Beskyttelse af vores drikkevand trækker ud - 12 kommuner hænger i bremsen

Længere nede i denne artikel kan du se et overblik over, hvad status for indberetninger af risikovurderinger af de lokale boringsnære beskyttelsesområder er i din kommune.

Det skal snart være slut for landbruget med at bruge pesticider tæt på de mest udsatte drikkevandsboringer. 

Men mange af vores kommuner og vandværker får travlt med at nå i mål med indsatsen inden deadline.

De har frem til årsskiftet til at forhandle frivillige aftaler på plads med de landmænd, der har marker omkring drikkevandsboringerne, hvor der er størst risiko for, at sprøjtemidlerne siver ned til grundvandet.

Men med bare ni måneder til deadline er en række kommuner langt fra færdige med overhovedet at kortlægge, hvilke områder der kræver den særlige beskyttelse.

En indsats der ellers blev sat i gang af et bredt flertal i Folketinget allerede i starten af 2019. Derfor er miljøminister, Lea Wermelin (S), mildest talt ved at være utålmodig.

- Det er simpelthen langt fra det, vi er blevet enige om politisk, og som kommunerne både har fået som opgave og har fået penge for at løse. Derfor skal kommunerne op i gear, og vi skal sikre, vi nu får en plan i forhold til at nå i mål.

- Vi kan se, at vi finder alt for mange rester af sprøjtemiddel i vores grundvand. Derfor er der behov for, at vi sikrer en god beskyttelse, siger miljøministeren til TV 2 Lorry.

12 kommuner helt uden risikovurderinger

Der findes på landsplan godt 5.500 såkaldte boringsnære beskyttelsesområder. Det er disse, kommunerne i første omgang skal kortlægge jordforholdene ved. Er der meget sand- eller kalkholdig jord omkring en boring, er grundvandet ekstra udsat.

Derefter er det op til de lokale vandværker at forhandle en kompensation på plads med de berørte landmænd, der ikke længere må bruge pesticider på visse områder af deres jord.

Men ved Miljøministeriets seneste opgørelse fra februar havde følgende kommuner i TV 2 Lorrys sendeområde ikke indberettet så meget som en eneste risikovurdering af de lokale boringsnære beskyttelsesområder: Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Halsnæs, Hørsholm, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Tårnby.

Som den opmærksomme læser vil bemærke, er flere af disse kommuner ikke just kendt for store landbrugsarealer. Men især i Frederikssund, Halsnæs og Furesø har man henholdsvis 85, 54 og 40 boringsnære beskyttelsesområder, der skal gennemgås.

Derfor erkender udvalgsformand for Klima, natur og energi i Frederikssund, Søren Weimann (B), at man er ved at have travlt.

- Vi er i gang, men vi skal da have kridtet skoene. Det er der ingen tvivl, og det gør vi også. Vi føler, vi er på rette vej.

- Der er mange prioriteringer i en kommune, som vi er nødt til at tage hensyn til. Men jo, vi kunne måske godt have været lidt tidligere ude. Men vi skal nok få opgaven løst i tide.

Bliver det ikke sværere at nå at forhandle de frivillige aftaler på plads, når man nu ender med at skulle arbejde under det her tidspres?

- Jo, selvfølgelig. Tidspres er da aldrig nogensinde at foretrække. Men jeg er nu ikke så bekymret for, at vi ikke godt kan nå at få det på plads, siger Søren Weimann.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Landmænd frustrerede over tidspres

I landbruget breder frustrationen sig. Her venter mange landmænd fortsat på, at deres lokale kommune melder ud om, og i givet fald hvordan, netop deres jord påvirkes af den nye grundvandsbeskyttelse.

- For nogle landmænd har det her meget store konsekvenser, og det er simpelthen ikke rimeligt, at myndighederne kan bruge flere år på noget, som vi andre har få måneder til at få forhandlet på plads, siger Lars Jonsson, der er formand for Nordsjællands Landboforening.

Han er ikke bekendt med, at nogle af de lokale landmænd i Nordsjælland endnu har indgået frivillige aftaler.

Og i de områder, hvor aftalerne ikke er på plads til nytår, varsler Folketinget et lovbestemt forbud mod brugen af pesticider, som den enkelte landmand – modsat de frivillige aftaler – ingen indflydelse får på.

