Rigshospitalet klar til stort rykind af coronapatienter

Region Hovedstaden udvider kraftigt kapaciteten til at kunne modtage coronapatienter og gør klar til at håndtere 300 intensivpatienter, når epidemien topper.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Foto af Region Hovedstadens pressemøde mandag. Til venstre ses overlæge Jan Bonde og til højre ses regionsrådsformand. Sophie Hæstorp Andersen (S).
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Et minihospital til covid-19 patienter er på kort tid blevet etableret i Rigshospitalets nye nordfløj.

Her er der 105 nye sengepladser, hvoraf 30 af dem er intensivsenge. Dertil vil der kunne oprettes yderligere 30 intensivsenge, der kan tages i brug, når behovet melder sig.

Vi har en modstander for tiden der hedder coronavirus. Den har et ansigt, der kan være grimt.

— Jan Bonde, Overlæge og leder af Rigshospitalets nye coronaafdeling

Overlæge Jan Bonde skal lede Rigshospitalets nye coronaafdeling, og på et pressemøde mandag slår han fast, at der er brug for, at vi forbereder os på det uforudsigelige.

- Vi har en modstander for tiden, der hedder coronavirus. Den har et ansigt, der kan være grimt. Den er uforudsigelig og ny, og vi har derfor ikke nogen naturlig modstandskraft i kroppen mod den. Vi har ingen specifik behandling for den, og vi kan ikke vaccinere os ud af den. Den slår ned i et omfang, der er stort. Det har jeg aldrig oplevet tidligere, siger Jan Bonde om den opgave, han og hele det danske sundhedsvæsen står overfor.

Det vi gør er at understøtte organfunktioner, der kommer til at lide

— Jan Bonde, Overlæge og leder af Rigshospitalets nye coronaafdeling

På Rigshospitalet er patienter smittet med coronavirus lige nu indlagt i det såkaldte centralkompleks, hvor der er cirka 20 ekstra intensivpladser.

- Det sædvanlige forløb er, at patienterne ligger der i 14 dage og har et forløb som en svær lungebetændelse. Og det, vi gør på intensiv, er at understøtte organfunktioner, der kommer til at lide, siger Jan Bonde.

Rigshospitalets nye Nordfløj åbner om få dage med et minihospital for COVID-19 smittede patienter.

Mangel på personale

Rigshospitalets nye intensivafdeling kaldes Covita og Covina, og den er fysisk placeret i Nordfløjens område for operationsmodtagelse- og opvågning. Ifølge Jan Bonde mangler der fortsat personale for at komme helt i mål med afdelingen.

- Vi er klar til de første 30 intensivpatienter, men vi mangler stadig sygeplejersker for at være klar til de 30 næste (patienter, red.), siger han.

Der er brug for en bemanding på 3500 medarbejdere alene på intensivområdet

— Sophie Hæstorp Andersen, Regionsrådsformand, Region Hovedstaden

På Region Hovedstadens hospitaler er der lige nu indlagt 259 patienter med coronavirus. Af dem er 63 på intensiv og af dem ligger 57 i respirator.

Men ifølge formanden for regionsrådet i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), gør regionen sig klar til at kunne behandle 300 intensivpatienter, når corona-epidemien forventes at toppe om nogle uger.

Mere end 8000 har meldt sig, men hvor meget få kan sådant lige gå ind i intensiv funktion

— Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand, Region Hovedstaden

- Vi ved, at der er brug for en bemanding på 3.500 medarbejdere alene på intensivområdet, og vi er i fuld gang med at omskole og omfordele en lang række medarbejdere, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Ifølge Regionsrådsformand Sohie Hæstorp Andersen bliver der abejdet med at finde personale nok til at bemande hospitalernes intensivafdelinger.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Ligesom Jan Bonde påpeger regionsrådsformanden, at det er en udfordring at få hænder nok til intensivafdelingerne i den kommende tid. Også selvom mange har meldt sig til arbejdet.

