Oplev i weekenden: Tag på æblerov i skoven
I denne weekend tager vi jer med ud i skoven, hvor vi skal på æblerov og lave lækre kanelæbler og være kreative med æbletryk
Oktober er over os! Nu begynder efteråret rigtig at banke på. Bladende falder fra træerne, og temperaturen falder, i takt med at det bliver mørkere.
Men heldigvis kan man stadig komme ud og nyde det skønne efterårsvejr, og denne weekend er ingen undtagelse. I samarbejde med Lærke Haupt, der er naturvejleder på Tårnby Naturskole, har vi fundet en skøn og sjov aktivitet. Fordi I denne weekend kan I komme ud i skoven på æblerov.
Vi er i denne weekend taget i Vestskoven for at finde de perfekte æbler. Man kan finde nogle, der er faldet af træet, eller man kan klatre op i træet, for at finde de bedste æbler. At klatre i træer er en sjov og aktiv måde at bevæge sig på.
Efter det succesfulde æblerov kan I finde et bålsted i skoven. Det har vi gjort, men I kan sagtens også tage æblerne med hjem, og lave dem i jeres køkken.
Opskrift på kanelæbler: kort, hurtig og nem
Det skal i bruge
- Kanel
- Sukker
- Lidt Smør til stegning.
Fremgangsmåde
Kanelæbler er ikke svære at lave i naturen. Det eneste i skal have med hjemmefra er en lille madkasse med kanelsukker og noget smør til stegning.
- I skærer æblerne i skiver, og dypper dem i kanelsukkeret.
- Kom derefter lidt smør på panden.
- Når panden er varm og smøren er smeltet, kan I komme æblerne på panden. Steg dem indtil de er gyldne, og kanelsukkeret er karamelliseret.
- Velbekomme!
Når I har fundet et fint bålsted, kan I begynde at lave de lækre kanelæbler. I skærer æblerne i skiver, og drysser dem med lidt kanel. Efter det kommer I dem på den varme pande, så de bliver lækre og karamelliserede.
Det er en lækker og nem dessert, som I kan sidde og nyde ude i naturen, og som ikke kræver så forfærdeligt meget.
Foto: Morten Raarup / TV 2 Lorry
Vær kreativ med æbletryk
I kan også lære at være kreative med jeres æbler, som måske ikke kan spises. For de dårlige æbler behøves ikke at blive smidt ud. Dem kan I lave små kunstværker med.
I kan enten tage de dårlige æbler med hjem, eller sidde og blive inspirerede ude i naturen, mens I nyder de lækre kanelæbler. Det eneste I skal bruge er et stykke stof som lærred og noget farve. Vi bruger akrylfarve til vores malerier.
Foto: Morten Raarup / TV 2 Lorry
I skærer de dårlige æbler over på midten. Derefter hælder I lidt farve i en beholder. Dyp æblerne i farven, og pres dem godt ned på stoffet. Brug en masse forskellige farver, så der kommer en masse skønne æbletryk på stoffet.
Så I denne weekend er der rig mulighed for at komme ud og bevæge sig, være kreativ og få lidt til den søde tand. God weekend!