TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Portræt af Løkke: Det hele begyndte i Græsted

Lars Løkke Rasmussen (V) har holdt sig på toppen i Venstre i ti år trods ondt blod og selvskabte kriser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.

Venstres 55-årige formand gennem 10 år, Lars Løkke Rasmussen, har fredag aften og lørdag morgen igen kæmpet for sit politiske liv, da partiets forretningsudvalg og hovedbestyrelsen mødes i Brejning.

Det er en erfaren, politisk kriger, der forlader arenaen.

Flere regioner i partiet har udtrykt mistillid til ham, en region har åbent opfordret ham og næstformand til at gå, og flere medlemmer af folketingsgruppen har fulgt trop.

Mod dem står en mand, der har overlevet flere storme end en thyborønsk storfisker. Men den sidste kamp tabte han altså.

Det skriver han selv på Twitter.

- Vigtigt at holde fast i sin selvrespekt. Kan ikke være formand for et parti, hvor jeg som formand afskæres fra min mulighed for at få diskuteret og afprøvet den politiske linje, jeg har lagt, i det landsmøde-forum, hvor jeg er valgt.

- Tak for mange gode år, skriver Lars Løkke Rasmussen i et tweet, der ikke kan udlægges anderledes, end at han trækker sig.

Det hele begyndte i Græsted

Lars Løkke Rasmussen blev født i Vejle og flyttede til Græsted i Nordsjælland som syv-årig. Her voksede han op som den mellemste i en søskendeflok på tre. Han cyklede rundt med Berlingske Tidende i villakvartererne som dreng og blev senere student fra Helsinge Gymnasium.

I 1992 færdiggjorde han jurastudiet på Københavns Universitet.

Men år forinden begyndte Lars Løkke Rasmussen sit politiske liv i Venstres Ungdom i Græsted. Ingen havde nogensinde kuppet sig til formandsposten i Venstres Ungdom. I 1986 gjorde blot 22-årige Lars Løkke Rasmussen et forsøg og vandt.

Det skete en skæbnesvanger junidag i Helsingehallen i Nordsjælland. Du kan læse hele historien om dramaet her. 

Siden har Lars Løkke Rasmussen vundet stort set alle magtkampe i partiet.

Frit mad-valg til de ældre

Som VU-formand gjorde han sig blandt andet bemærket ved at rejse til Afghanistan i 1988 for at støtte mujahedinerne i kampen mod den kommunistiske og sovjettiske besættelse.

Lars Løkke Rasmussen var viceborgmester i Græsted-Gilleleje Kommune frem til 1997. Han gav de ældre mulighed for at spise deres mad på blandt andet Græsted Kro med et kommunalt tilskud.
Foto: Peter Elmholt/Ritzau Scanpix

Senere gik han ind i lokalpolitik og var fra 1994 til 1997 viceborgmester i den lille Græsted-Gilleleje Kommune, hvor han blandt andet markede sig med fokus på fritvalgs-ordninger til borgerne og udlicitering af mange offentlige opgaver. De ældre i kommunen kunne eksempelvis selv vælge, hvor de ville spise deres varme mad.

Senere blev han amtsborgmester i Frederiksborg Amt og folketingsmedlem.

Lars Løkke Rasmussen var amtsborgmester i Frederiksborg Amt 1998-2001.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sundhedsreform og bilag

Karrieren fortsatte i Folketinget, hvor han blev først indenrigs- og sundhedsminister og siden finansminister under Anders Fogh Rasmussen (V) i 2007.

I den periode gennemførte han svendestykkerne kommunalreformen og sundhedsreformen.
I 2008 ramte den første alvorlige storm dog, da Lars Løkke Rasmussens egne finanser kom til offentlighedens skue.

Lars Løkke Rasmussen i defensiven i 2008 efter afsløringer af skatteyderbetalte hotelophold og diskotekbesøg.
Foto: Christian Als/Ritzau Scanpix

Dengang var det blandt andet skatteyderbetalte diskotek- og tobaksregninger på 4809 kroner fra Løkkes tid som amtsborgmester, hotelregninger og taxakørsel for 240.000 kroner, der dukkede op i pressen.

Også bilag fra hans tid i Indenrigs- og Sundhedsministeriet tærede på Løkke, som forklarede, at det var sket i "en anden tid".