Hos HOFOR, der står for forhandlingerne for en lang række drikkevandsboringer her i hovedstadsområdet, har man foreløbig ikke nået at indgå aftaler for mere end omkring 10 procent af de arealer, der er udpeget til beskyttelse.

- Det er klart, at jo senere kommunerne bliver færdige med deres vurderinger, desto mindre tid har vi til at indgå i dialogen med landmanden. Så det sætter os selvfølgelig under et vist pres, siger Anne Scherfig, der er sektionsleder i vandplanlægning hos HOFOR, som oplever mange af forhandlingerne som komplekse.

- Landmændene skal selvfølgelig have fuldstændig erstatning, men vi skal også finde den pris, der gør, at vi kan beskytte så meget grundvand som muligt, og som balancerer i forhold til, at det er vores vandkunder, der i sidste ende betaler, forklarer Anne Scherfig.

Spekulationerne for mange landmænd er ifølge Lars Jonsson, hvad man i stedet kan bruge den jord til, som ikke længere må sprøjtes. For det er ikke så lige til bare at omlægge en del af sit landbrug til økologi, fortæller formanden for Nordsjællands Landboforening;

- Så skal man lige pludselig oprette et ekstra selskab og sådan nogle ting og sager. Så omkostningerne ved at drive en lille del af sit areal på en anden måde, kan være så stor, at det simpelthen ikke kan svare sig.

Og kan marken ikke længere bruges, som den var tiltænkt, er skrækscenariet ifølge Lars Jonsson, at landmænd risikerer at skulle betale så store beløb tilbage til deres realkreditinstitutter, at det overstiger den kompensation, de bliver tilbudt.

- Så skal man ud at låne penge, fordi man har indgået en frivillig aftale. Det vil være en katastrofe for landmændene, siger han.

Sager risikerer at trække ud i årevis

Bekymringen hos HOFOR ved ikke at få tilstrækkelig tid til at finde de gode kompromiser er omvendt, hvis landmændene i stedet ender med at sende erstatningsspørgsmålet videre til vurdering i den såkaldte Overtaksationskommission.

Præcis som syv lodsejere fra Egedal Kommune tidligere har gjort og opnået en større kompensation, end de oprindeligt var blevet tilbudt. Så kan sagerne ifølge sektionsleder i vandplanlægning, Anne Scherfig, risikere at trække ud i flere år.

- Det kan få den konsekvens, at det kommer til at tage lang tid, før vi kommer videre med grundvandsbeskyttelsen, som er så afgørende for, at vores vandforsyning også i fremtiden kan baseres på rent grundvand, siger hun.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Hos Nordsjællands Landboforening opfordrer man miljøministeren til at udsætte deadline, så der er bedre tid til forhandlingerne med vandværkerne. For formand Lars Jonsson tror ikke, der når at blive indgået mange frivillige aftaler inden nytår.

- Det her er simpelthen ikke rimeligt, for jeg mener ikke, det er landmændene, der har været bagstræberiske i det her. Det er altså myndighederne, der skulle have været på plads for længe siden med det her, så vi kunne begynde at forhandle, siger han.

Men miljøminister Lea Wermelin afviser opfordringen om en udsættelse.

- Jeg køber ikke rigtig, at man nu siger, at det hele vil løse sig, hvis bare man får lidt ekstra tid.

Men er det en fair situation at stille landmændene i, at de har så kort tid til at vurdere, om de vil indgå en frivillig aftale med så stor betydning for deres økonomi?

- Jeg må sige, det ikke er det signal, jeg hører fra Landbrug & Fødevarer, at man ikke synes, det er godt, at vi nu får sat skub i indsatsen. Men uanset hvad så ved landmændene, at i de boringsnære beskyttelsesområder, hvor der skal ske en beskyttelse, som der ikke er i dag, der skal der jo handles, siger Lea Wermelin.

Ved Miljøministeriets seneste opgørelse var der på landsplan tilbudt 63 frivillige aftaler i forbindelse med de over 2.500 boringsnære beskyttelsesområder, hvor det er nødvendigt med en indsats mod brugen af sprøjtemidler.