TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Ildsjæle med samfundets svage for øje hædret med Fællesskabsprisen

Det går godt med at styrke fællesskabet i Lorryland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Foto af nogle af vinderne af Fælleskabsprisen 2019.
Foto: TV 2 Kosmopol

Om det er på jobbet, i sportsklubben, den lokale forening eller i det frivillige sociale initiativ, har vi alle sammen glæde af de mennesker, som er villige til at gøre en ekstra indsats til gavn for fællesskabet.

Derfor giver det også rigtig god mening at uddele en pris til dem, der går en ekstra mil for at styrke fællesskabet.

Over de sidste seks år har Fællesskabsprisen uddelt priser til 50 fantastiske mennesker, foreninger og projekter, som har ydet en særlig indsats over for fællesskabet, og torsdag blev modtagerne af Fællesskabsprisen 2019 hædret ved en stor prisceremoni på Oslobåden i København.

Fællesskabsprisen blev uddelt ved en festlig ceremoni om bord på Oslobåden.
Foto: TV 2 Kosmopol

Her var der blandt de ti vindere en stærk repræsentation af projekter og initiativer, som har en bedring af forholdene for samfundets mest udsatte grupper for øje.

Se alle vinderne længere nede i artiklen!

Sårbare børn, hjemløse, udviklingshæmmede og soldaterveteraner er nogle af de grupper, som nyder godt af de fællesskaber, som årets vindere af Fællesskabsprisen har været med til at skabe, og ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Soc.dem) er det også helt i Fællesskabsprisens ånd.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil deltog i dagens prisoverrækkelse.
Foto: TV 2 Kosmopol

- Vores samfund hænger kun sammen, fordi titusindvis af ildsjæle hver dag gør en ekstraordinær indsats for fællesskabet. De er hver især bærende søjler i vores unikke samfundsmodel, og derfor er det en kæmpe ære for mig at være med til i dag at hylde nogle af de mennesker, siger Pernille Rosenkrantz-Theil, som deltog i overrækkelsen.

Det er i år sjette gang, Fællesskabsprisen uddeles til nogle af de mange ildsjæle, som hver dag er med til at opbygge og styrke de forskellige typer af fællesskaber i samfundet.

Mere end 100 var indstillet til Fællesskabsprisen 2019, og de ti vindere blev:

Her er de 10 vindere af Fælleskabsprisen 2019:

1. BØRNEBUDDIES er et tilbud til børn, som trænger til et frirum, fordi sygdom, død eller andre akutte livskriser udfordrer familien og tærer på ressourcerne. Frivillige studerende fra Københavns Professionshøjskole træder til som børnebuddies og hjælper med de små, men vigtige ting i hverdagen. En børnebuddy er en ven og støtte i en svær tid og kan hjælpe med  blandt andet leg, udflugter, lektier eller ledsagelse til fritidsaktiviteter.

 

2. HVERDAGSAKTIVISTERNE er et projekt med dobbelt sigte. Dels er det et tilbud til udviklingshæmmede, som ønsker at lave frivilligt arbejde, men som har svært ved at bidrage i de etablerede frivilligorganisationer. Og dels er det frivillige arbejde, som de udviklingshæmmede udfører, en stor hjælp for en lang række andre projekter og events, som ikke ville kunne løbe rundt uden frivillig arbejdskraft. Hverdagsaktivisterne har blandt andet bistået ved Copenhell, Copenhagen Pride, Ungdommens Folkemøde, Kulturhavn 2018, Copenhagen Marathon og Parlamentsvalget 2019.

 

3. DJAFFAR SALCHI er en stærk stemme i debatten om den stigende ulighed i verden og er i sin egenskab af ejendomsudvikler og mangemillionær mønsterbryder i kraft af en vedholdende insisteren på, at de rigeste skal bidrage mere til samfundet gennem blandt andet international formuebeskatning på 1% med henblik på opfyldelsen af FNs verdensmål. Salchi trak i 2015 200 mio. kr. ud af sin egen formue og stiftede fonden Human Act Foundation, som arbejder på bekæmpelsen af ekstrem fattigdom.

