TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Hængt ud på nettet: Flere kommunalt ansatte udsat for chikane

En række kommuner oplever en stigning i antallet af sager, hvor de ansatte bliver udsat for digital chikane. Alligevel mangler mange af dem fortsat klare retningslinier for, hvad de stiller op, når det sker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Digital chikane kan have store personlige omkostninger, lyder det fra både kommuner og eksperter på området. Foto: TV 2 Lorry

Ord som naziluder og møgsæk, trusler om fysisk vold og offentliggørelse af alverdens private oplysninger på sociale medier.

En lang række kommuner i Lorrys sendeområde oplever en stigning i digital chikane mod de ansatte.

Chikane fra forurettede borgere, som på den ene eller anden måde er utilfredse med en afgørelse eller en sagsbehandling i kommunen.

Vi synes stadig ikke, at det er rimeligt, at vi på den måde skal lægges for had - fordi vi passer jo bare vores arbejde.

— Margit Winnie Lykke Buchholtz, tillidsrepræsentant i Helsingør Kommune.

24 ud af 34 kommuner i Lorrys sendeområde har anonymt deltaget i en undersøgelse lavet af Nyhedsmagasinet Danske Kommuner. 38 procent af kommunerne har svaret, at de oplever en stigning i den digitale chikane sammenlignet med for tre år siden - og 29 procent af kommunerne har svaret, at de har valgt at melde de digitale krænkelser til politiet.

Af de kommuner, som har svaret på undersøgelsen, er det kun lidt under halvdelen, som har klare retningslinier for, hvad der skal gøres, hvis en ansat bliver udsat for digital chikane.

Noget alle kommuner ellers bør have, hvis man spørger Abelone Glahn, der er kommunikationsrådgiver og de seneste fem år har hjulpet kommuner og organisationer med at tackle det stigende problem.

Store personlige omkostninger

Abelone Glahn fortæller, at det er et hårdt slag for den enkelte at være udsat for digital chikane.

- Konsekvensen af at blive udsat for digital chikane kan i første omgang  være, at man lukker ned for sig selv på de sociale medier. Man lukker sine profiler, man går i flyverskjul, fortæller Abelone Glahn og fortsætter:

- Og lige så langsomt, hvis det fortsætter, bliver man måske ramt så meget af det, at man ikke rigtig tør åbne e-mails. Man tør ikke rigtig tage telefon. Man bliver lidt mere indelukket. Man sover dårligt. Man får angstfornemmelser og bliver ramt af stress - og når det går helt galt, jamen, så må man have en sygemelding, forklarer hun.

24 ud af 34 kommuner i Lorrys sendeområde har anonymt deltaget i en undersøgelse lavet af Nyhedsmagasinet Danske Kommuner. 38 procent af kommunerne har svaret, at de osplever en stigning i den digitale chikane sammenlignet med for tre år siden - og 29 procent af kommunerne har svaret, at de har valgt at melde de digitale krænkelser til politiet.

Når du oplever digital chikane, så involverer det hele din familie og alle dine venner. Og det rammer ekstra hårdt. Det gør noget ved os som mennesker og det er derfor, det faktisk er særligt væmmeligt.

— Stine Johansen, Kommunaldirektør, Helsingør Kommune

Vigtigt med klare retningslinier

Retningslinjer i situationer, hvor en medarbejder bliver udsat for digital chikane, er meget vigtige, mener Abelone Glahn.

- Det har en kolossal betydning at få opbakning fra sin arbejdsgiver. For hvis der ikke er en udmeldt holdning og en politik for, hvad man skal gøre i den her situation, så bliver krænkelserne opfattet som personlige. Så tager jeg dem jo ind personligt og tror, at det er mig, der er noget galt med - og så vil jeg måske ikke gå til min kollega og sige - se lige her, hvad jeg har været udsat for, siger Abelone Glahn.

En af de kommuner, som har været rigtig optaget af at lave en strategi på området, er Helsingør.

Digital chikane er et forholdvis nyt fænomen i Danmark, og derfor er der behov for at udbrede viden om, hvad digital chikane er, lyder det fra Stine Johansen, kommunaldirektør i Helsingør Kommune.