- Vi trækker på den jobbank, vi har lavet i Region Hovedstaden, hvor mere end 8000 har meldt sig. Men hvor meget få kan sådant lige gå ind i intensiv funktion, så det er noget vi arbejder med lige nu, siger Sophie Hæstorp Andersen på mandagens pressemøde.

Værnemidler på vej

Der har længe været en bekymring for, om hospitalerne vil løbe tør for værnemidler som visirer og mundbind. Men selv om der er pres på området, så ser der lige nu ud til at være sørget for en god levering af værnemidler til Region Hovedstadens hospitaler, der blandt andet har indgået en aftale med en fynsk virksomhed om at levere 3000-4000 visirer dagligt.

- Fysikken er vi efterhånden ved at have på plads. Vi er i gang med at købe flere respiratorer, så vi har nogle i reserve, hvis noget skulle gå i stykker, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Det her er et holdarbejde. Vi forsøger at løfte i fællesskab.

— Jan Bonde, Overlæge og leder af Rigshospitalets nye coronaafdeling

Rigshospitalets nye corona-afdeling åbner onsdag den 1. april og kan med tiden blive landets største afdeling med coronapatienter.

Jan Bonde gjorde ved dagens pressemøde meget ud af at fremhæve, at der kæmpes hårdt på alle regionens hospitaler for at hjælpe intensivpatienter gennem svære Covid-19 forløb.

- Der gøres et kæmpe arbejde på vores søsterhospitaler, de store akuthospitaler og ovre på Rigshospitalets centralkompleks på intensivafdelingen. De er jo startet for længe siden. Det her er et holdarbejde. Vi forsøger at løfte i fællesskab, lød det fra lederen af Rigshospitalets nye corona-afdeling, siger Jan Bonde.

Region Hovedstaden udvider kraftigt kapaciteten til at kunne modtage coronapatienter og gør klar til at håndtere 300 intensivpatienter, når epidemien topper.
Link kopieret!

Seneste nyt

Det vinterlige vejr fortsætter

Foto: TV 2 Kosmopol

Natten til fredag er der igen mulighed for sne- og sludbyger samt temperaturer under frysepunktet, skriver Vejdirektoratet.

Det betyder risiko for sne- og isglatte veje, så vær opmærksom, hvis du skal ud at køre, lyder opfordringen.

Torsdag har vejr- og vejforholdene været værst på Sydsjælland, men Vejdirektoratet advarer om, at også vejene i TV 2 Kosmopols område kan være glatte, selvom de umiddelbart ser fine ud.

Link kopieret!

Historisk butik lukker i København

Specialforretningen Vesterbro Tømmerhandel lukker efter 137 år. Det skriver mediet Københavnerliv. Ifølge ejeren af butikken, Allan Lundberg, skyldes det et svigtende salg. Butikken har sidste åbningsdag den 21. december 2024.

Link kopieret!

Politikere vil sælge arena, der skulle have været nyt samlingspunkt

Foto: TV 2 Kosmopol

Der var mange planer for arenaen Royal Stage i Hillerød, som åbnede i 2020.

Men dårlig økonomi får nu Venstre til at foreslå, at fonden bag Royal Stage sætter hele eller dele af sports- og kulturkomplekset til salg. Det skriver sn.dk.

- Måske er det bedre bare at trække stikket nu, siger medlem af byrådet, Morten Bille (V), til sn.dk, efter flere andre scenarier har været oppe at vende.

Hillerød Kommune ejer ikke Royal Stage, men bidrager med et årligt tilskud på mere end 25 millioner kroner til driften.

Link kopieret!

Burgerkæde åbner endnu en restaurant

Foto: Sidsel Babenco - TV 2 Lorry

Onsdag den 27. november klokken 10 slår den svenske burgerkæde Max dørene op til kædens tredje restaurant i København.

Den nye Max skal ligge i bunden af beboelsesejendommen Kaktustårnene på Dybbølsbro. Det skriver Ekstrabladet.

Max åbnede sin første danske restaurant på Gammeltorv i København i 2013.

Link kopieret!

