TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Regioner: Otte hovedstads-gymnasier skal have loft over, hvor mange elever de må optage

23 almene gymnasier på landsplan skal have loft over elevoptag, hvis det står til de fem regioner. Ni af gymnasierne ligger i Region Hovedstaden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Borupgaard Gymnasium i Ballerup Kommune er et af de gymnasier, som Danske Regioner mener, skal have et loft over, hvor mange elever man må optage.
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Otte almene gymnasier i Region Hovedstaden skal have et loft over, hvor mange elever man må optage.

Det indstiller Danske Regioner, der har de fem regioner i ryggen, til børne- og undervisningsministeren. På landsplan vil man lægge loft over elevoptaget på 23 gymnasier.

Lofterne har to formål: At forhindre at elever skal rejse langt for at gå i gymnasiet, og for at forhindre at der ikke bliver gymnasier, hvor elever med samme baggrund klumper sig sammen.

Der er 27.000 færre unge i Danmark i 2030, og det vil ramme elevgrundlaget for især gymnasierne uden for de store byer, mener Danske Regioner.

Nogle af lofterne skal være med til at forhindre, at massevis af unge fremover skal rejse rigtig langt til et gymnasium.

— Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, Venstre

- Nogle af lofterne skal være med til at forhindre, at massevis af unge fremover skal rejse rigtig langt til et gymnasium. Andre vil medvirke til en bedre elevsammensætning på udvalgte gymnasier, så de unge ikke kun for klassekammerater, der ligner dem selv, lyder det fra Stephanie Lose, (V), formand for Danske Regioner i en pressemeddelelse.

Der er tale om Borupgaard, Nærum, Gladsaxe, Helsingør, Frederikssund Gymnasium, Høje-Taastrup, Hvidovre og Sydkysten i Region Hovedstaden. Der er ingen gymnasier i Region Sjælland, der bør have loft over elevoptaget, mener Danske Regioner.

Hos Region Hovedstaden mener man, at man har et ansvar for, at de mindre gymnasier også får elever:

- Som politiker i Region Hovedstaden har vi et ansvar for, at de mindre gymnasier også har elever, selvom det så medfører, at de store gymnasier måske skal være en lille smule mindre. Vi er klar over, at indstillingen kan betyde, at der er unge, som risikerer ikke at få opfyldt deres første prioritet, men hvis gymnasier ender med at lukke, så vil der også være mange unge, som ikke får deres første prioritet opfyldt, udtaler formanden for Region Hovedstadens udvalg for forskning, innovation og uddannelse, Lars Gaardhøj, (S), i en pressemeddelelse.

FAKTA: 23 gymnasier i fire regioner skal have elevloft, mener Danske Regioner:

Læs, hvilke gymnasier der er tale om, her:

 

Region Hovedstaden:

  • Borupgaard Gymnasium.
  • Nærum Gymnasium.
  • Gladsaxe Gymnasium.
  • Helsingør Gymnasium.
  • Frederikssund Gymnasium.
  • Høje-Taastrup Gymnasium.
  • Hvidovre Gymnasium.
  • Sydkysten Gymnasium.
     

Region Nordjylland:

  • Frederikshavn Gymnasium.
  • Nørresundby Gymnasium.
  • Aalborg Katedralskole.
  • Aalborghus Gymnasium.
  • Hasseris Gymnasium.
  • Støvring Gymnasium.
     

Region Midtjylland:

  • Marselisborg Gymnasium.
  • Egaa Gymnasium.
  • Århus Statsgymnasium.
  • Aarhus Katedralskole.
  • Risskov Gymnasium.
  • Favrskov Gymnasium.
  • Skanderborg Gymnasium.
     

Region Syddanmark:

  • Rosborg Gymnasium.
  • Rødkilde Gymnasium.

Kilder: Danske Regioner.