I 2012 flyttede Lars Løkke Rasmussen til Nyhavn efter at have boet i Græsted i mere end 40 år.

Løkke Rasmussen-familiens hjem på Solbakken 6 i Græsted.
Foto: Bjarke Bo Olsen/Ritzau Scanpix
Lars Løkke Rasmussen i hjemmet i Græsted i 2012.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Efter Lars Løkke Rasmussens første periode som statsminister, var der igen uro om hans forhold penge, der ikke var hans egne.

Som formand for organisationen GGGI havde han rejst og boet for millioner, der blandt andet kom fra dansk udviklingsbistand, afslørede Ekstra Bladet i 2013.

Året efter - 2014 - var den igen gal. Her kom det frem, at han havde fået tøj for over 150.000 kroner af Venstre, samt at han havde fået partiet til at betale for rengøring af hotelværelser, fordi han ville ryge indendørs.

Dramatisk formandsopgør

De mange sager havde tæret så meget på troværdigheden i partiet, at Lars Løkke Rasmussen var tæt på at miste det formandskab, han havde vundet i 2009, da Anders Fogh Rasmussen forlod dansk politik.

Lars Løkke Rasmussen sammen med hustruen Solrun og datteren Lisa, hyldes i Gribskovhallen i Græsted, efter at han er blevet statsminister i 2009.
Foto: NILS MEILVANG/Ritzau Scanpix

Men i et intenst forløb i 2014 endte han med at gå ned i en kælder med næstformand Kristian Jensen og komme op med posten i behold. Og i 2015 kunne han - trods et dårligt valgresultat for Venstre - igen kalde sig selv statsminister.

I den periode kom Lars Løkke Rasmussen i modvind på grund af sit forhold til storfiskeren John-Anker Hametner og spørgsmål om, hvorvidt man kunne købe sig til tid med statsministeren ved at støtte hans fond, Løkkefonden.

Tabte den sidste politiske kamp

Efter valget 5. juni, hvor Venstre tabte magten, startede det opgør, der har fået sin kulmination lørdag i Brejning ved Vejle.

Mod manges forventning trak Lars Løkke Rasmussen sig ikke som formand efter valget for at gøre plads til næste generation.

Det har udløst en intens og hård strid i partiet, hvor dele af baglandet åbent har opfordret formanden til at gå af. Og baglandet har indikeret, at han ved at blive plejer egne interesser og ikke partiets.

- Det er, som om han ejer partiet. Det er finere, at han trækker sig, så vi kan klappe ad ham for alle hans år

- Han lever i sin egen verden, han er omgivet af rygklappere hele tiden, sagde regionsmedlem for Venstre i Midtjylland Jørgen Winther åbent i Debatten på DR.

Men Lars Løkke Rasmussen har ikke tænkt at gå nogen steder frivilligt, har han gentagne gange sagt.

Indtil han altså tabte den sidste politiske kamp og gik af lørdag morgen på en solskinsdag i Brejning.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

34-årig anholdt efter politijagt i Københavns gader

Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

En 34-årig mand er blevet anholdt efter en 14 minutter lang biljagt i København.

Det oplyser Jonathan Wald, central vagtleder hos Københavns Politi til TV 2.

Politiet eftersatte den 34-årige, da han ikke ville stoppe ved Langebro.

Det lykkedes klokken 14.26 lørdag politiet at stoppe manden på Danneskiold-Samsøes Allé ved Holmen. H

an vil blive sigtet for flere overtrædelser af færdselsloven og muligvis også af straffeloven. Det er endnu ikke afgjort, om han vil blive krævet fængslet ved et grundlovsforhør.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Færre afviste asylansøgere venter på at komme hjem

Der er rekordfå afviste asylansøgere i udsendelsesposition.

Det skriver Udlændinge og Integrationsministeriet lørdag i en pressemeddelelse.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) skyldes det blandt andet oprettelsen af Hjemrejsestyrelsen i 2020.

Hjemrejsestyrelsen har ansvaret for, at afviste asylansøgere udrejser fra Danmark.

I dag er der omkring 330 afviste asylansøgere i udsendelsesposition. I 2020 var tallet 1155.

