Minister går ind i sag om affalds-koks i kommuner: - Kan gå ud over borgerne

Miljøminister, Lea Wermelin (S), vil nu drøfte problemer med affaldssortering i kommuner med partierne bag ny aftale.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Det er ærgerligt at kommuner ikke er klar til at sortere affald i ni dele 1. juli, mener miljøminister, Lea Wermelin (S).

Det ærgrer miljøminister, Lea Wermelin (S), at kun tre ud af 34 kommuner i TV 2 Lorrys sendeområde kan leve op til nye krav om, at borgere skal affaldssortere i ni forskellige dele den 1. juli.

“Det er både ambitiøst og en stor opgave for kommunerne, men desværre viser tallene her, at mange kommuner er bagud særligt på de nye affaldstyper,” skriver ministeren i et skriftligt svar til TV 2 Lorry.

Flere kommuner er lige nu i gang med at søge om udsættelse, fordi de simpelthen ikke kan nå at være klar til 1. juli. Men ministeren oplyser nu, at hun vil tale med partierne bag den nye aftale om fristen.

“Deadline for sorteringen er en del af vores aftale, og selvom der er en dispensationsmulighed, vil jeg drøfte problemstillingen med aftalepartierne,” skriver hun til TV 2 Lorry.

Desværre viser tallene her, at mange kommuner er bagud særligt på de nye affaldstyper

— Miljøminister, Lea Wermelin (S)

I en rundspørge til de 34 kommuner i TV 2 Lorrys sendeområde svarer kun tre kommuner – Frederiksberg, Herlev og Solrød – at de forventer at kunne leve op til kravet om sortering af de i første omgang ni affaldstyper, når det træder i kraft 1. juli.

Det kunne TV 2 Lorry fortælle tirsdag.

Fra politisk aftale til praksis

Fra den endelige affaldsbekendtgørelse lå klar kort før jul, skal kommunalbestyrelserne rundt omkring blive enige om, hvordan man lokalt vil håndtere de ti typer affald, og hvad det skal koste for os borgere at få det indsamlet.

Dernæst skal vi alle sammen have lov at komme med indsigelser under en høringsfase på fire til otte uger.

Hvis der skal indkøbes nye affaldscontainere og skraldebiler, skal det sendes i EU-udbud. Det tager tre til fire måneder ifølge ARC-direktør Jacob Hartvig Simonsen.

Han oplyser ligeledes, at leveringstiden på nye skraldebiler lige nu er mellem ti og 16 måneder.

Kan gå ud over borgere

Når kommunerne indfører de nye regler, skal borgerne være med til at afgøre, hvordan ordningen skal føres ud i livet. Det sker i en såkaldt høring.

Men hvis kommunerne har for travlt med at blive klar til 1. juli, kan det gå ud over den folkelige opbakning til affaldssorteringen, mener Jacob Hartvig Simonsen, direktør for ARC, der er affaldsselskab for København, Frederiksberg, Hvidovre, Tårnby og Dragør Kommuner.

- Bekymringen kan være, at man ikke får skabt det engagement ude hos borgerne, der rent faktisk skal gribe de her ordninger. For borgerne har jo brug for at få indflydelse på, hvordan det skal indrettes, sagde Jacob Hartvig Simonsen til TV 2 Lorry tirsdag.

Det er miljøministeren enig i.

Når kommunerne er bagud med at udrulle den nye ordning, kan “det samtidig gå ud over borgernes mulighed for at blive hørt,” skriver Lea Wermelin til TV 2 Lorry.

Artiklen fortsætter under billedet.

Miljøminister Lea Wermelin (S) stiller nu ændringsforslag til kritiseret lov, inden den overhovedet er trådt i kraft.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Sådan går det i din kommune

Fra 1. juli skal private husholdninger sortere i mad-, papir-, pap-, metal-, glas- og plastaffald. Samt drikke- og fødevarekartoner, farligt affald og restaffald.

Særligt kravet om sortering af mad- og mælkekartoner mangler flere kommuner fortsat at finde en løsning på.

Foruden Frederiksberg, Herlev og Solrød Kommuner, når Københavns Kommune muligvis også lige nøjagtig i mål inden for deadline, da man starter med at udrulle indsamlingen af kartoner i løbet af juni.

Men langt de fleste kommuner overskrider altså tidsfristen.

Du kan se, hvor langt din kommune er med deres planer i oversigten herunder: 

Sådan ser det ud i din kommune

TV 2 Lorry har spurgt samtlige 34 kommuner i vores område, om de når at leve op til kravet om affaldssortering i ni fraktioner 1. juli. Hvis ikke, hvornår de så forventer at være klar, og hvori de primære udfordringer består. Her følger deres svar.

Albertslund

Forventer jeres kommune at kunne leve op til de nye krav om affaldssortering i ni fraktioner allerede fra 1. juli 2021? Svar: Nej.

Hvis ikke, hvornår er det så realistisk for jer at kunne være klar? Svar: I nogle områder i starten af 2022, i andre områder slut 2022.

