Gamle kommunale flertal holder fast i magten til sidste sekund
På trods af magtskifter i flere kommuner ved kommunalvalget træffer de snart afgående kommunalbestyrelser fortsat store beslutninger.
x
Selvom vi for bare to uger siden var ved stemmeurnerne og valgte nye kommunalbestyrelser og byråd, så sidder de gamle politiske flertal stadigvæk på magten frem til årsskiftet.
Og i flere kommuner træffer politikerne fortsat afgørelser i vigtige sager, selvom valget gav et nyt politiske flertal.
Et af de steder er Hvidovre, hvor spørgsmålet om, hvorvidt der skulle bygges på det grønne areal Cirkusgrunden, har været et ”stur, stur nummer” i valgkampen.
- Vi vil jo gerne bevare de grønne områder her i Hvidovre. Dem har vi ikke mange af, så dem skal vi værne om, og så synes vi, der er mange andre projekter, man kunne starte med at opføre, siger Søren Friis Trebbien, der var konservativ spidskandidat i Hvidovre ved kommunalvalget.
Men han og partifællerne får i første omgang ingen direkte indflydelse på byggeplanerne.
For selvom partiet med fire mandater opnåede den med længder største vælgerfremgang i Hvidovre, har de ingen pladser i den nuværende kommunalbestyrelse.
Og det er den nuværende kommunalbestyrelse, der kort før jul forventes at vedtage en ny kommuneplan, der giver mulighed for byggeri på Cirkusgrunden.
- Det kan vi jo ærgre os over. Vi ville jo gerne have været med i det samarbejde, og mit ønske havde været, at man havde skubbet beslutningen over til den nye kommunalbestyrelse, hvor man kunne have truffet beslutningen, siger Søren Friis Trebbien (K).
Kommuneplanen lægger rammerne for udviklingen af en kommune 12 år frem, og den skal revideres hvert fjerde år.
Der er alene tale om visioner for byplanlægningen, mens lokalplaner til de enkelte projekter skal vedtages af de til enhver tid siddende kommunalbestyrelser.
Alligevel er det opsigtsvækkende at vedtage så central en plan, før en nyvalgt kommunalbestyrelse tiltræder, når det politiske flertal er skiftet, som det er tilfældet i Hvidovre, hvor SF ser ud til at overtage borgmesterposten fra Socialdemokratiet. Sådan lyder det fra en kommunalvalgsekspert.
- Hvis borgmesteren og det samme flertal fortsætter, vil man tit bare træffe de her beslutninger. Men kommer der et nyt flertal, vil man ofte tænke sig om en ekstra gang, siger Martin Vinæs Larsen, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
Bekymring over klimasikring i Egedal
I Egedal Kommune er det debatten om klimasikring af Stenløse Å, der har givet store bølgeskvulp i valgkampen.
Med udsigten til mere regnvand i fremtiden og nye krav fra EU om, at overløbende kloaker ikke må forurene vandet i åen, skal der gøres noget.
Men ligesom 1.600 andre medlemmer af Facebook-gruppen Bevar Stenløse Å, er formand Stig Bundgaard bekymret for, at løsningen bliver at grave kloakrør ned under åen med konsekvenser for både natur og åens naboer.
- Man skal bruge en arbejdsvej på 10-15 meter, så man skal fælde alle træer hele vejen igennem, og man vil fuldstændig smadre folks baghaver, siger han.
Valget gav stor fremgang til flere af de partier, der i stedet hellere ser kloakeringen lagt i vejene langs åen. Blandt andet stormede den nye lokalliste Ny Egedal, som Stig Bundgaard også var opstillet for, ind i byrådet med fire af 21 mandater.
Alligevel vedtog et flertal i det aftrædende byråd på et møde onsdag i sidste uge at give kommunens vandselskab Novafos en såkaldt § 25-tilladelse til at gå videre med undersøgelserne af projektet, uden at pålægge dem at undersøge muligheden for kloakering i vejene.
Karsten Søndergaard (V), der ser ud til at skulle afgive borgmesterkæden til Socialdemokratiet ved årsskiftet, mener dog, det er helt naturligt, at beslutningen træffes nu.
- Det er en meget kompliceret sag, og jeg synes ikke, det er rimeligt, at ni nye byrådsmedlemmer, der tiltræder 1. januar, på kort tid skulle sætte sig ind i sagen og træffe en beslutning, forklarer han.
SF havde hellere set sagen udskudt til det nye byråd.
- Det har været en del af valgkampstemaet, og vi mener jo, at vælgerne har givet et klart signal om, at de ikke ønsker denne her løsning, siger partiets spidskandidat, Jens Skov.
Selvom kommunalvalgsekspert Martin Vinæs Larsen ikke mener, der er behov for at indføre regler på området, bør de enkelte kommunalbestyrelser og byråd nøje overveje, hvilke beslutninger de træffer mellem et valg og tiltrædelsen af de nyvalgte politikere.
- Jeg tror, man skal passe meget på med at træffe vigtige beslutninger, hvis man er i en situation, hvor der kommer et nyt flertal i kommunalbestyrelsen. Både fordi det bare kan være noget kedeligt politisk drilleri, hvor det alligevel bliver omstødt bagefter. Men også fordi det kan skabe en frustration hos vælgerne, hvor de tænker, de har sat en ny retning for kommunen, men den gamle retning bliver fortsat.
Kommuneplan udsat i Lejre
I Lejre Kommune er man gået en anden vej. Her diskuteres kommuneplanen også flittigt, og høringsfasen har indbragt over 350 indsigelser fra borgerne til fremtidens byudvikling.
Men efter flertallet skiftede ved valget, tog politikerne konsekvensen og udsatte vedtagelsen af kommuneplanen til den nye kommunalbestyrelse.
God logik, mener den formentlig kommende Venstre-borgmester.
- Det betyder jo, at de 25 mennesker der kommer til at stå bag den nye kommuneplan ikke kan tørre ansvaret for beslutningerne af på den tidligere kommunalbestyrelse. Det er meget afgørende, siger Tina Mandrup.
Bliver hun udpeget som borgmester ved det konstituerende kommunalbestyrelsesmøde i Lejre onsdag, vil hun arbejde for, at store beslutninger som kommuneplaner fremover ikke kommer i karambolage med valgene.
- Jeg vil foreslå, at det kommer til at ligge midt inde i en valgperiode, så dem der tager beslutningerne også er dem, der står på mål for dem ved et valg, lyder løftet fra Mandrup (V).
De konstituerende møder i kommunerne, hvor den endelige magtfordeling finder sted, skal afholdes i perioden mellem den 1. december til 15. december, hvorefter de nyvalgte byråd og kommunalbestyrelser trækker i arbejdstøjet fra årsskiftet.
_
_