- Det er en kæmpe succes, at vi i Danmark er lykkedes med at få tallet bragt så langt ned, siger Kaare Dybvad Bek i pressemeddelelsen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Fem dræbt i Tyskland: Politiet har fokus på julemarkeder i København

Det var med denne bil, den formodet gerningsmand dræbte fire personer fredag aften.
Foto: Axel Schmidt/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter et formodet angreb på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag lyder det fra Københavns Politi, at man til alle tider har operationelt fokus på steder med mange mennesker.

- Julemarkeder har vi også haft fokus på, og det fokus er ikke blevet mindre efter i går, siger vagtchef Henrik Stormer lørdag formiddag til Ritzau.

Politiet ønsker ikke at gå i detaljer med indsatsen eller at svare på, om patruljeringen er øget som følge af udviklingen i Tyskland.

Fredag aften omkring kl. 19 kørte en mørk BMW igennem et julemarked i Magdeburg i Tyskland. Bilen nåede at dræbe fem personer og såre cirka 200, det skriver den tyske avis Bild lørdagen morgen.

Efterfølgende anholdte politiet føreren af bilen.

Denne artikel er opdateret kl. 13:07. Tidligere fremgik det, at kun fire personer var dræbt og 68 personer såret. Dette tal er nu steget og opdateret.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Hotel efterlyser ikonisk knop

Foto: BWH Hotels

Hotel Astoria midt i København efterlyser sin noget nær ikoniske flagstangsknop. Den er nemlig forsvundet.

Man har umiddelbart en formodning om, at det er en gæst, der har set sig lun på den skinnende knop.

- Vores flagstangsknop har været en del af hotellets identitet, og vi håber, at vores gæster kan hjælpe os med at bringe den tilbage, siger Oliver Strandvig Holm, Hotel Manager på Hotel Astoria i en pressemeddelelse.

- Vi elsker, hvordan vores gæster værdsætter den atmosfære, vi har skabt på Hotel Astoria. Men gennem årene har nogle måske følt sig lidt for meget hjemme, så de har valgt at tage en del af Astoria med sig hjem, fortæller Oliver Strandvig Holm.

Derfor efterlyser hotellet nu sin savnede flagstangsknop.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

PET efter blodig hændelse: Undersøger om det kan få betydning for Danmark

Julemarked, Tyskland, Magdeburg
Foto: Axel Schmidt/Reuters/Ritzau Scanpix

Politiets Efterretningstjeneste oplyser efter den blodige hændelse i Magdeburg i Tyskland, at man følger situationen i nøje, og at man er i kontakt med tyske og europæiske partnere og forsøger at vurdere eventuelle afledte betydninger for Danmark.

- PET følger situationen i Tyskland nøje, og vi er i kontakt med vores tyske og europæiske partnere, herunder med henblik på både at støtte de tyske myndigheder og på at vurdere eventuelle afledte betydninger for Danmark, hedder det i udtalelsen.

Her står også, at PET løbende kommer med anbefalinger til politikredsene:

- PET har som altid i den forbindelse sammen med det øvrige politi en skærpet opmærksomhed på offentlige steder, hvor mange mennesker er forsamlet, står der.

Fire personer har mistet livet ved det formodet angreb i Tyskland og mere end 68 mennesker er blevet såret.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Endnu en kommune dropper bøder

Foto: Trine Sand Skjøldberg

Fra 1. januar skal man i Køge ikke længere frygte en kontant opkrævning, hvis en biblioteksbog bliver afleveret for sent.

Byrådet i Køge har nemlig besluttet, at kommunens biblioteker ikke længere behøver at opkræve gebyr for overskredne lån. Det skriver Køge Kommune i en pressemeddelelse.

Det betyder dog ikke, at man kan beholde bøgerne til evig tid.

- Lånte bøger og andre materialer skal naturligvis afleveres tilbage, så andre kan få glæde af dem. Beholder man sine lån længere end lånetiden, betragtes de som bortkommet, og så skal der betales erstatning, skriver kommunen.

- Erfaringer fra andre biblioteker peger på, at fjernelse af gebyrer giver flere lånere. Unge og børnefamilier holder sig nogle gange tilbage fra at låne, fordi de er bange for at glemme afleveringsfrister, siger bibliotekschef for KøgeBibliotekerne, Henriette Ritz Kylmann.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google