 

4. ALAN MOUSSA er selv er kommet til Danmark som flygtning fra Irak, hvor han mistede hele sin familie, og gør nu en stor indsats for andre flygtninge. I sit job som tjener på Hotel Crowne Plaza, hvor han flere gange er kåret som årets medarbejder, fungerer han som intern mentor og storebror for nyankomne flygtninge. Men også i sin fritid hjælper han flygtninge med voksentræning, organisering af børnepasning, aktivering af børn og unge ved - af egen lomme - at tage dem med i Tivoli eller biografen etc. Han underviser flygtninge med lav integrationsydelse i at lave nærende mad for få penge, og endelig hjælper han et par gange om ugen københavnske hjemløse med personlig pleje, tøjvask og frisør.

 

5.  VETERANSKYTTERNE er en NGO, som laver events og arrangementer for syge, sårede og skadede veteraner, som typisk er unge mænd i deres mest produktive alder, som har fået livslange handicaps i tjeneste i udlandet. Disse handicap og den dermed følgende nye livssituation kræver omstilling, og Veteranskytterne tilbyder et trygt fællesskab for ligesindede, hvor målet er at støtte soldaterne i opbygningen af deres nye identitet og ruste dem til at fungere bedre i deres civile liv og arbejde.

 

6. OMBOLD GADEFODBOLD er et fodboldfællesskab for udsatte og hjemløse med plads til alle uanset køn, alder, etnicitet og fodboldkompetencer. Ombold har vist, at det er muligt at tiltrække socialt udsatte og motivere til engagement og deltagelse i fysisk aktivitet - båret af ønsket om et positivt socialt fællesskab. Det hele sker under mottoet: Fodbold, Fællesskab, Forandring. Ombold har eksisteret siden 2003 og holder i 2019 hele syv stævner rundt om Danmark.

 

7. PROJEKT UDENFOR startede i 2016 som et arbejdsfællesskab for hjemløse i Aarhus, hvor de sammen med arkitekter, tømrere og socialarbejdere tegnede og byggede deres egen flytbare bolig. De hjemløse er netop flytte ind i deres huse, som er placeret i en klynge i Aarhus, hvor de skal i gang med at etablere sig i et levefællesskab. Det betyder, at de hjemløse endelig har fået en base, hvorfra de kan starte deres nye tilværelse.

 

8. METTE SCHAK DAHLMANN skaber forandring inden for sit felt. Som kvinde i et mandsdomineret fag har hun gjort sig til talsmand for ordentlige vilkår på arbejdspladsen for alle. Og hendes kamp gælder ikke kun kvinder, men alle uanset køn, etnicitet, seksuel orientering eller klasse. Mette har været medvirkende til at få ændret lovgivningen for at skabe mere lighed i uddannelse og på arbejdspladsen og har i sin egen specialdesignede skurvogn kørt fra Hirtshals til København, hvor hun slog lejr foran Udenrigsministeriet og fik både beskæftigelsesminister, ligestillingsminister og fagbevægelse og arbejdsgivere til morgenkaffe.

 

9. BOBLBERG er en online fællesskabsplatform, som danner ramme for at mødes i sociale fællesskaber. Der er mere end 170.000 brugere, som skaber nye sociale relationer med hinanden på kryds og tværs. Man kan søge alt fra en vandre-kammerat, en god ven/veninde, en træningsmakker, en reservebedste eller en ligesindet at tale med i en svær tid. Boblberg har et samarbejde med Røde Kors om at bekæmpe ensomhed og styrke mental sundhed samt sikre, at endnu flere danskere biler en del af fællesskabet.

 

10. Publikumsprisen: #VÆRDIGPSYKRIATRIFORALLE er en bevægelse skabt af overlæge med speciale i psykiatri, Mikkels Rasmussen, som tog initiativet til en happening på Christiansborg Slotsplads 1. juni 2019 under parolen #værdigpsykiatriforalle. På 18 dage fik Mikkel en følgeskare på mere end 5.300 mennesker, og happeningen blev en realitet og fik stor mediebevågenhed. Siden er bevægelsen fortsat sin fremgang og sit arbejde for at bryde tabu og stigmatisering i forbindelse med psykiatrien blandt andet på Folkemødet. Bevægelsens næste happening bliver en overrækkelse af en hemmelig gave til den nye regering ved Folketingets åbning.

