Dødstallet var højt, da vi for 150 år siden blev ramt af stormflod: Ifølge DMI kan det ske igen
For 150 år siden ramte en forfærdelig storm Danmark. Klimaforandringerne øger risikoen for, at det sker igen, fortæller DMI.
Foto: TV 2 Lorry
- Da vi nåede skolen, så vi, at det føg med hvide flager hen over skolelodden. Jeg troede, det var sne, men blev snart klar over, at det var skummende bølger.
Sådan skrev Hans Lærke Lærkesen om den stormflod, han oplevede som barn.
Beretningen er nu en del af Dansk Folkemindesamling.
For det, Hans Lærke Lærkesen ikke vidste dengang i 1872, var, at hans oplevelse på vej til skole skulle gå over i danmarkshistorien.
Stormfloden fra 1872 er nemlig den værste, vi har oplevet i Danmark i nyere tid.
En orkan var skyld i, at vandstanden steg med over tre meter og næsten hundrede mennesker druknede, omkring 50 skibe strandede og flere huse, gårde og dyr skyllede væk.
- Der druknede da også ikke så få dyr, især svin, skrev Hans Lærke Lærkesen videre i sin beretning:
- Det skal have været et ynkeligt syn at se disse søge op mod væggen med forbenene og skrigende holde trynen over vande det længst mulige, indtil skrigene hørte op, og de døde dyr flød på vandet.
Særligt Lolland og Falster blev oversvømmet, men også Køge Bugt stod for skud.
Hele Køge by stod under vand.
I dag er det 150 år siden, at stormfloden ramte. Og ifølge DMI kan det ske igen.
Varmere klima giver større risiko
Dengang opstod stormfloden ved en form for knibtangsmanøvre, idet et højtryk lå fastlåst over det nordlige Skandinavien, mens et lavtryk, der kom fra Alperne, trak op til Nordtyskland og Polen.
Trykforskellen mellem højtrykket mod nord og lavtrykket fra syd skabte en voldsom østenvind.
Det er sjældent, at storme i Danmark rammer fra øst - de kommer som regel af vind fra vest.
Men det er ikke umuligt.
- Vi får af og til lavtryk op fra syd, men yderst sjældent samtidig med, at et kraftigt højtryk ligger mere eller mindre fastlåst over Skandinavien, siger Jacob Woge, oceanograf hos DMI, i en pressemeddelelse:
- Men eftersom det er sket én gang - mindst - kan det ske igen. I et fremtidigt varmere globalt klima vil vi få en højere middelvandstand, og det øger i sig selv risikoen for så vild en hændelse, fordi der i fremtiden skal mindre vind til at hæve vandstanden til samme niveau som i 1872.
Jacob Woge fortæller, at hyppigheden af sådanne hændelser er svær at afgøre. Hans bud er højst en gang hver 200-300 år, men det kan også være sjældnere.
Storme af mindre kaliber kan dog også skabe store problemer.
Senest var det stormen Bodil i 2013, der skabte en ekstraordinær stormflod i dele af de danske farvande, blandt andet ved Roskilde Fjord. En 72-årig kvinde mistede livet som følge af stormen.
