Ny millionpulje puster til optimismen hos VisitNordsjælland
Ny turismeindsats på 25 millioner kroner skal bidrage til stærkere danske turistdestinationer. VisitNordsjælland glæder sig over håndsrækningen,
Turismeerhvervet er hårdt ramt af konsekvenserne af COVID-19-pandemien.
Rigtig mange virksomheder har tabt omsætning, og det forventes at tage tid, inden især internationale turister igen får lyst og mulighed for at rejse.
For at hjælpe erhvervet på fode igen og bidrage til, at de danske turistdestinationer står stærkt i kampen om turisterne, når Danmark og resten af verden igen åbner, igangsætter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu en indsats til 25 millioner kroner målrettet dansk turisme.
Midlerne skal bidrage til at udvikle de danske turismedestinationer, så de kan levere stærke turismeoplevelser til danske og – på sigt – udenlandske turister.
- Vi håber, at midlerne kan være med til at give kulturen et løft. Ingen turisme uden kultur, siger Annette Sørensen, direktør for VisitNordsjælland, som er nordsjællands turistorganisation.
Særligt fraværet af de udenlandske turister har bidraget markant til den tabte omsætning for turismeerhvervet, og der er brug for at være fremadskuende når branchen skal klare sig igennem den hårde tid, vurderer Annette Sørensen.
- At der åbnes op for at søge midler på dette tidspunkt, er selvfølgelig en kærkommen håndsrækning til en branche i knæ, der kan være med til at skabe fornyet optimisme, og som der er hårdt brug for netop nu, siger hun.
I alt 50 millioner afsat
Der er i alt afsat 50 millioner kroner til hele turismeområdet i danmark for 2020. Halvdelen af beløbet er dog øremærket til landsdækkende indsatser, som skal bidrage til at få turismeerhvervet hurtigt i gang igen, og vil blive fordelt senere i foråret, skriver Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i en pressemeddelelse.
De resterende 25 millioner skal så hurtigst muligt fordeles ud til de trængte virksomheder og derfor har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse sat ansøgningsfristen til 15 maj hvorefter man har valgt at fremskynde ansøgningsprocessen så man virksomhederne allerede kan forvente svar i slutningen af juni.
Om indsatsen der skal redde det danske turismeerhverv udtaler Dorte Krak, direktør i Arp-Hansen Hotel Group A/S og medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse:
- Turismen er lige nu gået helt i stå, og mange virksomheder i turismeerhvervet har det rigtig svært. Vi vil gøre vores for at hjælpe turismeerhvervet i denne svære tid og for, at vores midler kommer hurtigt ud og skaber værdi for virksomhederne. Samtidig har vi blik for, at der kommer en tid, hvor danske turister og turister fra andre lande igen får mod på at rejse. Her skal danske destinationer være klar med attraktive turismeprodukter og oplevelsesattraktioner, så vi kan stå stærkt i den internationale konkurrence.
Kampagne skal få danskerne til at blive i landet
En del af erhvervsfremmemidlerne er allerede afsat til en kampagne kaldet Genstart Danmark-kampagne, som skal få danskerne op af stolen og feriere i Danmark. Kampagnen som starter i maj, rulles både ud nationalt, regionalt og lokalt, og den kommer til at spille en afgørende rolle for VisitNordsjælland, spår direktør Annette Sørensen, som er meget glad ved initiativet.
- Kampagnen kommer til at spille en central rolle i vores markedsføring, når Danmark og Nordsjælland igen åbner op. At hele turisme-danmark er gået sammen om en fælles indsats er noget helt særligt synes jeg. I ekstraordinære tider, må der ekstraordinære indsatser til, siger hun.
Under normale omstændigheder forsøger turistorganisationen at tiltrække sine gæster og turister uden for nordsjælland, men som noget nyt vil VisitNordsjælland til at opfordre de lokale til at udforske oplevelser i egen baghave.
Personligt håber Annette Sørensen, at der kan sikres midler, der inkluderer kulturen, og at arbejdet med at udvikle Nationalpark Kongernes Nordsjælland på ikke mindre end 263 kvadratkilometer kan fortsætte.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses turismeindsats
- Der kan søges fra sammenlagt 25 millioner kroner
- Der kan søges fra to forskellige puljer af henholdvis 14, 7 millioner kroner, og 10 millioner kroner.
- Destinationsudviklingspuljen har 14, 7 millioner kroner og kan søges af destinationsselskaber inde for seks indsatsområder herunder: Grøn og bæredygtig tursime, strategisk sammenhæng og tværgående samarbejder, stedbunden, lokal oplevelsesudvikling, viden- og databaseret udvikling samt innovativ brug af ny teknologi, invisteringer i et attraktivt turismeprojekt samt international markedsføring.
- Puljen for lokale og tværgående turismeinitiativer indeholder 10 millioner kroner og kan søges af andre aktøre end destinationsselskaber, samt til turismeprojekter, herunder destinationsudvikling i ø-kommuner.
- Indsatsen kommer på baggrund af COVID-19-pandemien.
Kilde: Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Fremdrift og digitalisering er vejen frem
De digitale platforme har vist sig vigtigere end noget andet, efter at Danmark blev lukket ned. Det er her har danskerne har mødtes til fællessang, og det er der forretningslivet holder sig i live. Og for Annette Sørensen har krisen været tydelig bevis på, at de digitale platforme skal i spil, også når det gælder turismen.
Derfor har VisitNordsjælland nu også taget de lokale turismeaktører i hånden for at hjælpet dem med at omstille deres kommunikationen digitalt. Noget, som midlerne fra Erhvervsfremmestyrelsen også kan være med til at støtte op om.
- Med disse midler bliver der støttet op om en indsats på den korte såvel som den lange bane. Vi kender ikke femtiden, men en ting er sikkert. Vi må ikke miste momentum, og det kan disse midler være med til at sikre, siger hun.