Seneste nyt
Særlige fliser skal løse konflikt mellem cyklister og buspassagerer
Frederiksberg Kommune lancerer nu en kampagne, der skal sætte fokus på sikkerheden cyklister og buspassagerer imellem.
I hovedstadsenklaven oplever man nemlig alt for ofte, at cyklister og buspassagerer kommer i tvivl om, hvem der skal holde tilbage for hvem under af- og påstigning ved busstoppesteder, hvor en cykelsti adskiller fortov og bussens holdested.
Her er reglerne simple: Stiger man af på en helle, er det buspassagererne, som skal holde tilbage for cyklister. Omvendt er det cyklisterne, der skal holde tilbage, hvis passagererne stiger af direkte på en cykelsti.
I en pressemeddelelse skriver kommunen, at man nu har anlagt yderligere tre busheller – altså fliser til af- og påstigning – langs rute 2A på Godthåbsvej, hvorfor man i samme ombæring lancerer oplysningskampagnen i samarbejde med trafikselskabet Movia.
- Vi er superglade for de nye heller på Frederiksberg, som kommer til at sikre øget tryghed for vores passagerer. Men uanset om man er ny i trafikken eller en garvet trafikant, er det altid godt at få genopfrisket reglerne, udtaler Stine Sander, Movias direktør for kunder og kommunikation.
Oplysningskampagnen er synlig de kommende tre uger frem.
Del denne artikel
Brøndby smider tomålsføring mod Sønderjyske og dumper ud af top-6
Brøndby havde kurs mod en sejr i Sønderjyske, men må rejse slukøret hjem efter 2-2.
Således førte Brøndby med 2-0 i anden halvleg, men mistede helt grebet i kampens sidste del.
Mads Agger blev den store helt for Sønderjyske, da han i det 84. minut driblede sig på skudhold og udlignede med en skarp afslutning.
Målet sender foreløbigt Brøndby ud af top-6 efter 16 runder - seks runder før top og bund deles over i to.
Brøndby er blot nummer syv med 24 point, mens Sønderjyske ligger nummer ti med 13 point.
Del denne artikel
Mor og datter reddet fri af mudder
En søndagstur i naturen i nærheden af Kongelundsfortet på den sydligste del af Amager udviklede sig dramatisk søndag eftermiddag.
Her måtte politi og beredskab rykke hastigt ud til anmeldelser om, at personer var blevet fanget i dyb mudder.
Det oplyser Hovedstadens Beredskab til B.T.
- En mor og hendes datter sad fast i mudder til knæene. Vi fik så hjulpet dem op, og det var rimelig hurtigt overstået, siger Hans Jørgen Larsen, der er operationschef ved Hovedstadens Beredskab, til B.T.
- Hvis man bliver suget ned, kan det være svært at komme op. Og hvis man har sin lille datter med, kan man godt i panik, siger han videre.
Hverken mor eller datter kom noget til, om end deres tøj må formodes af at været blevet pløret.
Del denne artikel
Var et af de største talenter i Danmark: "Én ting har gjort, at jeg aldrig har fået forløst mit potentiale”
Rezan Corlu var spået en stor karriere, men særligt en gennemgående ting i karrieren har gjort, at han aldrig har fået forløst sit talent.
Nyt studie afslører, hvor tunene i Øresund kommer fra
De seneste år har tun i høj grad gjort et comeback i de danske farvande, og særligt Øresund har oplevet en bemærkelsesværdig tilstrømning af de store fisk i sensommeren og frem til oktober.
Nu kortlægger et nyt studie fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, tunens rejse til de danske farvande.
Det skriver Videnskab.dk.
Studiet viser, at mindst 9 ud af 10 tun i danske farvande kommer hertil fra Middelhavet. Det har forskerne blandt andet fundet frem til ved at tage DNA-prøver og ved at følge GPS-sendere sat på de store fisk.
Ifølge DTU-professoren Einar Eg Nielsen kan studiet hjælpe med at kontrollere og bevare bestanden af tun i Danmark.
- I og med at vi nu har demonstreret, at næsten alle tun i Danmark kommer fra Middelhavet – og ikke alle mulige andre steder – så ved vi, hvilke lande vi skal samarbejde og forhandle med om at kontrollere bestanden, siger han til Videnskab.dk.