Hvad de største benspænd for at nå i mål? Svar: Lovpligtig borgerinddragelse, politisk behandling, høring og godkendelse af nye regulativer for kommunens affaldsordninger og muligvis behov for udvidelse af vognparken af skraldebiler med leveringstid til følge.

Allerød

"Allerød Kommune har indført ordninger for pap, papir, glas, metal, plast samt restaffald. Men det er ikke praktisk muligt for kommunen at overholde tidsfristen for at indføre indsamlingsordninger for madaffald, fødevarekartoner og farligt affald inden 1. juli 2021."

"Det skyldes især, at vi endnu ikke ved, hvor vi skal have omlastet og behandlet madaffald. Allerød Kommune har valgt at give borgerne en todelt beholder til madaffald og restaffald, men det kræver, at der er et anlæg til omlastning i nærområdet, da mad- og restaffald skal behandles på forskellige anlæg. Forsyningsselskabet Norfors, som står for behandling og afsætning af affaldet, arbejder på at etablere et omlasteanlæg."

"Det er ligeledes usikkert, hvornår vi kan have det nødvendige udstyr som affaldsbeholdere og skraldebiler klar. Det undersøger vi pt. Endelig vil de nødvendige ændringer i kommunens affaldsregulativer først kunne vedtages i efteråret efter endt lovpligtig høring. Vi forventer, at en ordning for madaffald og fødevarekartoner kan indføres i løbet af 2022, og at husstandsindsamlingen af tekstiler og farligt affald kan igangsættes ved udgangen af 2022."

"På denne baggrund er kommunen derfor ved at udarbejde en dispensationsansøgning til Miljøstyrelsen."

"Sideløbende arbejder kommunen sammen med Rudersdal, Fredensborg og Hørsholm kommuner om at planlægge, hvordan separat indsamling af tekstiler og farligt affald kan tilføjes i det nuværende sorteringssystem."

Ballerup

Når ikke at blive klar. Er stadig ved at udrulle seks fraktioner til alle borgere.

Brøndby

"I Brøndby Kommune har vi haft sortering i 8 af de 10 fraktioner de sidste 7 år. I haveboliger foregår det endda i 2-delte beholdere, der også gør, at vi lever op til kravet om max fire beholdere ved hver boligenhed. I etageboliger er madaffald netop kommet med som særskilt fraktion, for ellers har man også her haft sortering de sidste 7 år. Brøndby Kommune skal i februar beslutte om vi vil søge dispensation, så vi kan vente med at indføre sortering af fødevarekartoner. Årsagen til denne overvejelse er, at vi er i gang med et udbud på affaldskørslen, som skal træde i kraft pr 1. juni 2022. Det vil derfor være mere hensigtsmæssigt at tilrette vores løsninger og tømningsfrekvenser, når vi skal indgå ny kontrakt med en renovatør."

Dragør

"Dragør Kommune forventer ikke at kunne nå at etablere nye indsamlingsordninger inden sommer. Den væsentligste årsag er ventetid på indkøb af nye renovationsbiler, men der er også tale om en større omlægning, som forudsætter god kommunikation til alle borgere, idet vi skal gå fra affaldssække til affaldsindsamling på hjul."

"Det kan oplyses, at frem til etableringen af henteordninger indsamler kommunen, som foreskrevet de anførte affaldsfraktioner med undtagelse af madaffald på genbrugsplads."

"Her har Dragør Kommune allerede en fint forgrenet indsamling af 43 affaldsfraktioner, og hvert år indsamles over 750 kg pr. borger med en genanvendelse på mere end 80 procent. Genbrugspladsen giver en unik dækning, da besøgstallene viser, at hver borger i gennemsnit bruger den over 10 gange om året. Mængderne er over de seneste to år steget med 12 procent om året. "

Egedal

"Nej – vi er ikke klar indenfor fristen mht sortering."

Fredensborg

"Fredensborg kommune kan ikke leve op til de nye krav om affaldssortering i ni fraktioner allerede fra 1. juli 2021."

"Vi er godt i gang med udrulning af fraktionerne pap, papir, glas, metal og plast i etageboliger, og til marts starter udrulning med disse fraktioner i villaer. Vi forventer, at dette arbejder tager ca. 6 mdr."

"For de manglende fire fraktioner mad, tekstiler, farligt affald og drikke-/fødevarekartoner, mangler der fortsat politisk beslutning om, hvordan fraktionerne skal indsamles, bestilling og indkøb af beholdere og biler; kommunikationsmaterialer, regulativændring, aftaler med behandlingsanlæg om afsætning m.m. "

"Dette kan ikke nås på 4-5 måneder, og derfor har Fredensborg Kommune planlagt at søge dispensation, sådan at fristen for implementering udskydes til udgangen af 2022."

Frederiksberg

"Frederiksberg Kommune forventer at være klar til fristen d. 1. juli ift. de 9 fraktioner, der er omfattet af denne frist. Retningslinjer for ordningen af den 10. fraktion (tekstil) afventes fra Miljøstyrelsen, idet der først er implementeringsfrist for denne pr. 1. januar 2022. Det er imidlertid en meget stram tidsplan for de 9 fraktioner, og der er, som i andre kommuner, risiko for forsinkelse."

