddyber Morten Lund, der er enhedschef i teknik- og miljøforvaltningen, til TV 2 Lorry.
Det er nemlig Københavns Kommune, der har til opgave at sikre, at boligselskaberne overholder reglerne.
- Nu har vi sendt en skrivelse i høring hos boligselskabet, og vi afventer deres tilbagemelding. På baggrund af det har vi mulighed for at give boligtilsynet et påbud om at de indenfor et år skal tømme de her boliger, siger enhedschefen.
Ifølge John Steen Johansen, der er også er bestyrelsesformand i afdelingen, venter de berørte beboere på, at de tekniske undersøgelser bliver kvalitetssikrede.
Der er nemlig en vis skepsis omkring resultaterne, særligt hos de, der har boet i Bellahøj i mere end 50 år. De har oplevet storme med orkanstyrke gennem årene uden problemer, fortæller han.
- Der er flere, der med et skævt smil siger, at de er mere bekymrede og bange for boligselskabet end for blæsten, siger John Steen Johansen.
Søstærk
Selv har John Steen Johansen da mærket, at højhusene "svajer lidt", når det blæser meget. Men det er ikke noget, der bekymrer ham eller mange andre, fortæller han.
- Man kan godt få fornemmelsen af, at man er ude og sejle, når det blæser meget. Men hvis man er søstærk, er det ikke noget problem, siger han:
- Min underbo er 90 år og har boet her i 65 år, og han kan godt huske, at ruderne gav sig lidt under stormen i 1999, men det var ikke noget, der gjorde ham utryg.
Beboerne er snarere utrygge ved udsigten om at skulle flytte fra deres hjem.
- Der er mange, der tænker, at hvis de nu skal permanent genhuses, mister de muligheden for at komme tilbage, siger han:
- Udsigten er vanedannende. Jeg ville også være ked af at flytte væk.
Facadeplader volder problemer
Organisationsbestyrelsen i KAB forklarer i informationsbrevet de skrøbelige bygninger med, at Bellahøjhusene er bygget forskelligt.
Nogle af højhusene har facadeplader, der er støbt sammen med etagedækkene, og det er med til at stabilisere huset.
- Det er jo sådan set kun rimeligt, at beboernes sikkerhed er det vigtigste i den her sag. Så hvis bygningerne ikke kan tåle at stå ude, når det blæser, så skal der ikke bo mennesker i dem, siger Rasmus Jessing, der er byggedirektør i KAB.
Men i de pågældende højhuse er facadepladerne støbt sammen om elementer, der er hægtet på hver etagedæk. Derfor kan facadepladerne ikke regnes med i bygningens stabilitet.
KAB forklarer, at det dermed har været meget kompliceret at beregne, hvilken vindbelastning de pågældende huse kan tåle.
Det kan også være med til at forklare, hvorfor det først er nu, man bliver opmærksom på, at de mange år gamle bygninger ikke kan holde til for kraftige vindstød.
- Det kan jo virke paradoksalt. De her bygninger har stået siden starten af 1950’erne, og tilsyneladende har de det konstruktivt okay. Men der er blevet lavet nogle nye beregninger for at se, hvad de kan holde til, og der har det vist sig, at man oprindeligt har lavet nogle fejl i beregningerne, og derfor kan de faktisk ikke holde til store vindbelastninger, siger KAB's byggedirektør.
Opdatering: Artiklen er opdateret, efter at TV 2 Lorry har talt med både KAB's byggedirektør, Rasmus Jessing, og Morten Lund, der er enhedschef i teknik- og miljøforvaltningen.
