Stenrev skal skabe bedre vilkår for fisk i danske farvande - her placeres de
Det kommer til at koste 35 millioner kroner af etablere fem nye stenrev i de danske farvande. Til gengæld forbedres havmiljøet.
Foto: Morten K. Holm Hansen
Der skal være bedre levevilkår for krebsdyr og småfisk i danske farvande. Derfor skal der nu placeres nye stenrev fem forskellige steder.
Placeringen af dem har regeringen onsdag besluttet sammen med en række partier, oplyser Miljøministeriet i en pressemeddelelse.
De fem stenrev skal placeres i Køge Bugt, ved Nivå Strandpark, nord for Hundested og to steder i Lillebælt.
- I mange år har havets dyr og planter mistet levesteder, og fugle og marsvin har mistet steder, hvor de kunne finde føde. Nu giver vi tilbage til naturen, siger miljøminister Lea Wermelin (S) i meddelelsen.
- Med stenrevene skaber vi bedre forhold for og passer bedre på det mangfoldige og vilde liv, der findes under havets overflade. Det er der brug for, og det er på tide.
Hvorfor er stenrev gode for havmiljøet?
- Stenrev danner grundlag for liv hele vejen op gennem fødekæden.
- Ud over alt det liv, der sidder fast på selve stenene, er revene også levested for mange fritlevende dyr som f.eks. søstjerner, fisk og krabber.
- Havets pattedyr, såsom sæler og den lille hval, marsvinet, ses ofte omkring stenrevene, hvor de søger føde.
- Hvis revet har sten, der rager op over vandoverfladen, benyttes disse sten ofte som hvileplads af både sæler og fugle.
- De huledannende stenrev skaber levesteder mellem stenene til stor glæde for bl.a. fiskeyngel, krabber og hummere.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening
Det kommer til at koste 35 millioner kroner at etablere stenrevene. Det er dels midler fra finanslovsaftalen i år, der skal bruges.
Man vil som udgangspunkt forsøge at reetablere tidligere stenrev, som med tiden er delvist forsvundet på grund af stenfiskeri.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Derfor forsvandt de undersøiske stenrev
- De naturlige stenrev blev dannet for mere end 10.000 år siden. Det Nationale Center for Miljø og Energi vurderer, at stenrevene dengang udgjorde et dobbelt så stort areal, som Danmarks landareal.
- Men fra cirka 1900 begyndte man at fjerne revene for at bruge dem til byggeelementer i havnemoler og anlæg. DTU-Aqua vurderer, at der er fjernet 8,4 millioner kubikmeter stenrev fra 1900 til 1999. Det svarer nogenlunde til størrelsen på Fanø.
I øjeblikket arbejder Miljøstyrelsen allerede på at genoprette stenrev ved Roskilde Fjord, Gilleleje samt Taarbæk, skriver ministeriet i pressemeddelelsen.
Miljøstyrelsen vil imidlertid også stå for arbejdet med at anlægge de fem nye stenrev. I den forbindelse vil styrelsen indgå i dialog med lokale foreninger i området.
Det drejer sig blandt andet om foreningen 'Hunderevet,' der tilbage i januar 2021 nåede lidt af en milepæl, da de fik sejlet sten ind fra Norge til genetablering af stenrevet.
Jon Christian Svendsen, der er seniorforsker og leder ved Center for Kystøkologi på DTU-Aqua fortalte samtidig til TV 2 Lorry, at genetablering af stenrev muligvis kan blive fremtidens kystsikring.
Det kan du se mere til i videoen i bunden af artiklen.
Inden stenrevene kan anlægges, skal der foretages geologiske og biologiske undersøgelse, som skal fastslå, om områderne egner sig etablering af stenrev. Man vil blandt andet undersøge, om havbunden kan bære de udlagte sten.
Det er Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Kristendemokraterne og Alternativet, der står bag aftalen.
