Oversigt

Seneste nyt

Brøndby forlænger med stortalent

Brøndby har på transfervinduets sidste dag sikret sig en vigtig underskrift, da de forlænger aftalen med 18-årige Noah Nartey.

Det oplyser klubben mandag.

Midtbanespilleren havde ellers kontraktudløb næste sommer, men nu har Vestegns-klubben sikret, at de i stedet har papir på talentet til sommeren 2027.

- Noah har taget rejsen fra Brøndby Masterclass til vores Superliga-trup og ind i startelleveren på rekordtid. Noah er en suveræn dygtig og teknisk spiller, men han besidder også en stærk mentalitet, lyder det fra fodbolddirektør Carsten V. Jensen.