Digital chikane er et forholdvis nyt fænomen i Danmark, og derfor er der behov for at udbrede viden om, hvad digital chikane er, lyder det fra Stine Johansen, kommunaldirektør i Helsingør Kommune.

- Krisehjælp, sikring af bevismateriale, spørgsmålet om den digitale chikane kan stoppes, kontakt til politiet. Det er noget, som der bliver talt om i alle afkroge af Helsingør Kommune, siger kommunaldirektør i Helsingør Kommune, Stine Johansen.

Digital chikane kan ramme ekstra hårdt

Hun mener, at det er vigtigt som kommune at klæde sig ordentligt på i forhold til det nye problem.

- Digital chikane er et forholdvis nyt fænomen i Danmark, og derfor er der behov for at udbrede viden om, hvad digital chikane er, hvordan man forebygger det, og hvordan man konkret håndterer det, fortsætter Stine Johansen og understreger, at digital chikane på mange måder kan være langt værre end fysisk at få en lussing:

- Hvis du er udsat for det ansigt til ansigt, så kan du håndtere det inden for den ramme. Når du oplever digital chikane - for eksempel på de sociale medier, så involverer det hele din familie og alle dine venner, og på den måde bliver det spredt på en helt anden måde. Og det rammer ekstra hårdt. Det gør noget ved os som mennesker, og det er derfor, det faktisk er særligt væmmeligt, siger Stine Johansen.

Helsingør Kommunes jobcenter er bare et ud af mange steder i kommunen, hvor der er talt grundigt om digital chikane.

- Vi kan mærke det på den måde, at den enkelte medarbejder ikke længere er så nervøs for, at det kan ske. Fordi vi ved, at vi får al den opbakning, vi kan få. Men vi synes stadig ikke, at det er rimeligt, at vi på den måde skal lægges for had - fordi vi passer jo bare vores arbejde, siger tillidsrepræsentant i Helsingør Kommune, Margit Winnie Lykke Buchholtz.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

34-årig anholdt efter politijagt i Københavns gader

Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

En 34-årig mand er blevet anholdt efter en 14 minutter lang biljagt i København.

Det oplyser Jonathan Wald, central vagtleder hos Københavns Politi til TV 2.

Politiet eftersatte den 34-årige, da han ikke ville stoppe ved Langebro.

Det lykkedes klokken 14.26 lørdag politiet at stoppe manden på Danneskiold-Samsøes Allé ved Holmen. H

an vil blive sigtet for flere overtrædelser af færdselsloven og muligvis også af straffeloven. Det er endnu ikke afgjort, om han vil blive krævet fængslet ved et grundlovsforhør.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Færre afviste asylansøgere venter på at komme hjem

Der er rekordfå afviste asylansøgere i udsendelsesposition.

Det skriver Udlændinge og Integrationsministeriet lørdag i en pressemeddelelse.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) skyldes det blandt andet oprettelsen af Hjemrejsestyrelsen i 2020.

Hjemrejsestyrelsen har ansvaret for, at afviste asylansøgere udrejser fra Danmark.

I dag er der omkring 330 afviste asylansøgere i udsendelsesposition. I 2020 var tallet 1155.

- Det er en kæmpe succes, at vi i Danmark er lykkedes med at få tallet bragt så langt ned, siger Kaare Dybvad Bek i pressemeddelelsen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Fem dræbt i Tyskland: Politiet har fokus på julemarkeder i København

Det var med denne bil, den formodet gerningsmand dræbte fire personer fredag aften.
Foto: Axel Schmidt/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter et formodet angreb på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag lyder det fra Københavns Politi, at man til alle tider har operationelt fokus på steder med mange mennesker.

- Julemarkeder har vi også haft fokus på, og det fokus er ikke blevet mindre efter i går, siger vagtchef Henrik Stormer lørdag formiddag til Ritzau.

Politiet ønsker ikke at gå i detaljer med indsatsen eller at svare på, om patruljeringen er øget som følge af udviklingen i Tyskland.

Fredag aften omkring kl. 19 kørte en mørk BMW igennem et julemarked i Magdeburg i Tyskland. Bilen nåede at dræbe fem personer og såre cirka 200, det skriver den tyske avis Bild lørdagen morgen.

