Unge dropper erhvervsuddannelser: "Vi vil mangle 5.000 tømrere"
I Region Hovedstaden var det kun 13 procent af de elever, der blev færdige med folkeskolen i 2017, som valgte en erhvervsuddannelse.
Høj jobsikkerhed og god løn er ikke nok for de unge, når de efter niende klasse står med det store spørgsmål om, hvilken slags karriere, de ønsker.
Det er nemlig mere end svært at få eleverne fra folkeskolen til at gå håndværkervejen, når de skal videre. Det viser en ny undersøgelse lavet Abejderbevægelsens Erhvervsråd.
Udviklingen glæder ikke Dansk Byggeri.
- Så risikerer vi at stå og mangle lidt over 5.000 tømrere. Så kan det blive svært for dig at få renoveret din carport, det kan være svært at få renoveret sit sommerhus. Vi kommer til at stå i en situation, hvor der virkelig bliver kamp om tømrerne, om murerne, elektrikerne, hele vejen rundt, siger Louise Pihl, som er underdirektør hos Dansk Byggeri.
Undersøgelse fra Arbejdebevægelsens Erhvervsråd
I Region Hovedstaden var det 13.2 af de elever, der blev færdige med folkeskolen i 2017, som valgte en erhvervsuddannelse.
Værst ser det ud i Gentofte. Kun 4,2 procent valgte en erhvervsuddannelse sidste år. I Hovedstaden ligger antallet på 12,6 procent.
Store konsekvenser for alle
Både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og brancheforeningen Dansk Byggeri er enige om, at udsigten til de manglende erhvervsuddannede vækker stor bekymring.
De mener nemlig, at manglen på erhvervdsuddannede kan ende med at blive dyr - ikke kun for de firmaer, der skal bruge arbejdskraften - men også for alle de danskere, der gerne vil lave om derhjemme.
- Jeg tror, en del af forklaringen er, at vi igennem tiden og for måske fem og ti år siden har været rigtig dygtige til at italesætte et eller andet behov for, at alle skal gå vejen med de lange videregående uddannelser og gymnasiet, og man har ligesom glemt at fortælle: Hvad kan erhvervsuddannelserne også?, forklarer Mie Pihl, som er chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
"Byggeboxen" skal lokke flere til erhvervsuddannelserne
Undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser også, at der de seneste otte år er sket et fald i antallet af folkeskoleelever, der vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Sidste år lå tallet på 13,2 procent.
For tre år siden lavede regeringen en erhvervsskolereform, der blandt andet involverer en målsætning om at 25 procent af alle de elever, der afslutter 9. og 10. klasse skal tilmelde sig en erhvervsuddannelse.
Den målsætning ønsker de hos Dansk Byggeri at komme tættere på nu ved hjælp af et projekt, som også er kendt som "Byggeboxen".
Her får skoleklasser lov til at besøge udvalgte byggepladser for en dag, hvor de får lov at komme tæt på et fag.
For ifølge Dansk Byggeri skyldes den lave tilslutning branchens image-problemer.
- Vi tror meget på den der med, at det er hele skoleklasser, der skal ud. Det er ikke kun Peter og Brian, som måske ikke sidder helt stille - det skal være dem allesammen. Det er også dem, der skal være læger eller jurister. De skal have en fornemmelse af, at det faktisk er fedt. Det er okay, at vores venner vælger at få tømreruddannelsen, en mureruddannelse eller en konstruktør-uddannelse, siger Louise Pihl fra Dansk Byggeri.
Du kan få et overblik over, hvordan det mere specifikt går med erhvervsskolerne i netop din kommune her.