"Processen er presset i flere henseender. Det gælder f.eks. indkøb af beholdere, indgåelse af nye aftaler om omlastning og afsætning af affald, levering af skraldebiler. Det er mange kommuner og affaldsselskaber, der skal omstille og indkøbe nyt grej på én gang, hvilket også udfordrer leverandørerne."

Frederikssund

"Kommunen kan ikke nå at leve op til tidsfristen 1. juli 2021. Derfor søger kommunen dispensation hos Miljøstyrelsen med fristudsættelse til udgangen af december 2022."

"Frederikssund Kommune har tilrettelagt en proces, som sigter på at der kan indføres en ny ordning i første halvår 2022."

"De største udfordringer består i, at kommunen skal have et nyt affaldssystem for at leve op til lovkravene. Der skal både helt nye flerkammerspande og en ny indsamlingskontrakt til at lave en lovmedholdelig ordning. Det er i princippet en politisk proces og to EU-udbud der skal gennemføres."

Furesø

"Furesø Kommune kan, ligesom de fleste kommuner, ikke være klar med ni fraktioner til sommer. Det skyldes, at afsætning og tilrettelæggelse af ordningerne skal være på plads, for at få den optimale indsamling. Derudover er den lovfastsatte, demokratiske proces for beslutningen af ordningerne i kommunen også tidskrævende, og sidst men ikke mindst, skal der indkøbes flere skraldebiler til indsamlingen, disse biler har op til 1-1½ år leveringstid."

"Furesø Kommune er, ligesom de andre interessentkommuner i Vestforbrænding, i gang med at udarbejde en anmodning til Miljøstyrelsen om dispensation for datoen 1. juli 2021."

"Vi planlægger en implementering i hele 2022, således at alle ved udgangen af 2022 sorterer i 10 fraktioner."

Gentofte

"Ja, dog med undtagelse af madaffald og pap ved villaer og rækkehuse, hvor henteordning først implementeres ved udløb af kommunens nuværende kontrakt med privat leverandør 27/2-2023."

Gladsaxe

"Gladsaxe Kommune vil ikke kunne leve op til alle krav om sortering i alle husstande pr. 1. juli 2021. Det er for tidligt at sige hvornår, vi kan være i mål."

"Vi indsamler allerede otte af de ni fraktioner, som skal indsamles fra 1.juli 2021, men en del har været baseret på frivillighed. Så nogle husstande mangler mere end andre.

"Vores farligt affaldsordning er et tilbud til alle husstande, men skal udvides, da ikke alle kan afleverer fx kemikalier i dag."

"Alle husstande mangler den nye fraktion mad- og drikkekartoner."

"Derudover mangler alle husstande tekstiler, som vi skal indsamle fra 1. januar 2022 – her afventer vi fortsat Miljøstyrelsens vejledning."

"I den politiske aftale ligger der en forventning om ensretning af affaldsindsamlingen, derfor har det været vigtigt for os at finde fælles løsninger som minimum i Vestforbrændings opland. Det er ved at være på plads nu, hvor vi også har fået affaldsbekendtgørelsen. Så nu ligger der en politisk beslutningsproces foran os."

"Når politikerne har taget stilling til hvordan indsamlingen skal indrettes, er der en række opgaver, der skal løses:

• Vi skal vedtage et nyt regulativ inden vi kan ændre i indsamlingen.

• Vi skal indgå aftaler om indsamling

• Vi skal indkøbe og udbringe beholdere – her ved vi, der kan være leveringstid.

• Vi skal informere borgere om ændringerne

Information er en proces, der kræver tid. Det er vores erfaring, at de bedste resultater opnås ved direkte dialog, særligt i de store boligselskaber. Den dialogbaserede tilgang er tidskrævende, men en forudsætning for et godt resultat. Det vil betyde at nogle ændringer bliver udrullet etapevis i etageejendomme."

"Vores store kontrakter udløber først i 2024, så vi kan ikke ”bare lige” ændre på ordningerne, men det er vigtigt for os at finde løsninger, så vi kan komme hurtigt i gang."

Glostrup

Forventer jeres kommune at kunne leve op til de nye krav om affaldssortering i ni fraktioner allerede fra 1. juli 2021? Svar: Nej.

Hvis ikke, hvornår er det så realistisk for jer at kunne være klar? Svar: Fra 1. maj 2022.

Hvad de største benspænd for at nå i mål?

Svar: "Af den nationale Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fremgår det, at kommunerne skal have implementeret henteordninger for de ni affaldsfraktioner senest 1. juli 2021 (dog ikke tekstil)."

"Den enkelte kommune kan dog inden 1. marts 2021 søge dispensation til at igangsætte ordningen senere. Det gælder blandt andet, hvis kommunens nuværende udbud udløber inden for en relativ kort tidshorisont efter 1. juli og det derfor er økonomisk mere hensigtsmæssigt at lave et samlet udbud, når det eksisterende udbud udløber."