 

Kilde: Fællessskabsprisen 2019

De ti priser, hvoraf de ni var udvalgt af en jury, og den tiende valgt ved afstemning på nettet, blev overrakt af tidligere vindere samt partnerne bag prisen. Partnerne bag Fællesskabsprisen er 3F, Dekra, Bedre Psykiatri, DFDS, ISS, Københavns Lufthavne, Københavns Professionshøjskole, Rema 1000 og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.

Nedenfor kan du et tidligere indslag fra TV 2 Lorry om fællesskabs-initiativet Børnebuddies, som netop har vundet Fællesskabsprisen 2019. 

Et nyt projekt i Storkøbenhavn med såkaldte frivillige
Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

By ramt af større strømafbrydelse

Et stort antal el-kunder i Dragør har tidligt fredag aften ingen strøm.

Det oplyser Radius på deres hjemmeside.

Afbrydelsen satte ind klokken 18.41 og ifølge hjemmesiden er mere end 1.100 kunder ramt af forsyningssvigtet. Årsagen til afbrydelsen kendes endnu ikke, og det forventes, at strømmen først er tilbage omkring klokken 21.30.

Samtidig er flere end 700 kunder i Farum ramt af strømafbrydelse. Også her ventes strømmen tidligst tilbage ved 21.30-tiden.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Spiritusbutikker i Helsingør savner svenskerne

Svenskerne køber ikke i n ær samme omfang som tidligere ind til barskabet i Helsingør.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den dyre danske krone er gået hårdt ud over særligt spiritusbutikkerne i Helsingør.

Det skriver svenske SVT på deres hjemmeside.

Hvor der før i tiden bød på et stort antal spiritusbutikker, som tiltrak mange svenske besøgende, så er der ifølge mediet kun tre tilbage.

- Man skal bare kigge sig om i byen. Der er mange tomme butikker - og vi har brug for svenskerne, siger Henrik Nielsen, der er indehaver af en af de sidste spiritusbutikker, til SVT.

Forklaringen er forskellen i kronekursen. Hvor svenskere for få år siden skulle betale 1,15 svensk krone for en dansk, så skal de nu af med 1,5 krone for hver dansk.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Togtrafik normal igen efter personpåkørsel

Foto: Jacob Espander Clemen/ TV 2 Kosmopol

Københavns Politi er i øjeblikket til stede ved Østerport Station, hvor en ældre mand er blevet påkørt af toget og er i kritisk tilstand.

Det skriver de på det sociale medie X.

Vidner på stedet bedes henvende sig til politiet og øvrige bedes respektere afspærringer og udvise tålmodighed, lyder meldingen fra politikredsen.

- Vi er i gang med at efterforske, hvad der er sket. Vi kigger på videoovervågning og taler med vidner, siger Københavns Politis vagtchef til Ritzau.

DSB oplyste på deres hjemmeside klokken 16.15, at ingen S-tog standser på Østerport Station på grund af politiets arbejde, men trafikken skulle sidst fredag eftermiddag være normal igen..

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Weekend med tiltagende vind

Gråvejret fortsætter ind i weekenden, men til gengæld vil vinden være tiltagende.

Lørdag vil det endnu engang forholde sig mest tørt, mens skyer dækker for den blå himmel. Der vil også være risiko for tåge lørdag.

Vinden vil først være svag til let fra sydvest, men om eftermiddagen vil vinden langsomt begynde at tiltage.

Søndag vil vinden fortsat være tiltagende, hvor det kan blæse med en jævn til hård vind.

Med det blæsende vejr kan der også komme huller i skydækket, så der er lidt chance for sol søndag.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Mormor takker for julegaver til efterladte børn

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

For lidt over fem måneder siden mistede to børn deres forældre i en voldsom trafikulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse.

