De hvide bycykler er nærmest forsvundet fra cykelstierne i hovedstaden
Hærværk, coronakrise og en generel tendens, hvor folk vælger den kommunale delecykelordning Bycyklen fra, har ført til et ekstremt fald i brugen af de hvide elcykler.
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Kan du huske Bycyklen? Du ved, den hvide elcykel man kan leje fra dockingstationer rundt omkring i kommunerne København, Frederiksberg og Rødovre.
Hvis synet af den kommunale og statslige delecykel kan synes som et fjernt minde fra fortiden, så er det ikke så underligt.
For i løbet af 2020 er Bycyklen nærmest forsvundet fra cykelstierne i hovedstaden.
Tal fra Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning viser, at de hvide elcykler har oplevet en voldsom tilbagegang i antallet af ture i år sammenlignet med sidste år.
I månederne marts, april, maj og juni er antallet er ture med Bycyklen faldet med over 80 procent, og i januar og februar var faldet henholdsvis 66,5 og 70 procent sammenlignet med sidste år.
I løbet af de første seks måneder af 2020 kom Bycyklen i brug i alt 77.285 gange. Den sum er lavere end det månedlige udlejningstal i sommermånederne sidste år.
Til sammenligning blev tjenesten brugt 90.051 gange alene i juni måned 2019.
Cyklerne faldt på stribe
Årsagen til Bycyklens styrt skyldes især to faktorer, mener Niels E. Bjerrum, der er bestyrelsesformand for By- og Pendlercyklen Fonden under de kommunale og statslige ejere og derudover medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet.
- Der er næppe nogle i transportsektoren i Danmark, der ikke har kunnet mærke coronakrisen. Når der er færre, der skal pendle på arbejde, og næsten ikke turister i byen, så kan det tydeligt aflæses i tallene, siger han til TV 2 Lorry og fortsætter:
- Og når man udsættes for så massivt og systematisk hærværk, som Bycyklen er blevet, så kan man selvfølgelig heller ikke levere samme ydelse. Det svarer jo til, at et taxaselskab får ødelagt halvdelen af dets biler; så ville de naturligvis også mærke en stor nedgang i antal ture, siger Niels E. Bjerrum.
Hærværksbølgen, Bjerrum refererer til, er et tilbagevendende fænomen, som især toppede i sensommeren og efteråret 2019, hvor de hvide elcykler blev ødelagt og stjålet i massivt omfang.
Da hærværksbølgen toppede, kunne TV 2 Lorry fortælle, at 75 procent af Bycyklens flåde var på værksted.
Faste brugere vælger Bycyklen fra
De gabende tomme ladestatoner, der fulgte hærværksbølgen, fik derudover den effekt, at ”de faste brugere, som sædvanligvis anvender Bycyklen til daglig transport, har været tvunget til at finde alternativer, da Bycyklen desværre ikke kunne stille en pålidelig service til rådighed”, som Bycyklen konkluderer det i svar til Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.
- Faldet i brugen og hærværksbølgen har været så massiv, at vi er i kneb. Bycyklen er presset økonomisk. Det er klart, at når man ikke får de indtægter og samtidig får en masse udgifter til økonomisk, så er det besværligt at drive virksomhed, siger bestyrelsesformand Niels E. Bjerrum.
Derfor har Bycyklen været nødsaget til at bede om en ekstra økonomisk håndsrækning fra politikerne på Københavns Rådhus.
Ved de seneste forhandlinger om, hvordan kommunens overskydende midler skulle bruges, blev en ekstrabevilling til Bycyklen dog ikke prioriteret. Afslaget kan skyldes, at flere politikere på Rådhuset er meget skeptiske over for Bycyklen og dens fremtidige rolle i byen.
De Konservative har længe været decideret modstander af Bycyklen, som partiet har kaldt for ”spild af ressourcer”, De Radikale har stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt delecyklen overhovedet har en fremtid i byen, og Alternativt har også været kritiske.
Genopretning kræver ekstra midler
Nu er håbet hos Bycyklen, at borgerrepræsentationsmedlemmerne ved de kommende budgetforhandlinger kan findes et ekstraordinært beløb til delecykelordningen ud over det årlige tilskud.
- Bycyklen holder lige præcis snuden over vandet for nu og skal nok fortsætte i fremtiden, siger Niels E. Bjerrum.
Men, påpeger han, hvis ikke der falder ekstra midler af til de pressede elcykler, vil genopretningen af flåden samt implementeringen af nogle nye og bedre delecykler komme til at tage lang tid. Og det vil være en skam, mener han.
- Jeg synes i meget høj grad, at Bycyklen er en succes og et produkt, vi kan være stolte af. Det kan vi også se, når København igen og igen kåres til verdens bedste cykelby, siger Niels E. Bjerrum.
Men er Bycyklen verdens bedste delecykel?
- Ja, det vil jeg vove at påstå. Men man kan altså ikke gardere sig mod hærværk og en verdensomspændende coronakrise.
Bycyklen arbejder på at indfase en ny og forbedret generation af de hvide delecykler, som blandt andet er sværere at begå hærværk mod. De nye delecykler bliver lige nu testet, og går alt vel, vil de første 40 af slagsen inkorporeres som en del af flåden i løbet af efteråret.
Bycyklen: Visioner, konkurs, hacking og hærværk
De første hvide bycykler blev sat på gaden i 2013 efter et offentligt udbud i 2012 udksrevet af DSB, København og Frederiksberg Kommuner.
I 2018 meldte Rødovre sig til ordningen, så delecyklerne også var tilgængelige i kommunen.
Ambitionen var – og er – at Bycyklen skal fungere som det fjerde ben i den offentlige transport. De hvide elcykler, hvis flåde på et tidspunkt talte 1.850, er opstillet ved dockingstationer på centrale knudepunkter i byen, som DSB og kommunerne har udvalgt.
Det offentlige driftstilskud til Bycyklen udgør i alt 95,8 millioner kroner fordelt over 8 år. DSB bidrager med 35 millioner, København med 40 millioner, Frederiksberg med 13 millioner og Rødovre med 7,8 millioner.
Otte af de 95,8 millioner er et årligt driftstilskud på en million til By- og Pendlercykel Fonden, der er en privat, erhvervsdrivende fond stiftet af DSB, Frederiksberg og København Kommuner.
Selskabet Bikeshare Danmark A/S står for driften af cyklerne, mens et datterselskab står for IT-systemet.
I 2017 tvang uoprettelig gæld firmaet bag cyklerne, GoBike, til at gå konkurs, hvorefter By- og Pendlercykel Fonden overtog datterselskabet, som står for levering, drift og vedligeholdelse af bycykelsystemet.
Samme år oplevede Bycyklen et fald i antal ture med 22 procent i forhold til 2016.
I 2018 løb Bycyklerne igen ind i problemer, da et omfattende hackerangreb lagde flåden ned i flere dage.
Langt værre gik det dog året efter, hvor en månedlang bølge af hærværk mod de hvide bycykler raserede Bycyklens flåde og sendte op mod halvdelen af alle cyklerne ud af drift.
Alene i løbet af halvanden måned i sommeren 2019 blev 400 Bycykler ødelagt.
Indkøbsprisen på en Bycykel inklusive tablet er cirka 25.000 kroner.
Bycyklen arbejder på at indfase en ny og forbedret generation af de hvide delecykler, som selskabet regner med at have på gaden i løbet af efteråret.