"Dette er tilfældet i Glostrup Kommune, da vores nuværende udbud udløber til maj 2022 og udbudsprocessen er gennemført. Kommunen vil derfor søge dispensation til igangsættelse fra 1. maj 2022, når den nuværende affaldsordning udløber."

Greve

"Greve Kommune indførte i 2020 en meget omfattende ny affaldsordning. Affaldsordningen betyder, at kommunen nu indsamler syv af de ni fraktioner, som skal indsamles fra 1. juli 2021 – helt konkret restaffald, madaffald, glas, papir, pap, metal og plast."

"Vi forventer ikke at nå i mål 1. juli 2021 med drikkekartoner og farligt affald, men vi forventer at være klar 1. januar 2022, når vi også skal indsamle tekstil."

"Det er der flere grunde til:

En ny affaldsordning skal behandles og godkendes i en politiske proces samt udmøntes i nyt regulativ for husholdningsaffald. I denne proces indgår også, at ordningen skal i høring.

Vi er bundet den kontrakt, som vi har indgået med renovatøren for indsamling af affald. Der foregår i øjeblikket juridiske undersøgelser af, om kontrakten kan indeholde den nye ordning. Hvis ja, skal kontrakten genforhandles. Hvis man ikke kan finde en rimelig aftale, står vi i en ny situation."

"Den nye ordning skal finansieres, når ordningens endelig form er vedtaget og dens elementer har været i udbud, vil dette indgå i et nyt budget og dermed nye affaldsgebyrer, der skal vedtages af Byrådet."

Gribskov

Forventer jeres kommune at kunne leve op til de nye krav om affaldssortering i ni fraktioner allerede fra 1. juli 2021?

Svar: "Det korte svar er nej. Administrationen arbejder på en plan for udrulning og implementering af 10 affaldsfraktioner hos borgerne. Den vil blive forelagt udvalget Udvikling, By og Land på et af de kommende møder. Her tager politikerne stilling til, hvordan og hvornår Gribskov Kommune kan leve op til de nye krav."

Hvis ikke, hvornår er det så realistisk for jer at kunne være klar? Svar: "Vi kan endnu ikke sige noget om, hvornår vi kan være klar."

Hvad er de største benspænd for at nå i mål?

Svar: "Det tager tid at planlægge sortering i 10 fraktioner, når vi fx har så mange sommerhuse i Gribskov Kommune med små, smalle veje med mange træer. Her kan det fx være svært at placere og afhente eksempelvis 4 affaldsbeholdere pr. bolig med store to-kammer renovationsbiler."

Halsnæs

"Halsnæs Kommune planlægger at gennemføre ny affaldssortering i foråret 2022."

"Det nye system forudsætter udbud og indkøb af nye beholdere og renovationsbilar. Det kan ikke gennemføres til 1. juli 2021."

"Her er link til beslutning fra november 2020, hvor Byrådet beslutter hvordan det nye system skal indrettes.

Den nye affaldsbekendtgørelse rummer mulighed for at kommunerne kan søge om dispensation, hvis kommunen ikke kan nå at få systemet igangsat til 1. juli 2021."

"Halsnæs Kommune vil gøre brug af denne mulighed."

Helsingør

"Nej! Fra sommeren 2021 vil godt 2/3 af alle husstande i kommunen sortere i fem fraktioner eller mere – men vi er ikke oppe på 10."

"Vi forventer at finde løsningerne til vores kunder, så hurtigt det er muligt – og vi regner med at være i mål med alle 10 fraktioner i løbet af 2022. For tekstiler gælder det nationale sorteringskrav i øvrigt først fra sommeren 2022."

"Regeringen har fastsat regler, der ude i virkeligheden umuligt kan implementeres inden for tidsfristen."

"Bekendtgørelsen for affaldssortering af de 10 fraktioner blev først udstedt af ministeriet mellem jul og nytår 2020. Og derefter skal kommunen udarbejde et regulativ, der fastsætter serviceniveau – og som forsyningsselskabet så skal udarbejde løsninger ud fra. Og med respekt for høringsperioder og borgerinddragelse er tidsfristen simpelt hen urealistisk."

Herlev

"Ja, Herlev Kommune forventer at være klar til den 1. juli 2021. Dog skal fraktionen tekstiler først implementeres pr. 1 januar 2022."

"Som nævnt forventer Herlev Kommune at nå i mål. Det kræver dog, at alle de husstande, der mangler materiel, får det, idet det indtil videre kun været obligatorisk at have beholderen til mad- og restaffald, mens det har været frivilligt at have beholdere til papir, glas, metal, plast, pap og farligt affald. Med de nye krav ændres dette til at være obligatorisk for alle husstande."

"Udover materiel kræver implementeringen af de nye krav grundig kommunikation til samtlige hustande, således at der kendes til dels implementeringsforløbet, dels de konsekvenser, den nye lovgivning vil have for netop dem."

Hillerød

"Hillerød Kommune lever i dag op til kravene i den hidtidige affaldsplan om sortering i 8 affaldsfraktioner både i kommunens etageboliger og parcelhuse. Hillerød Kommune har på baggrund af de for nylig udsendte bekendtgørelser og vejledninger udarbejdet en plan for implementering af de to nye affaldsfraktioner, tekstiler og mad-og drikkevarekartoner."