Efter ulykken iværksatte Jonas Patell Andersen en pengeindsamling til børnene på Facebook. I den forbindelse er der også blevet samlet ind til julegaver til børnene og familien. Gaver, som er faldet i god jord, fortæller børnenes mormor i et opslag på Facebooksiden "Indsamling til 2 trafikofre; pige på 14 og dreng på 10":

- De blev begge virkelig glade for gaverne fra indsamlingen, og ikke mindst jeg (som også fik en gave, red.) … det var noget af en overraskelse så tusind tak for det, lyder det i opslaget, der fortsætter:

- Drengen glæder sig til at få sat sin nye gamer computer til, og pigen tog begge smykker på med det samme, og de passer perfekt. Håber, du på et tidspunkt vil sende et dybtfølt tak til alle dem, der har været med til at gøre aftenen til en god oplevelse.

Indsamlingen til børnene - der slutter den 31. december - har for nyligt rundet 1.067.550 kroner.

TV 2 Kosmopol talte med Jonas Patell Andersen, da indsamlingen rundede en million kroner. Læs eller genlæs artiklen her.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Ændring på S-togslinje efter personpåkørsel

Foto: Presse-foto.dk

S-togslinje C kører fredag eftermiddag efter en ændret plan. Det skyldes en personpåkørsel mellem Veksø og Kildedal.

Det oplyser DSB.

Ændringen betyder, at linje C kører mellem Frederikssund og Veksø samt mellem Måløv og Klampenborg. Der kører ingen tog mellem Veksø og Måløv.

Der er klokken 14.00 ingen tidshorisont for, hvor længe ændringen kommer til at gælde.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Beredskab forventer travlt nytår

Hovedstadens Beredskab er godt klædt på til nytårsaften.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Nytåret er normalt årets mest travle døgn for Hovedstadens Beredskab, der også forudsiger et travlt nytår i år.

Sidste år rykkede Hovedstadens Beredskab ud til ca. 90 brande og ulykker i nytårsdøgnet, et travlt år kan ligge på ca. 140 udrykninger.

- Vejret spiller en stor rolle i forhold til om der opstår brande og andre ulykker i forbindelse med fejringen af nytåret”, fortæller operationschef i Hovedstadens Beredskab Tim Ole Simonsen, og fortsætter:

- DMI lover lige nu fugtigt vejr og frisk vind, med tørvejr op mod midnat. Det kunne desværre godt betyde vi får et nytår med flere brande end sidste år. Er vejret dårligt, skyder folk mindre krudt af og bliver indendørs.

 Da Hovedstadens Beredskab forventer større travlhed, er der også flere medarbejdere der må fejre nytår på stationerne.

- Det er vores oplevelse, at nytårsfejringen foregår mere afdæmpet end før i tiden, men der er fortsat mange hændelser der kræver vores indsats. Vi har derfor indkaldt ekstra mandskab, så vi kan bemande flere køretøjer i nytårsdøgnet”, fortæller operationschefen.

Mange af brandene i nytåret er ifølge beredskabet mindre brande, ild i containere, biler, samt afskudt fyrværkeri.

Mindre brande i afskudt fyrværkeri, for eksempel natterier og pap, kan man ofte selv slukke med en spand vand. Der vil være en stor hjælp for beredskabet hvis man gør det. lyder det i en pressemeddelelse fra beredskabet.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Stigende sygefravær vækker bekymring

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I de senere år er sygefraværet steget mærkbart og ligger markant over niveauet fra tiden før corona. 

 I det offentlige er sygefraværet øget med i gennemsnit 2,4 dage pr. fuldtidsansat fra 2019 til 2023. Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.  

 Blandt ansatte i det private er sygefraværet i samme periode i gennemsnit steget med 1,3 dage pr. fuldtidsansat. 

 - Tallene viser, at sygefraværet på den anden side af coronapandemien er markant højere end før pandemiens start. Det er tankevækkende. I en tid med så udtalt mangel på arbejdskraft er det ikke gode nyheder, siger adm. direktør Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv. 

