Rigspolitiet i bommert: Trækker liste over risikoområder tilbage
Se listen som politiet har trukket tilbage i bunden af artiklen.
Rigspolitiet har begået en fejl, da de mandag eftermiddag offentliggjorde en liste over 124 områder over hele landet, hvor der er særlig stor risiko for store forsamlinger, tilbage.
Mandag aften skriver Rigspolitiet på Twitter, at der var tale om "en bruttoliste", som de ved en fejl fik offentliggjort.
Listen blev offentliggjort efter, at politiet fremlagde en lignende liste over de såkaldte "hotspots" fredag aften.
Politiet fører skærpet tilsyn med udvalgte områder, fordi der er en særlig stor risiko for, at mange mennesker samler sig og dermed kan øge smittespredningen af coronavirus.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
På brutto-listen, som Rigspolitiet ved en fejl sendte ud, fremgik det, at listen over de såkaldte "hotspots" var vokset fra 38 steder siden fredag aften.
Anders Frandsen, som er kommunikationsdirektør i Rigspolitiet, siger til Ritzau, at bruttolisten med de i alt 124 steder, dækker over områder, der bliver holdt et vågent øje med.
- Så er der rundt omkring andre steder, som vi er opmærksomme på og holder øje med. Men det er ikke egentlige hotspots, hvor vi kører tilsyn, og hvor der er opsat plakater, siger han.
Bruttolisten blev ved en fejl lagt op på politiets hjemmeside mandag eftermiddag, og heraf fremgik det, at Nordsjælland er stærkest repræsenteret med 39 steder.
Men det reelle antal af hot spots, eller risikoområder om man vil, er altså markant lavere i skrivende stund. Der er således stadig tale om 38 områder ligesom forleden.
Hvis der fortsat er for mange mennesker, der stimler sammen i disse områder, kan politiet iværksætte et midlertidigt opholdsforbud, ligesom det er sket på Islands Brygge.
Listen er dynamisk og kan ændre sig. Der kan komme nye områder til og nogle områder kan blive fjernet på baggrund af dialog med kommuner med videre.
Her er listen med de 38 hotspots - ikke den bruttoliste med 124 steder, som vi tidligere ved en fejl fik lagt op. Der er opsat advarselsskilte og køres tilsyn med de 38 steder på listen: https://t.co/1qhhmAwqYe #politidk #COVID19dk https://t.co/pAeHgC4u8Q
— Rigspolitiet (@Rigspoliti) April 27, 2020
Her er den korrekte liste med risikoområder i TV 2 Lorrys sendeområde
Københavns poltiikreds
- Islands Brygge, Omkring Havnebadet og Kulturhuset og hele Havneparken
- Göteborg Plads, Havneområdet
- Dronning Louises Bro, bænke i solen på broen og ved søerne
Københavns Vestegns politikreds
- Gladsaxe, Bagsværd Sø
- Hvidovre, Hvidovre Havn
- Brøndby, Brøndby Havn
- Ishøj, Ishøj Havn
- Vallensbæk, Vallensbæk Havn
- Herlev, Elverparken
Nordsjællands Politikreds
- Hørsholm, Rungsted Havn
- Hellerup, Bellevue Strand
Kilde: Rigspolitiet
Her ses
Her ses bruttolisten med de 124 steder, som Rigspolitiet ved en fejl fik lagt ud.
København
- Islands Brygge, Omkring Havnebadet og Kulturhuset og hele Havneparken
- Göteborg Plads, Havneområdet
- Fælledparken, Skaterbanerne, Legepladsen og de udendørs træningsområder
- Dronning Louises Bro, bænke på broen og ved Søerne
- Amager Strandpark, de åbne arealer
Midt- og Vestsjælland
- Roskilde Havn
- Vigen strandpark
- Holbæk Havn
- Munkholmbroen
- Rørvig Havn
- Køge Marina
- Køge Havn
Københavns Vestegn
- Gladsaxe, Bagsværd Sø
- Hvidovre Havn
- Brøndby Havn
- Ishøj Havn
- Vallensbæk Havn
- Herlev, Elverparken
Nordsjælland
- Rungsted Havn
- Hornbæk Havn
- Vedbæk Havn
- Espergærde Havn
- Helsingør Havn
- Gilleleje Havn
- Hundested Havn
- Nivå Havn
- Frederikssund Havn
- Skovshoved Havn
- Hellerup Strand
- Bellevue Strand
- Farum, Furesøbad
- Tisvilde Strand
- Rågeleje Strand
- Liseleje Strand
- Nivå Nivå Strand
- Dronningmølle Strand
- Hornbæk Havn og Strand
- Gummistranden Helsingør
- Dyrehaven
- Skaterparken i Gentofte
Kilde: Rigspolitiet