Eksperter: Sådan vil hverdagen forandre sig efter epidemien
Tidligere i historien har store epidemier ført til fundamentale ændringer af vores samfund og levevis. To fremtidsforskere giver her deres bud på, hvad corona-epidemien på lang sigt kommer til at betyde for vores hverdag.
Foto: Det Kongelige Bibliotek
Kolera. Polio. Tuberkulose.
Ikke just ord, som vækker rare associationer.
Men tidligere tiders epidemier og sygdomme har faktisk medført positive ting, vi stadig har glæde af i dag. Kolera-epidemien i København i midten af 1800-tallet var for eksempel direkte årsag til en gennemgribende ombygning af hovedstadens kloaknet.
På samme måde vil den nuværende corona-epidemi også få en række blivende effekter. Sådan lyder forventningen fra blandt andre Liselotte Lyngsø, som er fremtidsforsker og partner i virksomheden Future Navigator.
Uddannelsesområdet kommer til at forvandles markant
Hun peger blandt andet på, at corona-epidemien for alvor har sat skub i vores brug af nye teknologier for at få hverdagen til at hænge sammen.
- Vi har længe talt om ting som fjernunderundervisning, virtuelle møder og den slags. Med denne epidemi er der virkelig kommet turbo på. Når først vi mennesker finder ud af, hvordan det virker, ja, så sker der noget, og det er det, vi ser nu.
Mere fjernundervisning
Et eksempel er den fjernundervisning, som i disse dage finder sted på landets skoler og uddannelsesinstitutioner. Her er klasseværelset flyttet over i den virtuelle verden, og det er noget, Liselotte Lyngsø forudser, vi kommer til at se mere af.
- Uddannelsesområdet kommer til at forvandles markant, ikke mindst fordi underviserne nu får teknologien og den nye undervisningsform ind under huden. Det bliver meget interessant at følge.
Selvom corona-epidemien givetvis slutter på et tidspunkt, forudser hun, at de positive erfaringer fra perioden vil leve videre.
- Man skal typisk bruge seks uger på at ændre adfærd, og det vel at mærke for ting, man ikke har lyst til at ændre på. Når man ser det gode ved ændringerne, tager det ikke så lang tid.
Epidemier med langtrækkende følger
Koleraepidemien i København 1853
I sommeren 1853 blev København ramt af en voldsom koleraepidemi. I løbet af de fire-fem måneder epidemien varede, døde 4.700 københavnere, cirka tre procent af byens befolkning. En del af årsagen til, at koleraepidemien kunne sprede sig så voldsomt, var Københavns elendige vandforsyning og kloaksystem. Både spildevand og regnvand blev ført ud af byen i åbne grøfter langs vejene, folk boede tæt, og hygiejne var et ukendt begreb. Alt i alt ideelle betingelser for en epidemi.
Koleraepidemien førte til en efterfølgende gennemgribende om- og udbygning af hovedstadens kloaksystem. Epidemien var desuden direkte årsag til, at byens volde blev sløjfet, og kvartererne Nørrebro, Vesterbro og Østerbro kunne vokse frem – med mere plads og bedre sanitære forhold.
”Københavner-epidemien”
I 1952-53 ramte den sidste store polio-epidemi Danmark. Cirka 5.700 personer blev smittet, hvoraf 2450 fik lammelser og 262 døde. Særlig København blev hårdt ramt.
Den danske hovedstad blev internationalt kendt, fordi man i København begyndte at ventilere de lammede patienter og eksperimentere med de første respiratorer. ”Københavner-epidemien” blev på den måde starten på et nyt, medicinsk speciale, anæstesiologi, det vil sige det lægelige speciale, der omhandler bedøvelse og intensivbehandling.
Kilde: Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Nye arbejdsvaner
Også direktør i Instituttet for Fremtidsforskning, Daria Krivonos, forventer, at corona-krisen kommer til at give markante, blivende ændringer i vores samfund. Blandt andet peger hun på, at epidemien har tvunget mange til at arbejde hjemmefra og klare møder og andre opgaver over computeren.
Den måde at arbejde på rummer en stor fleksibilitet, og Daria Krivonos forventer, at vi efter corona-krisen vil gøre mere brug af online-møder end før, ligesom arbejdsdagen ikke nødvendigvis vil begynde klokken 9 og slutte klokken 17.
- Mange vælger lige nu at arbejde på andre tidspunkter af døgnet end normalt. Det har vist sig ikke at være et problem. Tværtimod rummer det fordele, både for den ansatte og for arbejdspladsen, siger hun. For hvis de ansatte arbejder forskudt, kan arbejdspladsen klare sig med færre skriveborde og mindre kontorplads og på den måde spare penge.
- Mange arbejdspladser vil kunne drage fordel af have brug for mindre plads. I dag står de fleste kontorer jo alligevel tomme sidst på eftermiddagen og om aftenen. Det er et stort ressourcespild.
Daria Krivonos tror, at forskudte eller fleksible arbejdstider vil blive langt mere udbredt, når danskerne vender tilbage til arbejdet efter corona-nedlukningen. Liselotte Lyngsø er enig:
- Nu bliver vi pludselig sat fri til at designe vores eget arbejdsliv, siger hun og forklarer, at udviklingen mod mere fleksible arbejdsmønstre allerede var på vej, men at den vil tage ekstra fart på grund af corona-krisen.
Nærkontakt bliver en luksus
Corona-epidemien har været en brutal lektion i, hvor let en virus kan sprede sig fra en person til den næste. Vi er alle blevet bevidste om, at en fare godt kan være skjult, og begge fremtidsforskere forventer, at den vished vil få betydning for måden, vi er sammen med andre på.
- Jeg tror, vi kommer til at se, at folk sætter sig så langt væk som muligt fra andre i togkupeen. Vi kommer til at være meget mere bevidste om vores møder med hinanden og vil passe bedre på os selv og andre, når vi føler os sløje, siger Liselotte Lyngsø, som forudser, at det også vil påvirke mødekulturen på jobbet.
Corona-epidemien kan blive et rygstød til en udfasning af kontanter
- Nærkontakt bliver en luksus, storrummet erstattes af distancearbejde, og når vi endelig mødes, skal gruppen aldrig være større, end den kan dele to pizzaer, så vi kan få fuld gavn og feedback af hinanden.
Færre kontanter og fællesspisninger
Daria Krivonos regner med, at der kommer længere mellem eksempelvis de fællesspisningsarrangementer, som inden corona-krisen var meget populære i blandt andet København. Simpelthen fordi vi er blevet opmærksomme på, hvordan en virus kan sprede sig.
Hun forventer også, at denne bevidsthed kan få betydning for vores brug af kontanter. For hver gang en pengeseddel skifter hænder, stiger risikoen for, at en virus følger med.
- Lige nu ser vi, at mange butikker afviser kontanter eller opfordrer folk til at bruge betalingskort i stedet. Jeg tror, at corona-epidemien kan blive et rygstød til en udfasning af kontanter, siger Daria Krinovos.
Endelig peger hun på to faggrupper, der formodentlig får en fuldt booket kalender, når corona-krisen engang er overstået: Fysioterapeuterne, som skal udbedre skaderne efter utrænede folks pludselige lyst til at løbe lange ture, og så parterapeuterne, som står over for en stor opgave med at redde de forhold, som flere ugers isolation har sat på prøve.
