Kvinde overfaldet i sit hjem i nat: Vidner efterlyses
En 58-årig kvinde er i kritisk tilstand efter overfaldet i nat.
Nordsjællands Politi efterforsker i øjeblikket et groft overfald på en 58-årig kvinde fra Tisvildeleje.
Overfaldet skete kort før klokken 03.14 natten til tirsdag i kvindens hjem, og kvinden blev fløjet med helikopter til hospitalet, hvor hendes tilstand betegnes som kritisk.
Det skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet vil gerne høre fra vidner og beder alle, som har set eller hørt noget usædvanligt, for eksempel personer, biler eller lyde, i området omkring Aspevej fra midnat og frem til klokken 03.30 om at kontakte 114.
Opdateres...
Foto: Local Eyes
Opdatering #Tisvildeleje
— Region Hovedstadens Akutberedskab (@akutberedskabet) April 30, 2019
Patient overdraget til Akutlægehelikopteren, som netop er lettet med retning mod @Rigshospitalet.