Et problem med gymnasier, hvor andelen af tosprogede er høj

På flere gymnasier er elever med ikke-vestlig baggrund steget mærkbart over de seneste år, skrev Berlingske i sidste uge. Og det betyder, at elever med dansk baggrund vælger netop disse gymnasier fra.

I 2018 var der 16 almene STX-gymnasier, hvor mere end hver femte elev havde ikkevestlig baggrund. På 11 af dem var andelen 30 procent eller derover. I 2010 var det henholdsvis 12 og seks gymnasier, skrev Berlingske.

 Greve Gymnasium oplever man en tilstrømning af elever på trods en høj andel af tosprogede. Her er man ifølge rektoren lykkedes med at undgå de mange udfordringer, der følger med at have en stor andel tosprogede.

Gymnasier med flest tosprogede elever (2018-tal)

  • Høje Taastrup Private Gymnasium - 87,6 procent
  • NEXT - Sydkysten Gymnasium (STX) - 77,9 procent
  • Københavns Private Gymnasium - 73,0 procent
  • Copenhagen International School - 68,0 procent
  • Sankt Petri skole – Gymnasium - 66,7 procent
  • Høje-Taastrup Gymnasium - 58,1 procent
  • Københavns åbne Gymnasium - 53,4 procent
  • H.C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg - 50,5 procent
  • Hvidovre Gymnasium & HF - 46,7 procent
  • Herlev Gymnasium og HF - 45,2 procent
  • Frederiksberg Gymnasium - 43,4 procent
  • NEXT - Albertslund Gymnasium (STX og HF) - 39,8 procent
    ​​​​​
  • Greve Gymnasium - 19 procent
     

Kilde: Danmarks Statistik

Uden gymnasiers samtykke

Ifølge Stephanie Lose er der forskel på, hvilke problemer der ligger til grund for, at regionsrådene har set sig nødsaget til at foreslå elevlofter - også kaldet kapacitetslofter.

Således er det heller ikke alle indstillingerne, som er gjort med gymnasiernes samtykke, siger Stephanie Lose til nyhedsbureauet Ritzau.

De 23 indstillinger er seks flere end i skoleåret 2019/20 og hele 21 flere end for to år siden. Sidste år lå ingen af de indstillede gymnasier i Region Hovedstaden eller Region Sjælland.

Årets indstillinger falder sammen med, at regeringen inden længe forventes at fremlægge en ny model for elevfordeling og kapacitetsfastsættelse på gymnasieområdet.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

34-årig anholdt efter politijagt i Københavns gader

Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

En 34-årig mand er blevet anholdt efter en 14 minutter lang biljagt i København.

Det oplyser Jonathan Wald, central vagtleder hos Københavns Politi til TV 2.

Politiet eftersatte den 34-årige, da han ikke ville stoppe ved Langebro.

Det lykkedes klokken 14.26 lørdag politiet at stoppe manden på Danneskiold-Samsøes Allé ved Holmen. H

an vil blive sigtet for flere overtrædelser af færdselsloven og muligvis også af straffeloven. Det er endnu ikke afgjort, om han vil blive krævet fængslet ved et grundlovsforhør.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Færre afviste asylansøgere venter på at komme hjem

Der er rekordfå afviste asylansøgere i udsendelsesposition.

Det skriver Udlændinge og Integrationsministeriet lørdag i en pressemeddelelse.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) skyldes det blandt andet oprettelsen af Hjemrejsestyrelsen i 2020.

Hjemrejsestyrelsen har ansvaret for, at afviste asylansøgere udrejser fra Danmark.

I dag er der omkring 330 afviste asylansøgere i udsendelsesposition. I 2020 var tallet 1155.

- Det er en kæmpe succes, at vi i Danmark er lykkedes med at få tallet bragt så langt ned, siger Kaare Dybvad Bek i pressemeddelelsen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Fem dræbt i Tyskland: Politiet har fokus på julemarkeder i København

Det var med denne bil, den formodet gerningsmand dræbte fire personer fredag aften.
Foto: Axel Schmidt/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter et formodet angreb på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag lyder det fra Københavns Politi, at man til alle tider har operationelt fokus på steder med mange mennesker.

