Peter Høgh: Der er en risiko ved at være kunstner, det er selvoptagetheden

Det er snart 30 år siden, at forfatteren Peter Høgh fik sit internationale gennembrud med bogen ”Smillas fornemmelse for sne”. En roman der fik kæmpe opmærksomhed, både herhjemme og i udlandet, og som i 1997 blev filmatiseret af Bille August med store Hollywoodstjerner på rollelisten. 

Men trods berømmelsen trak Peter Høgh sig væk fra offentligheden. 

I perioder gik der år mellem interviews. I stedet søgte han spiritualitet og sørgede for at være til stede for sin familie. 

Så meget, fortæller han, at hans fire børn har været 12-14 år før det gik op for dem, at deres far er bestsellerforfatter.

- Jeg spurgte en gang min ældste datter, hvad er mors arbejde? Hun svarede, mors arbejde er at danse. Så sagde jeg, hvad er mit arbejde? Så sagde hun, dit arbejde er at gøre rent. Det var jeg godt tilfreds med, fortæller Peter Høgh.

I et interview med kunstmuseets Louisianas Litteraturfestival "Louisiana Literature" fortæller den nu 63 årige forfatter, hvorfor han ikke har brugt sin berømmelse til at få en stemme i den offentlige debat som mange andre forfattere. 

Heller ikke selvom han følger med og har holdninger. 

– Jeg har tit sagt, at den vestlige kultur mangler visdomsskikkelser. Der er en enorm hunger efter; hvem ved noget om lykke, hvordan man bliver lykkelig, eller hvordan man får et meningsfuldt liv. Og så prøver man at lede, og man kan jo se, at politikerne ved det ikke, og præsterne ved det ikke, og psykologerne ved det ikke, og så vender man sig mod forfatterne og prøver at spørge dem. Der får man jo tilbudt en pavehat. Det tror jeg er meget farligt at tage i mod, fordi man kan fortælle røverhistorier. Jeg synes ikke, at jeg har forstand på at være offentlig debattør, det kræver nogle evner, jeg ikke har.

I stedet bruger han sin tid på at skrive og undervise i meditation, empati og kreativitet.

Kreativitetens væsen

Peter Høgh er meget bevidst om sin kreativitet. Og han er ydmyg overfor den.

- Der er en risiko ved at være kunstner, og det er selvoptagetheden. Man bliver syltet fuldstændigt ind i sig selv. Hvis man har et kreativt talent, så har man jo adgang til kollektiv energi. Så kommer der en eller anden mængde af penge og opmærksomhed, og så kommer fine personer og vil snakke med en. Og det er jo alt sammen indsprøjtninger til ens ego. Og der tror jeg, at man skal være meget forsigtig. For hvis man ikke forstår, at det på en eller anden måde er noget, man har lånt. At det talent ikke tilhører en selv. Den åbning ud mod det der lys, eller hvad det er, den kommer netop, når man afgiver noget af sig selv.

Samtidig føler Peter Høgh, at han som forfatter er afhængig af den verden, han lever i.

- Man kan jo mærke som forfatter, at man tyvstjæler hele tiden. Så snart en eller anden kommer med et godt udtryk, så husker man det, og så kommer det ind i en bog. Så man stjæler fra den kollektive bevidsthed hele tiden. Så der er mange grunde til at huske på sin ydmyghed som forfatter og ikke puste sig for meget op. Hvis man tænker alt for meget på sine bøger, så er der en risiko. Det er der i hvert fald for mig. Jeg har for eksempel ikke engang mine egne bøger stående.

Bevidst valg

Trods den store berømmelse og de mange solgte bøger var det helt bevidst valg for Peter Høgh at trække sig væk fra mediemøllen tidligt i forfatterskabet.

- Jeg mærkede, fra jeg var midt i tyverne, noget som har holdt siden da. Det er, at svarene er inde i os. Vi lever i en ekstremt udadvendt ekstrovert kultur, der hele tiden præsenteres for eksperter og quick fixes, løsninger, oplevelser og fascination. Så vi trækkes hele tiden ud af os selv. Det er en meget meget ekstrovert kultur, den vestlige verden. Og der var min vished, som har holdt lige siden, at det er bedst, hvis man afbalancerer det med at se indad.

Du kan se hele interviewet med Peter Høgh og en række andre store forfattere her.