Henrik spørger: Hvem betaler en beskikket advokat?
Hvordan foregår det, når en sigtet får tildelt en beskikket advokat?
Vi hører ofte om det i medierne, når de store retssager ruller.
Senest i sagen om tre danske kvinder og deres 14 børn, der er hentet hjem fra Syrien. Allerede inden de tre kvinder var landet på dansk jord, var de sigtet for terror.
Når de stilles for retten, får de det, man kalder en beskikket forsvarer - en forsvarsadvokat, der skal varetage den sigtedes interesser.
Det har undret Henrik Sieben fra Stevns, som har skrevet til vores Spørg Os-redaktion med spørgsmålet:
- Ofte ser vi at totalt ukendte mennesker, der bliver rejst tiltale mod af en eller anden årsag, har nogle af de fremmeste advokater som forsvarer. Senest med de tre kvinder, der i dag er kommet til Danmark fra en af de syriske flygtningelejre. En af dem havde ved ankomsten forsvarsadvokat Mette Grith Stage.
- Jeg undres over, hvordan for eksempel disse kvinder kommer i kontakt med så højt profileret en advokat, og hvor har de pengene fra til det?
Så hvad betyder det at få tildelt en beskikket forsvarer? Vi har undersøgt sagen!
Følg med på Spørg Os siden!
- Se, hvad vi allerede har svaret på
- Stem på ugens udvalgte spørgsmål
- Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk
- Kom ind på siden her
Hvad er en beskikket forsvarer?
Bliver du sigtet i en straffesag har du fra sigtelsestidspunktet ret til at få en beskikket forsvarer til at varetage dine interesser.
Du har som udgangspunkt ret til en beskikket forsvarer i alle straffesager, der er anlagt af Anklagemyndigheden, medmindre sagen vurderes til at være af mindre alvorlig karakter, for eksempel i sager, hvor straffen kun er en bøde.
Beskikkelsesordningen betyder også, at du kun skal betale sagens omkostninger, hvis du bliver dømt. Bliver du frifundet forbliver regningen hos det offentlige.
Grundsten i retssamfundet
Ifølge Karoline Normann, der er advokat og formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg, har beskikkelsesordningen stor betydning for vores retssamfund.
- Det er sammenligneligt med, at alle har adgang til lægehjælp. Uanset hvem man er, og hvad man har. Det er fuldstændigt fundamentalt for et sundt retssamfund, siger hun.
Ordningen betyder også, at det offentlige lægger ud for advokatens salær, og klienten herved ikke selv skal have pungen op af lommen, mens retssagen kører.
Ender den sigtede med at blive dømt i sagen, skal vedkommende betale det offentlige tilbage for advokatens regning. Bliver den sigtede frikendt, skal vedkommende ikke selv betale, og regningen forbliver i det offentlige.
- Det betyder, at alle får mulighed for at vælge den advokat, de vil, uden at skulle være bekymret for, om man kan betale advokaten. Det er en kæmpe fordel ved denne ordning, fortæller hun.
Den sigtede kan dog ende med stor gæld til det offentlige, hvis de taber sagen.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Penge skal ikke være en faktor
Beskikkelse betyder altså, at der ikke er et økonomisk mellemværende mellem advokat og klient.
At sigtet kan få bistand uanset dennes økonomiske situation, er ifølge Karoline Normann ikke kun en fordel for den sigtede.
- Det er også en fordel for systemet, at der er en kvalificeret forsvarsadvokat. Det er særligt vigtigt for processen og i sidste ende domstolene, at grundlaget for en afgørelse bliver så godt oplyst som muligt.
Hvis det ikke var muligt for en sigtet at få hjælp fra en beskikket advokat, så Karoline Normann et mere ulige retssamfund, hvor den sigtedes økonomi pludselig ville spille en afgørende rolle.
- Jeg ville se et A- og et B-hold, hvor dem, der ikke havde penge, ikke fik advokater. Langt de fleste klienter har ikke penge til at betale advokaters salærer. Så derfor ville det komme meget an på, om klienterne kunne betale. Dem, der ikke har penge, ville jo så ikke have råd til advokatbistand.
Beskikket eller privatantaget?
Som udgangspunkt kan du selv ønske en advokat som din beskikkede forsvarer, som du får tildelt af staten.
Men du kan også vælge at betale selv. Det gør man, hvis man vælger en privatantaget forsvarer.
Forskellen er, at den beskikkede forsvarer tildeles et fast antal timer til forberedelse, og derfor ikke kan kræve betaling for mere arbejde end det. Den privatantagede advokat kan arbejde flere timer eller så mange timer, som klienten ønsker, mod betaling. Her kan man altså betale sig til flere timer fra advokatens side.
USA er en anden snak
Det er ikke alle steder i verden, man får hjælp fra staten, hvis man ender i en retssag.
Eva Smith, der professor emerita ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, peger på retssystemet i USA, som en måde at forstå vigtigheden af beskikkelsesordningen her i landet.
- Det er afsindigt vigtigt at have en forsvarer. Kigger man på USA's retssystem, er det afhængigt af penge. Der er sager, hvor flere fattige tiltalte er blevet dømt, fordi de ikke havde råd til en kvalificeret advokat, fortæller hun.
Eva Smith ser et aldeles anderledes samfund, hvis ikke vi havde beskikkede advokater til rådighed.
- Det kunne nemt betyde, at folk blev uskyldigt dømt. Det er afsindigt vigtigt for vores system og sikkerhed, at alle mennesker kan få det bedste forsvar.
Hvor meget kan staten punge ud?
Vi er vendt tilbage til Henrik Sieben med advokaternes svar.
- Det er et interessant svar. Jeg har diskuteret det med bekendte, der heller ikke var sikre på, hvordan det foregik, siger han.
- Jeg har fuld forståelse for, at det kan hjælpe dem, der ikke har råd til at betale en advokat, og det glæder mig kun. Men det afføder så det næste spørgsmål, om hvor mange penge staten bruger på beskikkede advokater om året?, siger han.
Dette var så langt vi kom denne gang.
Tak til Henrik for spørgsmålet!
Går du rundt med en undren eller et spørgsmål, du gerne vil have undersøgt journalistisk? Udfyld formularen herunder!
_
_