"Den plan lever både op til den politiske intention om at gennemføre implementeringen hurtigst muligt, og på den anden side også er økonomisk og miljømæssigt afbalanceret. Derudover respekterer planen den politiske proces med bl.a. borgerhøring pga. de væsentlige ændringer, der skal besluttes."

Hvidovre

"Hvidovre indsamler i dag 7 genbrugsfraktioner: mad, rest, metal, glas, papir, plast og pap. Tekstiler og farligt affald forventer vi at kunne nå indenfor tidsfristen men indsamling af madkartoner forventes at blive udskudt med et år til juli 2022."

"Det er vigtigt, at både politikere og borgere er velinformerede inden nye genbrugsordninger sættes i gang, og god information tager tid. Det tager også tid at få leveret en ny ’skraldevogn’, der er specialindrettet til fx afhentning af en bestemt type ’affald’ til genbrug. Der går 12-18 måneder fra vi køber sådan en ’skraldevogn’ til den bliver leveret. Den lange leveringstid hænger også sammen med en stor efterspørgsel fra øvrige kommuner og de private renovationsselskaber."

Høje-Taastrup

"Vi forventer ikke at kunne være klar allerede fra 1. juli 2021 – vi håber på 1. januar 2022. Kommunen skal have nyt affaldsregulativ (det er lovfæstet i affaldsbekendtgørelsen) Vi skal tillige forhandle ændringerne med renovatøren. Og vi skal via vores medlemskab af VestForbrænding få styr på at afsætte fraktionerne på en økonomisk og miljøvenlig fornuftig måde."

Hørsholm

"Hørsholm Kommune har et samarbejde med Rudersdal og Allerød kommuner omkring alle fraktioner. Det er ikke praktisk muligt for os at overholde tidsfristen for at indføre indsamlingsordninger for madaffald, fødevarekartoner og farligt affald inden 1. juli 2021."

"Det skyldes især, at vi endnu ikke ved, hvor vi skal have omlastet og behandlet madaffald. Hørsholm Kommune har valgt at give borgerne en todelt beholder til madaffald og restaffald, men det kræver, at der er et anlæg til omlastning i nærområdet, da mad- og restaffald skal behandles på forskellige anlæg. Forsyningsselskabet Norfors, som står for behandling og afsætning af affaldet, arbejder på at etablere et omlasteanlæg."

"Det er ligeledes usikkert, hvornår vi kan have det nødvendige udstyr som affaldsbeholdere og skraldebiler klar. Det undersøger vi pt. Endelig vil de nødvendige ændringer i kommunens affaldsregulativer først kunne vedtages i efteråret efter endt lovpligtig høring. Vi forventer, at en ordning for madaffald og fødevarekartoner kan indføres i løbet af 2022, og at husstandsindsamlingen af tekstiler og farligt affald kan igangsættes ved udgangen af 2022. På denne baggrund er kommunen derfor ved at udarbejde en dispensationsansøgning til Miljøstyrelsen."

"Sideløbende arbejder vi sammen med Allerød, Fredensborg og Rudersdal kommuner om at planlægge, hvordan separat indsamling af tekstiler og farligt affald kan tilføjes i det nuværende sorteringssystem."

Ishøj

"Ishøj Kommune søger, som de fleste øvrige kommuner i Vestforbrændings opland, dispensation fra den nye bekendtgørelse. I Ishøj er den primære årsag, at der jf. Affaldsbekendtgørelsen skal vedtages nye affaldsregulativer, hvilket tager ca. et halvt år."

"Når det endelige affaldsregulativ formentlig er vedtaget på den anden side af sommerferien, ved vi hvilke ordninger, der kommer til at gælde i Ishøj, og derefter kan eventuelle indkøb og distribution af nye beholdere og indgåelse af kontrakter for afhentning af affaldet indledes. Afhængig af leveringstid på beholdere, flere skraldebiler og kontraktforhold er de nye ordninger måske indført ved årsskiftet 2021/2022. Kan der ikke leveres beholdere og skraldebiler, vil tidspunktet for fuld implementering selvfølgelig afhænge af dette."

"Kommunen kan ikke indkøbe nye beholdere m.v. før regulativerne er vedtaget, og vi dermed ved hvilke ordninger, der skal implementeres."

København

"I Københavns Kommune har vi implementeret otte af de ni fraktioner. Vi mangler således kun at implementere fraktionen mad- og drikkevarekartoner. Kommunen vil påbegynde udrulningen af mad- og drikkevarefraktionen til sommer (juni) – først i etageejendommene og efterfølgende vil villaerne blive en del af ordningen."

Køge

Forventer jeres kommune at kunne leve op til de nye krav om affaldssortering i ni fraktioner allerede fra 1. juli 2021? Svar: Nej.

Hvis ikke, hvornår er det så realistisk for jer at kunne være klar?

