Syv håndgribelige tiltag: Spar på varmen med energiforbedringer af boligen

Hvis din bolig har et uudnyttet loftsrum, som endnu ikke er blevet efterisoleret, er det et godt sted at hente besparelser på varmeregningen. I mange danske boliger ligger der nemlig kun 100 eller 200 mm loftsisolering, og det er ikke nok til at holde ordentligt på varmen.

I dag anbefaler man 300-400 mm isolering på loftet. Det svarer til bygningsreglementets krav til isolering af tage og lofter i nye tilbygninger. Lever loftet ikke op til nutidens krav, og er der plads til at lægge et ekstra lag, bør du gøre det. Især fordi varme stiger op, så et dårligt isoleret loft kan give et unødvendigt højt varmetab. Isoleringen skal lægges rigtigt, dvs. at den skal være helt tæt i samlingerne.

Undgå at lægge isoleringen helt tæt op til taget ude langs kanten, da luften skal kunne passere frit mellem taget og isoleringen. Det sikrer, at den fugt, der evt. kommer ind på loftet, kan blive ventileret væk. Hvis den fugtige luft ikke kan komme væk, kan der opstå problemer med råd og svamp.

Husk, at det kræver en helt intakt dampspærre, når du efterisolerer. Hvis der ikke er det, bør du udskifte den i samme ombæring, så du undgår fugtproblemer i konstruktionerne.

Hvor meget kan du spare på ekstra isolering af loftet?

Hvor meget du sparer, afhænger af, hvor meget isolering, der i forvejen er. Jo mindre isolering, der er, jo mere er der at spare på varmeregningen.

Hvis boligen har en anden type tag eller loft end et almindeligt fladt loft, vil det normalt være både dyrere og mere besværligt at efterisolere. Det samme gælder, hvis der skal monteres en dampspærre. 

Du sparer både på varmen og slipper for træk, når du tætner vinduer.

Træk fra utætte vinduer er især generende i stuer og andre rum, du bruger til længerevarende ophold, så her kan du især få stor glæde af at skifte tætningslister.

Vælg tætningslister af en god kvalitet og helst de originale lister, som passer til vinduet frem for billige selvklæbende tætningslister. De bedste tætningslister er af silikone og er også de dyreste. De bevarer deres elasticitet og form længst og holder derfor tæt i lang tid.

Sørg for at følge producenten vejledning, når du monterer tætningslisterne – og husk også at rense overfladen, så den er ren og fri for skidt og løs maling, før du monterer dem.

Det er bedst at sætte tætningslister op om sommeren, når træværket er tørt. Så er det lettest at få dem til at sidde ordentligt fast – især hvis de skal klistres fast. Når træværket er tørt, er det også nemmere at se, hvor der er sprækker, som det kan trække ind af.

Tætningslister koster fra 10 kr. til 50 kr. pr. løbende meter (2022) afhængigt af profiltype og materiale. Det er derfor en relativ billig energiforbedring, som du samtidig nemt selv kan udføre, hvis du vil.

Hvis vinduerne er af god kvalitet og er blevet vedligeholdt gennem årene, kan du som regel nøjes med blot at skifte de gamle termoruder ud med nye energiruder. Det er både billigere og mere bæredygtigt end at udskifte et fint fungerende vindue.

Rækker budgettet ikke til at få udskiftet alle de gamle vinduer på samme tid, kan du sagtens skifte dem ud ét ad gangen.

Særligt større ruder kan være en fordel at skifte ud, da det ikke kun sparer på varmen men også giver bedre komfort, da du undgår kuldenedfald fra glasfladen, hvor luften afkøles og ”falder” med gulvet. Kuldenedfald opleves som træk og kan gøre det fristende at skrue yderligere op for radiatoren.

Du skal være opmærksom på, at tykkelsen på den nye rude skal være identisk med eller maksimalt 1-2 mm tykkere end den gamle for at passe ind i hullet.

Køb af energiruder og vinduer

Når du udskifter ruder eller vinduer og vil spare på energien, er det vigtigt at købe den rigtige type ruder/vinduer. Du skal vælge ruder med en lav U-værdi.

Skal du skifte hele vinduet ud, skal du se på U-værdien for vinduet, ikke kun for ruden. I dag skal man også kigge på rudens energitilskud (Eref), hvilket er den mængde energi som vinduerne bidrager med inde i boligen, når solens lys skinner ind i gennem.

