Kan man få stemningen fra Hvalsø ind i en sang? Dansk band har forsøgt - hør sangen her
Hvordan lyder en bys melodi? Det har bandet Ekspressen sat sig for at finde ud af. Derfor besøger de seks byer i Lorrys sendeområde. Nu skal de finde by-melodien i Hvalsø. Hør sangen nederst i artiklen.
Hør sangen om Hvalsø nederst i artiklen.
21 km sydvest for Roskilde ligger den lille stationsby Hvalsø. Her har bandet Ekspressen, der består af Pharfar (Søren Schou), Klumben (Christian Kroman), Pewer (Peter Lützen) og Chapper (Chang Il Kim), været forbi.
Kvartetten, der blandt andet er kendt fra Melodi Grand Prix, hvor de gik under navnet Humørekspressen, skal nemlig finde lyden af TV 2 Lorry.
Med bilen fuld af instrumenter drager bandet til seks byer, og tredje stop på ruten er altså den lille stationsby. Her skal de lade sig inspirere af området og de lokale, og ud fra det skrive en sang om og til byen.
God stemning
Kvartetten bevæger sig ud i den lille by for at finde opskriften på lyden af Hvalsø.
- Jeg synes faktisk, at stemningen i byen er rigtig god, og de, der gider at snakke, de vil rigtig gerne snakke, fortæller Klumben og fastslår:
- Og de er rigtig glade for deres by.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen).
Hør de fem andre sange her
Ekspressen har været forbi seks byer på deres tur. Hør sangene fra de andre byer her:
- Dragør
- Store Heddinge
- Lynæs
- Gilleleje
- Rungsted
Bar og biograf
På den lokale bar spørger bandet, hvad der er specielt ved Hvalsø. Her fremhæver indbyggerne byens biograf. Og det er der god grund til. For til trods for byens kun knap 4.000 indbyggere har biografen nemlig 900 medlemmer.
Derfor besøger Pewer og Chapper biografen og får en sludder med Peter, som hjælper dem til at finde lyden af Hvalsø.
Er der et nummer, der minder dig om Hvalsø?
- 60'er-musik, vil jeg tro.
I videoen herunder kan du se og høre, hvad lyden af Hvalsø er. Du kan også læse sangteksten i faktaboksen under:
Teksten til Hvalsø-sangen
Her i denne smukke by, der tager vi tingene roligt
Og folk på kroen, de ved godt, at intet er umuligt
Så lad os åbne Hovedgaden og vise hvad vi vil
For så fylder vi byen op – folket strømmer til
Åh åh åh
Hvalsø du har mit hjerte
Åh åh åh
Hvor de unge møder de moderne
Åh åh åh
Hvalsø du har mit hjerte
Åh åh åh
Hvor de gamle møder de moderne
Jeg tager min whisky-cola half and half,
nede på kroen så er det videre i biograf
Den ligger her, det er vildt nok det kan lade sig gøre,
i en by der ikke er større siden 1942
Det 120 frivillige, øllen den er meget billig samler byens seersti,
der film du elsker, også dem du ikke kan lide
Tag derud og så vil du forstå,
at Hvalsø Bio sætter dit livs film på
Åh åh åh
Hvalsø du har mit hjerte
Åh åh åh
Hvor de gamle møder de moderne
Åh åh åh
Ja, du har mit hjerte
Åh åh åh
Hvor de unge møder de moderne