Svar: "Hvis vi taler om alle de resterende nye fraktioner (for Køge Kommunes vedkommende pap fra énfamilieboliger og sommerhuse, fødevarekartoner, tekstiler og farligt affald fra alle brugergrupper), så er det bedste bud lige nu: omkring årsskiftet 2022/2023. Det er dog muligt, at vi kan være klar med indsamling af tekstiler (afhænger bl.a. af hvordan lovgivningen på dette område bliver udformet) før."

Hvad er de største benspænd for at nå i mål?

Svar: "For de fleste fraktioners vedkommende (pap fra énfamilieboliger, fødevarekartoner og farligt affald fra énfamilieboliger) vil det være tiden til gennemførelse af udbud af indkøb af beholdere + leveringstiden for beholdere (p.t. ca. 12 måneder), som for alvor udgør en begrænsning."

"Hertil kommer selvfølgelig tiden til de nødvendige politiske beslutningsprocesser, lovpligtige høringsperioder m.v. sammenholdt med at området næppe vil få tilført ekstra ressourcer til den kraftigt øgede mængde af opgaver/timeforbrug – i forbindelse med tilvejebringelse af det formelle grundlag for at iværksætte – og opkræve gebyrer for – de nye affaldsordninger.

"Her menes især: Udarbejdelse af affaldsplan (som ikke må stride mod den nationale affaldsplan, som endnu ikke er kommet i endelig form), revidering af affaldsregulativerne og beregning/fastsættelse af nye gebyrer."

"Hertil kommer selvfølgelig tiden til de nødvendige politiske beslutningsprocesser, lovpligtige høringsperioder m.v. sammenholdt med at området næppe vil få tilført ekstra ressourcer til den kraftigt øgede mængde af opgaver/timeforbrug – i forbindelse med tilvejebringelse af det formelle grundlag for at iværksætte – og opkræve gebyrer for – de nye affaldsordninger. Her menes især: Udarbejdelse af affaldsplan (som ikke må stride mod den nationale affaldsplan, som endnu ikke er kommet i endelig form), revidering af affaldsregulativerne og beregning/fastsættelse af nye gebyrer."

Lejre

"Lejre kommune forventer ikke at kunne leve op til de nye krav om affaldssortering i ni fraktioner allerede fra 1. juli 2021

Vi forventer at kunne være klar i løbet af 2022. Vi er i øjeblikket ved at afsøge muligheder for indsamling af de tre (fire) fraktioner, som vi mangler for at kunne leve op til kravene (drikke- og fødevarekartoner, pap, farligt affald og tekstil). "

"Den største udfordring er, at der er mange forskellige ting, der skal være på plads for at kunne sortere i flere fraktioner:

• Aftale med affaldsindsamler

• Aftale med modtager af affaldet

• De rette skraldespande med de rette mærkater

• Orientering og dialog med borgere

• Regulativændringer

• Ændrede takster"

Lyngby-Taarbæk

"I Lyngby-Taarbæk er der allerede truffet beslutning om at indføre indsamlingsordninger for ni ud af de ti affaldstyper (mad- og drikkekartoner udestår). Senest har Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2019 vedtaget nye ordninger, som Lyngby-Taarbæk Forsyning har haft i udbud og siden kontraktindgåelsen i foråret 2020 har planlagt implementeringen af. Denne implementering er planlagt til at strække sig over hele 2021 og ind i 2022. Det er vurderingen, at det hverken er praktisk muligt eller hensigtsmæssigt at forcere en implementering til den 1. juli 2021."

"Dette skal ses i lyset af, at Lyngby-Taarbæk Forsyning i 2021 får travlt med at indkøre en ny kontrakt med en ny renovatør med opstart den 1. april, samt i denne forbindelse hjemtage den telefoniske kundebetjening. Herudover skal Forsyningen i 2021 udrulle en ny haveaffaldsordning (forår), indsamling af madaffald fra villaer og rækkehuse (forår), ny papordning for villaer og rækkehuse (efterår) og indsamling af tekstiler i storskraldsordningen (efterår). Især udrulningen af den nye madaffaldsordning med nye 2-delte beholdere har krævet og kræver fortsat meget planlægning, og forventes at være en ressourcekrævende proces med mange borgerhenvendelser."

"Af nedenstående tabel ses status for indsamling af de ti affaldstyper. Det er angivet med kursiv i de tilfælde, hvor tidsfristen ikke overholdes. "

"Affaldsfraktion Villa/rækkehuse Etageboliger

Restaffald Er implementeret Er implementeret

Madaffald Udrulles i april 2021 Udrulles i 2022

Papir, glas, metal, plast Er implementeret Er implementeret

Pap Udrulles i efteråret 2021 Er implementeret

Mad- og drikkekartoner Ikke vedtaget Ikke vedtaget

Farligt affald Er implementeret Udrulles i 2022 (er igangsat)

Tekstilaffald Udrulles i efteråret 2021 Udrulles i efteråret 2021"

Roskilde

"I Roskilde Kommune er vi allerede godt på vej mod de ti husstandsnære fraktioner. Borgerne kan i dag derhjemme sortere følgende fraktioner:

• Restaffald

• Madaffald

• Glas

• Metal

• Papir/karton

• Batterier

Derudover kan de aflevere pap i de offentlige containere rundt omkring i kommunen. Men vi kan ikke nå at få en gennemtænkt, bæredygtig og økonomisk ansvarlig ordning for alle 9 fraktioner op at køre fra 1. juli 2021."