Lavenergiruder med energimærke A har eksempelvis en Eref-værdi på 0 kWh/m2/år, hvilket betyder at mængden af energi, der ryger ud af vinduet, er den samme som den mængde energi, der strømmer ind i boligen gratis via solens stråler. En rude med energimærke B, har til sammenligning en Eref-værdi på -17 kWh/m2/år. Altså taber man en smule mere varme, end der kommer ind.

En skæv og utæt yderdør giver både trækgener og et stort tab af varme og kan desuden være svær at åbne og lukke. En ny hoveddør skal opfylde bygningsreglementets energikrav. U-værdien på en yderdør uden glas må højst være 0,8.

Dårligt isolerede rør giver en masse spildvarme, som du meget nemt kan undgå. Det kan især betale sig at isolere rør, der er varme hele vinteren, som fx rør, der fører varmt vand til radiatorer eller gulvvarme.

Ved at isolere rørene kan du sætte fremløbstemperaturen på dit varmeanlæg ned, fordi der ikke går så meget varme til spilde på vejen ud til radiatorerne.

Det er også en god idé at isolere rørene, der fører varmt vand frem til køkken og badeværelser – og især hvis der er cirkulation på det varme vand, hvilket der typisk er, hvis der er langt fra varmekilden til et badeværelse.

Rørene kan isoleres enten med mineraluld eller med formstøbt skumplast. De skal være mindst 40 mm tykke for at leve op til bygningsreglementet.

Mineralulden køber man normalt i rørskåle, som er rørformet isolering i stænger. Rørskålene er klar til brug og skal blot klippes til, så de passer til rørets længde og bredde. Rørskålene tapes typisk sammen med tape, der følger med, når du køber dem.

Skumplasten køber man normalt i længder af 1,2 meter, som man skærer til. Derefter tapes det fast rundt om rørene.

Udgifterne forbundet med isolering af rør vil normalt være tjent ind i løbet af ganske kort tid. Isolering af rør på kolde lofter, i skunke eller i en kold krybekælder har også den fordel, at man mindsker risikoen for frostsprængninger.

Hvis dine termostater eller radiatorventiler er gamle, kan du spare en del varme ved at udskifte dem. Nye termostater reagerer nemlig hurtigere på temperaturskift i boligen og lader det varme vand passere langsommere gennem radiatorerne, så du udnytter varmen bedre.

Radiatorventiler uden termostatstyring er efterhånden et særsyn, da termostatstyrede radiatorventiler begyndte at se dagens lys helt tilbage i 60’erne. Men skulle de på mirakuløs vis have overlevet de mange årtier, kan du spare op til 7 procent på varmeregningen ved at udskifte de manuelle radiatorventiler til termostatstyrede radiatorventiler.

Yderligere besparelser er der at hente, hvis du udskifter dem til termostatstyrede radiatorventiler med elektronisk automatik. Her er der op til 22 procent at hente på varmeregningen.

De gamle manuelle termostatstyrede radiatorventiler kan også med fordel udskiftes til termostatstyrede radiatorventiler med elektronisk automatik. Her kan du spare op til 15 procent på varmeregningen, hvoraf en del af besparelsen kommer ved hjælp af natsænkning af temperaturen i boligen, som de moderne termostater automatisk sørger for. 

Gamle cirkulationspumper (+ 25 år) bruger også mere energi end nye. Cirkulationspumpen, er den pumpe, der pumper det varme vand rundt i radiator- og/eller gulvvarmesystemet.

Ældre cirkulationspumper kører med faste trinintervaller og tager ikke hensyn til husets aktuelle forbrug af varme. En moderne trinregulerende cirkulationspumpe regulerer derimod automatisk, hvor hårdt pumpen skal arbejde alt efter husets reelle varmeforbrug og sænker automatisk også hastigheden om natten.

Udover besparelser på elregningen, kan det også forbedre varmefremførelsen til radiatorer eller gulvvarme pga. pumpens bedre effektivitet. En positiv sidegevinst ved at udskifte cirkulationspumpe er, at man kan slippe for støj i rør og radiatorer.

Cirkulationspumper koster mellem 1.200-6.000 kroner (2022-priser), hvor prisen i høj grad afspejler, hvor god pumpen er, samt hvor meget den kan trække. Dertil skal du påregne udgifter til en VVS-montør, der vil kunne udskifte den på nogle timer, afhængig af, hvordan dit varmeanlæg er skruet sammen.

Det gælder om at vælge en pumpe, der passer efter behovet for at kunne pumpe varme rundt.