Musik er lykkepiller for hjernen
På torsdag hylder Danish Music Awards Jazz nogle af årets bedste musikudgivelser. Men hvad sker der egentlig i vores hjerner, når vi hører musik, og hvordan lyder et godt nummer, hvis man spørger de små grå?
Du kender det sikkert. Den der pludselige trang til at danse eller synge med, når du hører et bestemt nummer i radioen.
Musik kan bevæge os i mere end én forstand. Den kan ramme os på følelserne, og den kan sætte kroppen i svingninger og gøre det svært at sidde stille.
Det vigtigste, hjernen overhovedet skal er at forsøge at forudsige fremtiden.
Men hvorfor har musikken den effekt på os? Hvad sker der egentlig i hjernen, når vi lytter til musik? I anledning af DMA Jazz har TV 2 Lorry besøgt hjerneforsker og musiker Peter Vuust. Han leder Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet, hvor de ved hjælp af blandt andet MR-scanninger undersøger, hvordan hjernen reagerer, når vi lytter til musik.
Foto: Ncbu
En urgammel overlevelsesmekanisme
Scanninger viser, at mange områder i hjernen er aktive, når vi lytter til musik. Det skyldes, at hjernen hele tiden forsøger at gætte, hvor musikken er på vej hen. Gættelegen er et levn fra et urgammelt overlevelsesinstinkt.
- Det vigtigste, hjernen overhovedet skal er at forsøge at forudsige fremtiden. Det, der sker lige om lidt, kan være vigtigt for vores overlevelse. Derfor har vores hjerner fået nogle mekanismer, så vi bliver belønnet, når vi forudsiger korrekt, forklarer Peter Vuust.
Belønningen kommer i form af dopamin, et signalstof, der vækker en lykkefølelse.
Når vi lytter til musik, og hjernen korrekt gætter den næste tone eller akkord, ja, så udløses dette lykkemiddel, og musikken kan give os en følelse af velvære og eufori.
Hjernen elsker overraskelser
Men det betyder ikke, at simpel musik, hvor vi let kan forudsige melodien, er at foretrække, fortæller Peter Vuust.
- Hvis vi bare får, hvad vi forventer, vil vi efterhånden vænne os til det og være ligeglade med det.
Overraskelser i musikken, som der kan være en del af i moderne jazz, vækker derimod hjernens opmærksomhed og kan – hvis resultatet lyder godt – give langt større nydelse for lytteren.
- Hvis vi forudsiger forkert, men det, vi får, også er lækkert, så bliver vores dopaminsystem også aktiveret, siger Peter Vuust.
Overraskende rytmer sætter gang i kroppen
Overraskelserne kan også komme i form af små rytmiske afvigelser fra det faste taktslag. Det er det, man kalder synkoper. Synkoper vækker hjernens opmærksomhed – og sætter gang i danselysten.
Når vi lytter til musik, der rigtig groover, viser scanninger en øget aktivitet i de præmotoriske områder i hjernen. Man kan aflæse denne lyst til at bevæge sig direkte på hjernescanningerne.
- Det skyldes simpelthen, at hjernen hele tiden er i gang med at forudsige slagene i takten. Når man får lagt det helt rigtige antal synkoper ind i en rytme, kan vi næsten ikke lade være med at bevæge os, fortæller Peter Vuust.
I denne uges udgave af Søndagsmagasinet kan du se – og høre – meget mere og blive klogere på, hvad der sker på øverste etage, når vi lytter til musik. Du kan også møde tre jazzmusikere, der fortæller om deres oplevelser med musikken.
På torsdag kl. 19.55 sender TV 2 Lorry DMA Jazz direkte fra Bremen Teater i København. Så tænd for tv’et, skru op for lyden, og få musik på hjernen!