Efterfølgende anholdte politiet føreren af bilen.

Denne artikel er opdateret kl. 13:07. Tidligere fremgik det, at kun fire personer var dræbt og 68 personer såret. Dette tal er nu steget og opdateret.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Hotel efterlyser ikonisk knop

Foto: BWH Hotels

Hotel Astoria midt i København efterlyser sin noget nær ikoniske flagstangsknop. Den er nemlig forsvundet.

Man har umiddelbart en formodning om, at det er en gæst, der har set sig lun på den skinnende knop.

- Vores flagstangsknop har været en del af hotellets identitet, og vi håber, at vores gæster kan hjælpe os med at bringe den tilbage, siger Oliver Strandvig Holm, Hotel Manager på Hotel Astoria i en pressemeddelelse.

- Vi elsker, hvordan vores gæster værdsætter den atmosfære, vi har skabt på Hotel Astoria. Men gennem årene har nogle måske følt sig lidt for meget hjemme, så de har valgt at tage en del af Astoria med sig hjem, fortæller Oliver Strandvig Holm.

Derfor efterlyser hotellet nu sin savnede flagstangsknop.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

PET efter blodig hændelse: Undersøger om det kan få betydning for Danmark

Julemarked, Tyskland, Magdeburg
Foto: Axel Schmidt/Reuters/Ritzau Scanpix

Politiets Efterretningstjeneste oplyser efter den blodige hændelse i Magdeburg i Tyskland, at man følger situationen i nøje, og at man er i kontakt med tyske og europæiske partnere og forsøger at vurdere eventuelle afledte betydninger for Danmark.

- PET følger situationen i Tyskland nøje, og vi er i kontakt med vores tyske og europæiske partnere, herunder med henblik på både at støtte de tyske myndigheder og på at vurdere eventuelle afledte betydninger for Danmark, hedder det i udtalelsen.

Her står også, at PET løbende kommer med anbefalinger til politikredsene:

- PET har som altid i den forbindelse sammen med det øvrige politi en skærpet opmærksomhed på offentlige steder, hvor mange mennesker er forsamlet, står der.

Fire personer har mistet livet ved det formodet angreb i Tyskland og mere end 68 mennesker er blevet såret.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Endnu en kommune dropper bøder

Foto: Trine Sand Skjøldberg

Fra 1. januar skal man i Køge ikke længere frygte en kontant opkrævning, hvis en biblioteksbog bliver afleveret for sent.

Byrådet i Køge har nemlig besluttet, at kommunens biblioteker ikke længere behøver at opkræve gebyr for overskredne lån. Det skriver Køge Kommune i en pressemeddelelse.

Det betyder dog ikke, at man kan beholde bøgerne til evig tid.

- Lånte bøger og andre materialer skal naturligvis afleveres tilbage, så andre kan få glæde af dem. Beholder man sine lån længere end lånetiden, betragtes de som bortkommet, og så skal der betales erstatning, skriver kommunen.

- Erfaringer fra andre biblioteker peger på, at fjernelse af gebyrer giver flere lånere. Unge og børnefamilier holder sig nogle gange tilbage fra at låne, fordi de er bange for at glemme afleveringsfrister, siger bibliotekschef for KøgeBibliotekerne, Henriette Ritz Kylmann.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Parkeringsselskab annullerer alle bøder og undskylder

Foto: Mads Claus Rasmussen / RitzauScanpix

Har du fået en parkeringsafgift i perioden fra den 1. december til den 17. december på Vallensbæk Stationstorv Syd, så kan du godt ånde lettet op.

Parkeringsselskab Oparko skriver nemlig i en pressemeddelelse som de har sendt til Vallensbæk Kommune, at selskabet annullerer samtlige bøder udskrevet i dette område i denne periode.

- Vi erkender, at der er områder, der kan forbedres, og i fremtiden vil vi være mere præcise med vores skiltning og vores kommunikation. Vi beklager de dårlige oplevelser i forbindelse med implementeringen af de nye parkeringsregler, skriver Oparko.

Har man allerede betalt sin afgift, vil man få pengene tilbage.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google