Rudersdal

"Det er ikke praktisk muligt for Rudersdal Kommune at overholde tidsfristen for at indføre indsamlingsordninger for madaffald, fødevarekartoner og farligt affald inden 1. juli 2021."

"Det skyldes især, at vi endnu ikke ved, hvor vi skal have omlastet og behandlet madaffald. Rudersdal Kommune har valgt at give borgerne en todelt beholder til madaffald og restaffald, men det kræver, at der er et anlæg til omlastning i nærområdet, da mad- og restaffald skal behandles på forskellige anlæg. Forsyningsselskabet Norfors, som står for behandling og afsætning af affaldet, arbejder på at etablere et omlasteanlæg."

"Det er ligeledes usikkert, hvornår vi kan have det nødvendige udstyr som affaldsbeholdere og skraldebiler klar. Det undersøger vi pt. Endelig vil de nødvendige ændringer i kommunens affaldsregulativer først kunne vedtages i efteråret efter endt lovpligtig høring. Vi forventer, at en ordning for madaffald og fødevarekartoner kan indføres i løbet af 2022, og at husstandsindsamlingen af tekstiler og farligt affald kan igangsættes ved udgangen af 2022."

"På denne baggrund er kommunen derfor ved at udarbejde en dispensationsansøgning til Miljøstyrelsen. Sideløbende arbejder kommunen sammen med Allerød, Fredensborg og Hørsholm kommuner om at planlægge, hvordan separat indsamling af tekstiler og farligt affald kan tilføjes i det nuværende sorteringssystem."

Rødovre

"Rødovre startede meget tidligt med at sortere affaldet for at genanvende ressourcerne i affaldet. Vi indsamler derfor allerede ni ud af de ti fraktioner, så vi er næsten i mål. Vi mangler kun indsamling af mad- og drikkevarekarton. Det er endnu uvist, om vi når at få den fraktion med inden den 1. juli 2021. Vi forventer, at der er taget stilling til det i slutningen af marts 2021."

"Hvis Rødovre Kommune vælger at søge om udsættelse af indsamlingsordningen for mad- og drikkevarekarton, vil kommunen i overgangsordningen tilbyde borgerne, at de kan aflevere mad- og drikkekartonaffald i en bringeordning på Rødovre Kommunes Genbrugsstation."

"Da klimaplanen lægger op til, at et almindeligt parcelhus højst har 2-4 affaldsbeholdere, er det ved brug af tokammerbeholdere nødvendigt, at der skal ske en sammenblanding af mindst to fraktioner. Kommunens planlægning af, hvordan de ti fraktioner indsamles, kunne først reelt startes, da der med affaldsbekendtgørelsen i december blev endelig klarhed over hvilke fraktioner, der måtte sammenblandes."

"Sammenblandingen af to fraktioner har direkte indvirkning på afsætningen af det indsamlede affald. Rødovre Kommune afsætter det indsamlede affald via aftaler, som Vestforbrænding har indgået på vegne af interessentkommunerne. For at få det maksimale udbytte mht. genanvendelsesgrad, genanvendelseskvalitet og økonomi er det vigtigt, at der er så meget konsensus som muligt på tværs af kommunerne om fraktionernes sammensætning. Det er også et element i klimaplanen."

"Når det er besluttet, hvordan indsamlingen skal implementeres, skal indsamlingsmateriel i form af indsamlingsbiler og eventuelle beholdere sendes i udbud. Så snart det er modtaget, vil indsamlingen af mad- og drikkekartonaffald kunne blive implementeret."

Solrød

Forventer jeres kommune at kunne leve op til de nye krav om affaldssortering i ni fraktioner allerede fra 1. juli 2021?

Svar: "Ja (inkl. tekstiler)"

"Solrød Kommune søger om dispensation for tidsfristen vedr. indsamling af miljøfarligt affald ved etageboliger og samlede bebyggelser. Dette skyldes, at boligforeninger pålægges en uforudset udgift, når de skal indrette et område til opbevaring af miljøfarligt affald. Dette forventes derfor at skulle gennem en proces i den enkelte boligforening med fx generalforsamling og budgetlægning, som ikke kan nås inden for tidsfristen."

"Desuden vil den politiske proces kunne forårsage forsinkelser, da tidsplanen er så stram, at de politiske indstillinger vil skulle godkendes i første omgang uden ændringsforslag for at kunne nå deadline."

Stevns

"Nej, vi når det ikke. Vi forventer at være klar 1. maj 2022. Vi har netop pr. 1. maj 2020 indført ny affaldsordning med sortering i seks fraktioner. Vi er i samarbejde med de øvrige ARGO kommuner og der arbejdes bl.a. på fælles udbud af en eller flere af de resterende 4 fraktioner."