Justitsministeren oplevede vold i hjemmet som barn

Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Der skal fra samfundets side gøres mere for børn, som vokser op med fysisk eller psykisk vold.

Sådan lyder det overordnede budskab fra justitsminister Peter Hummelgaard (S), som tirsdag udkommer med bogen "Der er noget, vi skal tale om".

Peter Hummelgaard, der er valgt i Københavns Storkreds og vokset op på Amager, kommer i bogen også ind på, hvad der politisk ifølge ham bør gøres for at stoppe vold mod børn i hjemmet.

I bogen skriver 41-årige Hummelgaard, at han som barn selv oplevede vold i hjemmet, og at det var faren, som var voldelig.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Hummelgaards far, men det har ikke været muligt.

Link kopieret!

Strømmede til gratis rødvin

Kulden kunne ikke holde kunderne væk fra et glas gratis rødvin.

Der var rigtig mange, der trodsede november-kulden og mødte op foran Restaurant Bouillon på Frederiksberg torsdag eftermiddag for at få fingre i et de 500 glas gratis Beaujolais.

Det er en fransk tradition, at man den tredje torsdag i november fejrer frigivelsen af den helt unge Beaujolais Nouveau-vin, og den tradition er Restautant Bouillon hoppet med på og uddelte gratis vin og ristede kastanjer foran restauranten på Solbjergvej.

- Skål for Beaujolais og skål for kastanjer, lød det fra de fremmødte kvinder, som TV 2 Kosmopol talte med, og som syntes, det var "dejligt at nyde et glas Beaujolais midt på Frederiksberg".

- Det er jo en gammel og virkelig sjov tradition, som jeg har oplevet flere gange i Paris. Folk står gerne og småfryser lidt, men storhygger med venner og familie. Det er en tradition, jeg virkelig kan godt li', og som jeg synes, falder på et lidt tørt sted her i november, der ærligt talt ellers ikke er den mest muntre måned, sagde Bouillon-ejer Torben Klitbo tidligere på ugen til KøbenhavnLiv.

Foto:
Link kopieret!

21-årig udså sig de svageste ofre - nu er han dømt

Midt- og Vestsjællands Politi
Foto: TV 2 Kosmopol

Torsdag idømte Retten i Roskilde en 21-årig mand et års ubetinget fængsel for systematisk at gå efter ældre mennesker, som han svindlede for store beløb.

- En målrettet efterforskning fra politiets side har gjort, at vi nu har fået dømt en af de personer, som vi mener har haft en central rolle i bedragerierne, siger anklager Marutha Thayaphran fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiets efterforskning har vist, at den 21-årige tog ud til de ældre, efter at andre medgerningsmænd over telefonen havde givet sig ud for at være fra banken og overbevist dem om, at de skulle udlevere hævekort og koder. Derefter blev kortene afhentet hjemme hos ofrene for derefter at blive brugt i de nærmeste hæveautomater.

I alt blev 13 ældre svindlet for et samlet beløb på 193.000 kroner. I yderligere tre tilfælde forsøgte svindlerne at snyde penge fra ældre, men de fattede dog mistanke og fik kortet spærret, før der kunne hæves penge på det. Ofrene har været bosiddende i København, Greve, Skovlunde, Hillerød, Slangerup, Herlev, Søborg, Helsinge og Gentofte.

- Der tegner sig et billede af et omfattende svindelnummer. Vi kan se, at den 21-årige forinden havde søgt på "gamle navne kvinder" og "hvor bor der flest ældre. Og på den måde har de så udset sig de svageste ofre, siger Marutha Thayaphran.

Link kopieret!

Knap 300.000 danskere får flere penge

Foto: TV 2 Kosmopol

Ældrechecken bliver øget med omkring 5000 kroner, og det betyder, at 295.000 danskere kan se frem til en større check. Det har Folketinget besluttet, skriver Ekstra Bladet. I alt er der afsat 1,3 milliarder kroner til at hæve ældrechecken.

I år udgør ældrechecken 19.900 kroner.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google