Del denne artikel
Færgeoverfart risikerer at lukke: Ingen vil have jobbet som skipper
Færgeruten over indløbet til Roskilde Fjord mellem Kulhuse i Hornsherred og Sølager i Halsnæs risikerer at have sejlet sin sidste tur.
Færgen Columbus, der nok er nedslidt og næsten 80 år gammel - men dog har kommunal finansiering til at fortsætte de kommende år, kan nemlig ikke tiltrække en ny skipper.
Det skriver Sjællandske Nyheder.
Den nuværende skipper på færgen stoppede ved udgangen af oktober måned, hvorfor Frederikssund Kommune, der ejer færgen, har sendt driften i udbud i håb om, at en ny skipper ville melde sig på banen og overtage sejladsen.
Med ved ansøgningsfristen den 28. oktober havde ingen søgt jobbet, skriver Sjællandske Nyheder. Dermed er der ingen til at sejle færgen, når overfarten efter planen skal genoptages til foråret.
Udvalget for Plan og Teknik i Frederikssund Kommune skal derfor på et kommende udvalgsmøde beslutte, om færgeruten helt skal nedlægges, eller om kommunen skal forsøge at overtage sejladsen som en kommunal opgave.
Del denne artikel
Jes Dorph takker for donationer til kommende retssag
Den tidligere TV 2-vært Jes Dorph-Petersen takker på sin Facebookside alle, der har støttet hans crowdfunding til en kommende retssag.
- Sagens kerne er naturligvis den advokatundersøgelse, der i 2020 kostede mig karrieren. Jeg har lagt sag an mod advokat Yvonne Frederiksen, som jeg mener handlede groft ansvarspådragende og derfor nåede frem til en forkert og uretfærdig konklusion, skriver Jes Dorph.
Tidligere i denne uge kom det frem, at han havde udsendt en mail til venner, kolleger, eks-kolleger, bekendte og familiemedlemmer, hvor han bad om økonomisk hjælp til sagen. Og det har umiddelbart båret frugt, ifølge journalisten selv.
Jes Dorph mistede tilbage i 2020 sit job som studievært efter en intern undersøgelse om seksuelt krænkende adfærd på TV 2.
Retssagen begynder i januar 2025.
Del denne artikel
Danish Crown tilbagekalder hakket oksekød efter fund af salmonella
Danish Crown tilbagekalder hakket oksekød, der er blevet solgt i flere supermarkedskæder.
Årsagen er, at der er påvist salmonella. Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.
Oksekødet er produceret 19. november og er bedst før 26. november.
Det er blevet solgt i Bilka, Føtex, Netto, Rema 1000, Meny, Spar, Min Købmand, Let-Køb, Løvbjerg og på Nemlig.com. Danish Crown oplyser, at man ikke har et overblik over, hvor mange pakker hakket oksekød det konkret drejer sig om.
Det skyldes, at det er flere forskellige varianter - både i forhold til vægt og fedtprocent.
Slagteriet oplyser desuden, at alle supermarkedskæder er blevet informeret om, at de skal fjerne kødet.
Del denne artikel
Politiet på bar bund i sag om forsvundet 16-årig
Midt- og Vestsjællands Politi leder fortsat efter den 16-årige Josefine, der forsvandt fra sit bosted fredag aften.
Det oplyser politikredsen til TV 2 Kosmopol.
- Vi har afsøgt flere muligheder, men uden held. Vi leder stadig vidt og bredt og har været i kontakt med mange og fået mange henvendelser. Men vi ved stadig ikke, hvor hun er, siger vagtchefen.
Bostedet, som den 16-årige forsvandt fra fredag aften, er beliggende i Odsherred Kommune.
Vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi oplyser dog til TV 2 Kosmopol, at man samarbejder med andre politikredse i søgningen efter Josefine.
Dog ønsker politikredsen ikke at uddybe, hvilke politikredse der er involveret i eftersøgningen, ej heller hvor den 16-årige er hjemmehørende.
Del denne artikel
Muligt Superliga-comeback til Rezan Corlu
Lyngby har netop offentliggjort sin trup til kampen mod FCK senere i dag, og her er Rezan Corlu med for første gang siden sin alvorlige meniskskade tilbage i januar.
Du kan læse mere om Rezan Corlus vej tilbage til fodboldbanen her.