Tårnby

"Tårnby Kommune har ikke mulighed for at leve op til de nye affaldsregler fra 1. juli 2020. Der forelægges snarest en sag til politisk beslutning i forhold til, hvordan kommunen kommer i mål med at leve op til de nye regler."

Vallensbæk

"Vi har sammen med de andre kommuner i Vestforbrænding søgt udsættelse."


Kilde: TV 2 Lorrys rundspørge til kommunerne i sendeområdet

Link kopieret!

Seneste nyt

Dansker hyldes på Empire State Building

Empire State Building lyser fredag op i rød-hvide farver. Det sker, efter at danske Victoria Kjær Theilvig tidligere på ugen vandt Miss Universe-konkurrencen. Det fremgår af bygningens hjemmeside.

Link kopieret!

Politi efterlyser 16-årig: Har du set Josefine?

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser fredag aften 16-årige Josefine, som er forsvundet fra sit bosted.

Politikredsen opfordrer samtidig til at man kontakter politiet via 114, hvis man ser hende.

"Vi vil gerne høre fra hende eller om hende", lyder det fra politiet.

Link kopieret!

Hurtigst udsolgt i Europa: Ironman i København slår rekord

Stephen Derrett fra Storbritannien kommer over målstregen som herrernes nummer 1 under Ironman Copenhagen i København søndag den 18. august 2024.
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Ironman Copenhagen 2025 melder udsolgt og er den hurtigst udsolgte ironman-stævne i Europa i år.

Det fremgår af en pressemeddelelse fredag aften.

Her udtaler Jacob Nørgaard, som er landechef for Ironman Danmark, at "det er fantastisk, at vi allerede nu kan melde udsolgt til Ironman Copenhagen 2025".

- Interessen har været overvældende, og vi ser frem til at skabe en kæmpe fest i hjertet af København, siger han i pressemeddelelsen.

Ironman i København vil blive afholdt 17. august næste år. 3200 atleter fra mere end 78 lande har tilmeldt sig.

Det fremgår desuden af pressemeddelelsen, at Ironman Copenhagen 2025 er blevet udsolgt 165 dage hurtigere end 2024-udgaven.

/ritzau/

Link kopieret!

Falck har "mandet godt op" i vintervejret

Der har været travlhed hos Falck gennem hele dagen – og i hele landet.

Det oplyser driftsleder i Falck Robin Henriksen til TV 2.

Falck har assisteret ved godt 150 fritrækninger, hvor bilister for eksempel er endt i en grøft eller ikke har kunnet forcere en bakke.

I morges var Falck kaldt ud til mere end 300 tilfælde, hvor biler ikke kunne starte på grund af kulden, mens det har assisteret ved lige under 60 uheld.

Sneen falder fortsat, særligt i Nordsjælland, og det betyder, at der er "mandet godt op" på mandskab i forhold til en normal fredag aften.

Link kopieret!
Lige nu

Biler kan ikke sætte i gang på sneglat motorvej

Helsingørmotorvejen i sydgående retning fredag aften.
Foto: TV 2

Problemerne på Helsingørmotorvejen fredag eftermiddag er endnu ikke forbi.

For selvom vejhjælp er ude for at hjælpe strandede biler videre, kan mange fortsat ikke sætte i gang op ad bakkerne. Det skriver DR P4 Trafik.

Det har blandt andet den umiddelbare konsekvens, at Hørsholm by er presset af trafik, da mange søger udenom motorvejen.

Ifølge P4 Trafik er meldingen her dog, at flere biler ikke kan komme videre fra rundkørslerne på grund af det glatte føre.

Det er særligt i sydgående retning, at problemerne hober sig op.

Link kopieret!

Vej ryddet efter uheld - men køen har vokset sig enorm

Isterødvejen var spærret i begge retninger som følge af et uheld på strækningen.

Der er nu ryddet op efter uheldet, men køen er fortsat massiv, beretter DR.

Link kopieret!

Fængselsdom til mand med LTF-tatovering i ansigtet

En 28-årig mand er fredag idømt 60 dages ubetinget fængsel for at have fået tatoveret "LTF" under sit ene øje, efter at banden var blevet opløst ved dom, oplyser specialanklager Andreas Christensen fra Københavns Politi til Ritzau.

Link kopieret!
Lige nu

Flere meldinger om havarerede biler på isglat motorvej

Arkivfoto.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ifølge Vejdirektoratet er der fredag eftermiddag ganske glat på de nordsjællandske motorveje.

Således fremgår det, at flere biler i øjeblikket er havareret på Helsingørmotorvejen i retning mod København.

Uheldene skal særligt være sket mellem afkørsel 7 Kokkedal og Rasteplads Isterød Vest.

Også på hovedvejen Isterødvejen i Hillerød er det sket et uheld som har spærret hele vejen.

"Vintervejret har især ramt vejene på Nordsjælland. På statsvejsnettet, herunder Helsingørmotorvejen, kører vintertjenesten og fjerner sneen og glatførebekæmper. Trafikanter bør væbne sig med tålmodighed og være forberedt på forsinkelser i området", skriver Vejdirektoratet på X.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google