Sygefraværet er markant højere i det offentlige med 14,1 gennemsnitlig antal sygefraværsdage mod 8,2 hos medarbejdere i private virksomheder og organisationer. 

Bringes sygefraværet tilbage på niveau med 2019, vil der ifølge Dansk Erhverv samlet kunne blive frigjort ressourcer svarende til 13.400 fuldtidspersoner. 

 - Hvis sygefraværet i det offentlige bringes tilbage på niveau med 2019, vil det svare til, at antallet af offentligt ansatte øges med 6.600. Flere hænder til at udføre arbejdet vil kunne forbedre kvaliteten af den offentlige service. Et lavere sygefravær vil gavne både vores fælles velfærd og virksomhedernes vækstmuligheder, siger Brian Mikkelsen i pressemeddelelsen fra Dansk Erhverv.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Dit gamle juletræ kan blive til kompost

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Når al pynten er pakket væk, kan dit juletræ stadig gøre nytte. Ligesom de foregående år indsamler Københavns Kommune juletræerne, så de kan blive genanvendt og lavet om til kompost.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Sidste jul indsamlede Københavns Kommune 253 tons juletræer i løbet af december, januar og februar måned. Det svarer til ca. 39.000 juletræer.  

Man skal huske, at der hverken må være pynt eller fod på juletræet, når du afleverer det. Hvis juletræsfoden er af træ, må man dog gerne gerne lade den sidde på.

Hvis du man i lejlighed, så er det den affaldsansvarlige, der udpeger en opsamlingsplads, hvor alle beboere skal stille deres juletræer samlet. Når juletræerne er stillet samlet, så skal den affaldsansvarlige bestille afhentning på den digitale selvbetjeningsløsning Nem Affaldsservice på: Nem Affaldsservice (kk.dk)
 
Der er allerede nu åbent for bestilling af afhentning. Der hentes juletræer fra den 27. december 2024 til og med den 28. februar 2025.  Sidste dag for bestilling af afhentning af juletræer er den 23. februar 2025. 

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Naturfond: Slet disse ting fra din indkøbsliste til nytår

Du bør springe torsken over, når du lægger nytårsmenuen.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der er knap nok vasket op efter julens madorgier, før vi skal gøre klar til det næste - nytåret. Men allerede nu bør du tænke dig grundigt om, hvis du vil gøre en indsats for naturen.

Det mener WWF - Verdensnaturfonden - som råder folk til at holde sig fra en række fødevarer - og det gælder i særdeleshed truede fisk.

Blandt dem er nytårsklassikeren over dem alle - torsken.

-Torsken har det ikke godt i Danmark, og det skyldes flere forskellige faktorer, men særligt fiskeri med bundslæbende redskaber. Indtil torskebestandene får mere ro til at genoprette sig, skal vi vænne os til at spise noget andet, og heldigvis har vores farvande faktisk en hel del at byde på stadigvæk, siger Henrike Semmler Le, havbiolog, i en pressemeddelelse fra WWF Verdensnaturfonden.

Men det er ikke kun torsken, vi bør holde os fra. Organisationen nævner også Jomfruhummer - medmindre de er fanget med tejner - samt stenbiderrogn og ål.

Heldigvis er der for de fiske- og skaldyrsbegejstrede brugbare alternativer. Her fremhæver WWF Verdensnaturfonden følgende: Østers, blåmuslinger, som er dyrket på line, blæksprutter og pighvar, som skkl, være fra opdræt eller fanget i garn.

Verdensnaturfonden henviser i øvrigt til sin egen fiskeguide, hvor man kan læse sig til hvilke fiskearter, der kommer fra bæredygtige bestande.

Danmarks Fiskeriforening er dog lodret uenig og beskylder WWF for at stå bag en misinformationskampagne.

Torsken har det godt i store dele af havet omkring Danmark, og danske fiskere fanger den del af dem, som de får kvote til på baggrund af undersøgelser fra Det Internationale Havforskningsråd (ICES).. lyder det i en pressemeddelelse.

- Rygterne om torskens død i Danmark er vildt overdrevne. Faktisk vil jeg kalde det en misinformationskampagne, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening. 

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google