Oplev i weekenden: Byg en fuglekasse
I denne weekend er der perfekt mulighed for at komme ud og bygge en fuglekasse, så de små fugle har en rede i løbet af vinteren.
Til ingens store overraskelse er december lig med kulde, regn og blæst. Det er ikke kun os mennesker, der gerne søger ly og et tag over hovedet i de kolde måneder.
De små hulrugende fugle søger også et sted, hvor de kan ligge og vente på forårets solskin og lune.
Derfor har vi sammen med naturvejleder Martin Keller tænkt os at vise jer, hvordan I kan lave en fin fuglekasse til de små hulrugende fugle.
December er nemlig den perfekte tid på året til at bygge en fuglekasse. I de kolde vintermåneder søger de hulrugende fugle huller i gamle træer, hvor de kan komme ind og overvintre.
Til foråret begynder fuglene så at bygge redde, og kassen virker dermed som det perfekte sted at få fugleunger.
Netop fuglekasserne er vigtige, da de hulrugende fugle afhænger af at kunne finde huller, som de kan flyve ind i.
Før i tiden fløj fuglene ind i de gamle træer, der havde en masse huller. Men de gamle træer forsvinder lige så stille fra den danske natur, så fuglekasserne er det perfekte alternativ til de gamle, hullede træer.
Artiklen fortsætter efter artiklen...
Foto: TV 2 Lorry/Morten Raarup
Når I skal sætte kassen op, er det vigtigt at kassen skal hænge en 5-6 meter oppe i luften. Dette sikrer at rovdyr som katte og ræve ikke kan nå op til fuglekassen og rapse de små fugle og fugleunger.
- Kassen skal være en redekasse til fuglene og ikke en madkasse til rovdyrene, siger naturvejleder Martin Keller, og indkapsler vigtigheden af en højthængende fuglekasse.
Brugen af stige
Når I skal hænge kassen op, er det vigtigt at tage en stige med, så I kan hænge den i den korrekte højde.
I disse tider hvor det kan være glat, er det ekstra vigtigt med den fornødne sikkerhed. Det kan være glat på træet, og man står både kasse, hammer og skruer.
I skal derfor helst være to til at sætte kassen op: en til at hænge kassen op og en til at holde stigen.
I skal også huske at skridsikre underlaget, så stigen ikke glider.
Hvis i vil læse om flere sikkerhedstips, kan I besøge Arbejdstilsynets hjemmeside lige her.
Hvad angår selve træet, så tager det ikke skade af skruerne. Så længe i bruger galvaniserede skruer til hænge kassen op med. Selve kassen kan få en omgang træbehandling, og så kan kassen forblive et fuglehjem de næste 10-15 år.
Når I hænger kassen er op, er det vigtigt at hullet skal pege mod nord-øst. Hvis det vender mod syd, kan solens stråler varme kassen op til en grad, der kan blive farligt fuglene. Hvis det vender mod vest, så er der for meget slagregn, der kan komme ind i kassen. Så derfor skal hullet vende mod nord-øst.
Hvis i tænker, at det den perfekte weekendaktivitet for jer, så kan I læse en udførlig guide til kassen her.
Rigtig god weekend!