Kristine vil nedbryde skam: ”Vi var på månen, før vi kortlagde klitoris”
Tegneserieforfatter Kristine Tiedt vil skabe mere seksuel frigørelse for kvinder med sin tegneserie om en talende kusse.
Foto: Lilia Zarzetsky/Kristine Tiedt
Fisse, tissekone eller kusse.
For mange kan det være svært eller direkte ubekvemt at tale om eller finde det rette ord for noget, der ellers må siges at være rimeligt almindeligt – nemlig det kvindelige kønsorgan.
Berøringsangsten og uvidenheden omkring kvinders underliv og sexliv vil tegneserieforfatter Kristine Tiedt fra København ændre på med sin nye, satiriske tegneserie ”Orgasmebogen”.
Vi har været på månen og ude i rummet, men vi har ikke en gang helt vidst, hvordan klitoris så ud før for relativt nylig.
- Klitoris blev først rigtigt kortlagt i 1998, og det blev jeg ret overrasket over. Vi har været på månen og ude i rummet, men vi har ikke en gang helt vidst, hvordan klitoris så ud før for relativt nylig. På kvindekroppen er klitoris det eneste organ, der er lavet kun til nydelse, så det føles så sørgeligt og absurd, at det skal gemmes væk, siger Kristine Tiedt.
KVINDEKAMP 2020
Sofie Lindes snart ikoniske tale om sexchikane til Zulu Comedy Awards har genantændt en kvindekamp. Om lige rettigheder, sexisme og lige løn. Kvindekampen i dag er kendetegnet ved at være langt bredere og mere broget end tidligere, og i denne serie portrætterer vi en række kvinder, der kæmper hver deres kamp. Se hele serien her.
Den talende kusse
I bogen har Kristine Tiedt valgt at bruge ordet kusse om sin tegneseries hovedrolle:
- Kusse er et gammelt ord, der stammer helt tilbage fra 1700-tallet. Jeg har forsøgt at owne det lidt ved at bruge det igen.
Tegneserien er en blanding af fiktion og fakta og er bygget op om en lille talende kusse, der går rundt med rygsæk på. I starten af bogen er den så umådeligt trist, fordi det altid er tissemænd, der er tegnet over alt på skoletoiletter, vægge og kladdehæfter, mens folk ikke rigtig ved, hvordan kussen ser ud.
Kristine Tiedt håber selvfølgelig, at læserne vil føle sig underholdt af tegneserien, men også at de vil blive oplyst. Selv blev hun chokeret over, hvor lidt hun vidste om sit eget underliv og endte med at blive helt opslugt i researchfasen i forsøget på at grave materiale frem.
Hun har læst videnskabelige artikler fra ind- og udland, siddet begravet på Det Kongelige Bibliotek og bestilt flere lægebøger hjem. Men mængden af information har forbløffet hende:
- Vi er så veluddannede og privilegerede i vores del af verden, så jeg synes nærmest, at vi er forpligtet til at vide noget mere. Der er næsten ingen forskning, og det kan virkelig undre mig, for det er jo halvdelen af jordens befolkning, der hører til den gruppe.
Der er nogle meget stereotype forestillinger om, at unge drenge har lyst til sex hele tiden, og at unge kvinder ikke har, og hvis de har, er de billige. Det taber alle på.
Kristine Tiedt afviser af få betegnelsen orgasmeekspert, selv om hun har brugt flere år på at undersøge emnet, men håber, at bogen vil få flere til at blive nysgerrige på deres eget køn og krop og selv opsøge mere information:
- Jeg håber også, at folk begynder at sætte spørgsmålstegn ved nogle af de fasttømrede idéer, vi har. Meget af den viden, vi har, bygger på de sidste mange hundredes år forskning, og her i vores verden har det typisk været hvide mænd, der har bestemt mest. Så meget af den viden, vi har, bygger jo også oven på det, og der bliver vi nødt til at være lidt kritiske.
Orgasmebogen
Udgivet hos forlaget Gyldendal.
Udkom 23. september 2020.
Skrevet og tegnet af Kristine Tiedt, der er kunstner og tegneserieforfatter
Kristine Tiedt har været med til at danne et netværk for tegneserieforfattere under navnet Yngel
Middelalderdogmer
Ifølge Kristine Tiedt lever mange i den tro, at vi bliver mere og mere seksuelt frigjorte, men hendes research har egentlig vist hende, at det er kommet i bølger:
- Jeg tror ikke, at vi nødvendigvis er i en af de mest frigjorte seksuelle perioder i øjeblikket. I hvert fald ikke når det kommer til os, der har en klitoris, lyder det fra tegneserieforfatteren.
I stedet mener hun, at vores samfund i dag fortsat er låst af nogle middelalderlige dogmer om kvinder og mænds sexlyst, og at det kan føre meget skam med sig, hvis man afviger fra den forestilling.
- Jeg håber, at vi kan nå hen et sted, hvor det er lige så respekteret for kvinder som for mænd at have lyst til sex. Der er nogle meget stereotype forestillinger om, at unge drenge har lyst til sex hele tiden, og at unge kvinder ikke har, og hvis de har, er de billige. Det taber alle på, siger Kristine Tiedt.
Kvindekamp er alles kamp
Ordet kvindekamp stejler Kristine Tiedt lidt på, for i hendes øjne bør det være alles kamp at stille mænd og kvinder lige. Kristine Tiedt er egentlig som udgangspunkt heller ikke politisk anlagt, men blev så indigneret, da hun læste, at mange kvinder ikke får orgasme under sex – og slet ikke af penetrationssex, som ofte bliver fremstillet som den gængse måde at have sex på, at hun ikke kunne slippet emnet:
- Hvis vi ikke får øget lighed om noget, der er så intimt og privat som vores seksuelle liv, jamen, så er vi jo slet ikke ligestillet, og det er et problem.