- Julemarkeder har vi også haft fokus på, og det fokus er ikke blevet mindre efter i går, siger vagtchef Henrik Stormer lørdag formiddag til Ritzau.

Politiet ønsker ikke at gå i detaljer med indsatsen eller at svare på, om patruljeringen er øget som følge af udviklingen i Tyskland.

Fredag aften omkring kl. 19 kørte en mørk BMW igennem et julemarked i Magdeburg i Tyskland. Bilen nåede at dræbe fem personer og såre cirka 200, det skriver den tyske avis Bild lørdagen morgen.

Efterfølgende anholdte politiet føreren af bilen.

Denne artikel er opdateret kl. 13:07. Tidligere fremgik det, at kun fire personer var dræbt og 68 personer såret. Dette tal er nu steget og opdateret.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Hotel efterlyser ikonisk knop

Foto: BWH Hotels

Hotel Astoria midt i København efterlyser sin noget nær ikoniske flagstangsknop. Den er nemlig forsvundet.

Man har umiddelbart en formodning om, at det er en gæst, der har set sig lun på den skinnende knop.

- Vores flagstangsknop har været en del af hotellets identitet, og vi håber, at vores gæster kan hjælpe os med at bringe den tilbage, siger Oliver Strandvig Holm, Hotel Manager på Hotel Astoria i en pressemeddelelse.

- Vi elsker, hvordan vores gæster værdsætter den atmosfære, vi har skabt på Hotel Astoria. Men gennem årene har nogle måske følt sig lidt for meget hjemme, så de har valgt at tage en del af Astoria med sig hjem, fortæller Oliver Strandvig Holm.

Derfor efterlyser hotellet nu sin savnede flagstangsknop.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

PET efter blodig hændelse: Undersøger om det kan få betydning for Danmark

Julemarked, Tyskland, Magdeburg
Foto: Axel Schmidt/Reuters/Ritzau Scanpix

Politiets Efterretningstjeneste oplyser efter den blodige hændelse i Magdeburg i Tyskland, at man følger situationen i nøje, og at man er i kontakt med tyske og europæiske partnere og forsøger at vurdere eventuelle afledte betydninger for Danmark.

- PET følger situationen i Tyskland nøje, og vi er i kontakt med vores tyske og europæiske partnere, herunder med henblik på både at støtte de tyske myndigheder og på at vurdere eventuelle afledte betydninger for Danmark, hedder det i udtalelsen.

Her står også, at PET løbende kommer med anbefalinger til politikredsene:

- PET har som altid i den forbindelse sammen med det øvrige politi en skærpet opmærksomhed på offentlige steder, hvor mange mennesker er forsamlet, står der.

Fire personer har mistet livet ved det formodet angreb i Tyskland og mere end 68 mennesker er blevet såret.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Endnu en kommune dropper bøder

Foto: Trine Sand Skjøldberg

Fra 1. januar skal man i Køge ikke længere frygte en kontant opkrævning, hvis en biblioteksbog bliver afleveret for sent.

Byrådet i Køge har nemlig besluttet, at kommunens biblioteker ikke længere behøver at opkræve gebyr for overskredne lån. Det skriver Køge Kommune i en pressemeddelelse.

Det betyder dog ikke, at man kan beholde bøgerne til evig tid.

- Lånte bøger og andre materialer skal naturligvis afleveres tilbage, så andre kan få glæde af dem. Beholder man sine lån længere end lånetiden, betragtes de som bortkommet, og så skal der betales erstatning, skriver kommunen.

- Erfaringer fra andre biblioteker peger på, at fjernelse af gebyrer giver flere lånere. Unge og børnefamilier holder sig nogle gange tilbage fra at låne, fordi de er bange for at glemme afleveringsfrister, siger bibliotekschef for KøgeBibliotekerne, Henriette Ritz Kylmann.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google