Det kan du lave i weekenden: Sorg, kropskomplekser og æbledag
Du og din familie kan se forestillinger om sorg og kropskomplekser, eller bare have en festlig æbledag med Alberte Winding koncert
Generation Krop
Mange kvinder har det svært med deres krop, bl.a. fordi idealet om kvindekroppen er så tydelig og fremelsket i reklamer og på sociale medier. Og det er forholdet til kvindekroppen, denne teaterforestilling på Dansekapellet handler om. Det er en nøgen fortælling, som rummer ord, lyd og en helt masse nøgenhed. Du kommer med på badevægten, i omklædningsrummet og i svømmehallen - der hvor kropskomplekserne er sat helt på spidsen. Hvis du vil blive klogere eller føle dig forstået, så kan du lægge vejen forbi den hudløst ærlige forestilling denne weekend.
Hvor og hvornår:
Lørdag den 28. september 2019, kl. 17 & 20. (Entré: fra 40 -140 kr. på Dansekapellet, Bispebjerg Torv 1, København NV
Læs mere her
Foto: Bjørn Enevoldsen
Æbledag og koncert
Barokhaven på Gl. Holtegaard inviterer igen i år til et brag af en æblehøst. Her er æbler, andre lækkerier og hygge i højsædet.
For ud over æblehøst og workshops for hele familien, så er der koncert med Alberte Winding. På denne hyggelige dag kan du og din familie opleve æbletræsbeskæring, kunstvandringer og æblelækkerier, og så kan man lave cirkusstangdukker med billedkunstner.
Hvor og hvornår:
Søndag 29. september kl. 11-15 på GL. HOLTEGAARD, Attemosevej 170, 2840 Holte
Læs mere her
Tigerspor
To ud af tre børn i sorg taler aldrig eller sjældent med nogen om, hvordan de har det. Ny teaterforestilling vil bryde tabuet ved at sætte fokus på, når børn mister. Tag med i en sympatisk fortælling om Alba og hendes far, som har svært ved at tale sammen om den mor, der er død. Far vil gerne glemme. Alba vil gerne mindes. Så da far en dag vælger at smide alt mors tøj ud, flygter Alba ind i en drøm. For at kunne skabe en troværdig historie er forestillingen baseret på børn og unges erfaringer med sorg. Vær med til at bryde tabuet og se tigerspor på Teater Vestvolden i Hvidovre denne weekend.
Hvor og hvornår:
Premiere 28. september 2019
Læs mere her