Tjener var fanget i ni timer under skibsbrand: Spillede kort med gæsterne

Tirsdag hærgede en skibsbrand i Køge, som sendte mørk røg over Køge bymidte. Køgeboerne tog alternative metoder i brug for at undgå den farlige røg.

En mørk og tyk røg herskede tirsdag over Køge bymidte. 

Den kom fra en skibsbrand nede på havnen. 

Omkring klokken 16 var røgen så voldsom, at mange kunder i gågaden søgte tilflugt bag de lukkede døre i Coop 365 tæt på torvet.

quote - Vi mistede omsætning for cirka 40.000

Jens Benzer, Ejer, Rib House Køge

Butiksbestyrer Carina Keldsen bød alle fra gågaden indenfor, men låste døren indimellem, så røgen ikke slap ind. 

- Branden skete jo lige i primetime, og folk render ind og ud. Så der var run på, siger hun. 

I butikken valgte de at give alt bake off gratis til de kunder, som var fanget midt i røgens hærgen.

- De var super glade og taknemmelige. De fleste havde været her i en time, da vi sagde det. Det er lang tid at side og være uvidende, siger Carina Keldsen.

Flere kunder endte med at sidde i butikken i op til fire timer. 

Herefter lukkede butikken før tid, så medarbejderne kunne komme hjem. 

Hvor kommer lugten fra?

Hos Frellsen på Strædet havde butiksleder Helena Kaas Høstergaard ikke hørt om branden, før hun pludselig kunne lugte røg.

- Jeg troede, at det kom fra nogle af mine maskiner. Så jeg gik rundt og lugtede til alle maskiner med motor, siger hun. 

Pludselig var røgen både til at se og lugte. Så var butikslederen ikke i tvivl om, hvor den kom fra. 

(Artiklen fortsætter efterbilledet.)

Helena Kaas Høstergaard så, hvordan folk løb forvirrende rundt på gaden.
Helena Kaas Høstergaard så, hvordan folk løb forvirrende rundt på gaden.
Foto: Lærke Valentin/TV 2 Kosmopol

Forvirringen og nervøsiteten var også til at mærke blandt kunderne.

- Det lignede næsten at folk gik i panik. Man kunne se folk løbe rundt og bede om mundbind. De har folk ikke gjort i mange år. 

Frellsen lukkede også gæster fra gågaden ind i butikken indtil de valgte at lukke før tid. 

Politiet gik rundt i midtbyen og bad folk blive inden døre. 

En aftens omsætning gået tabt

Hos Rib House på havnen måtte cirka 150 gæster aflyse deres reservation hos restauranten.

Det ærgrer ejer Jens Benzer. 

- Vi mistede omsætning for cirka 40.000 kroner, men har stadig samme udgifter. Vi har lønninger, husleje, el og gas, siger han. 

Tjenerne, som skulle være mødt ind om aftenen, kunne ikke komme frem til restauranten på grund af afspærringer.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Jens Benzer er glad for, at der ikke skete sine ansatte noget.
Jens Benzer er glad for, at der ikke skete sine ansatte noget.
Foto: Lærke Valentin/TV 2 Kosmopol

Den ene tjener, Patrick, som var ene mand på posten, fik dog det bedste ud af de ni timer, hvor han og gæsterne var fanget.

Han spillede kort med gæsterne, mens de spiste på husets regning. 

Hos Coop 365 håber de ikke på en ny brand, men føler sig bedre forberedte, hvis sådan en situation skulle opstå igen.

- Så er vi lidt mere gearede næste gang. Så ved vi også, hvad vi skal gøre med kunder og så videre, siger butiksbestyrer Carina Keldsen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik