DTU analyserer 10.000 gange i døgnet: Sådan bliver din coronatest undersøgt
DTU i Lyngby opruster sin testkapacitet, så universitetet nu kan tjekke 10.000 prøver for corona hver eneste dag.
Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Personalet på Center for Diagnostik hos DTU i Lyngby knokler i døgndrift – og det gør afdelingens robotter også.
Her tester man nemlig hver dag tusindvis af coronaprøver fra patienter rundt om i hele landet. Universitetet har nemlig et af landets største laboratorier, der analyserer coronaprøver - og nu har DTU lavet en ny aftale med regionerne om at skrue op for analyserne.
- Behovet for at vi hjælper til, er steget, og vi har fået rigtig mange flere prøver, end vi er vant til. Vi har konstant serviceteknikere løbende rundt på gangene for at sikre, at vores robotter kommer op at køre hurtigst muligt, fortæller Helene Larsen, der er udviklingschef for Center for Diagnostik hos DTU.
Da coronasmitten tog til i Danmark i foråret, bød universiteterne sig til for at aflaste hospitalernes analyseafdelinger.
Prøverne kommer både fra hospitaler i og omkring hovedstaden, men også fra andre steder i landet som Aalborg og Slagelse. Så når du bliver testet for covid-19 med en vatpind i halsen, så er der høj sandsynlighed for, at røret med din prøve lander hos DTU.
Døgnet mellem lørdag og søndag blev der lavet 53.806 test i Danmark, og med 10.000 test om dagen på DTU, er det i runde tal hver femte test i landet, der bliver analyseret i robotterne i Lyngby.
Tager gerne prøven om
Hele processen tager omkring syv timer, når der ikke er flaskehalse. Og er der risiko for, at svaret ikke er helt sikkert, så får prøven en tur mere.
- Vi har en stor samvittighed over for de enkelte patienter, så hvis vi kan se, at vi kan gøre noget som helst ved at køre prøven om for at få et svar ud til patienterne, så er det det, vi gør, siger Helene Larsen til TV 2 Lorry.
Når først prøvesvarene er uploadet til databasen, så går der ikke mange minutter, før afdelingen på DTU kan se, at hospitalerne kommer med en kommentar om, at de er sendt videre til Sundhed.dk.
- Det er jo meget tilfredsstillende, at vi på den måde kan se, at vores svar bliver brugt lynhurtigt, siger Helene Larsen, der ikke regner med, at der vil blive skruet ned for anallysearbejdet i nærmeste fremtid.
- Indtil videre forlyder det, at vi skal fortsætte ind til midten af 2021, men lur mig om vi ikke også fortsætter derefter, det kunne jeg godt forestille mig, siger Helene Larsen.
Sådan bliver coronaprøverne undersøgt
Sådan foregår analysearbejdet på Center for Diagnostik hos DTU i Lyngby
Station 1:
Her modtages prøverne fra hospitalerne, hvor prøverne scannes ind individuelt. Robotter overfører den indsamlede sekret fra patientrør til pladeformat, så man kan analysere flere prøver på én gang.
Station 2:
Pladerne transporteres nu videre ind til næste station, hvor tre store robotter kan klare 1200 prøver på under to timer. Det gøres ved hjælp af små metalkugler, som virusmaterialet binder sig til. Det er det materiale, som man tager med videre i analysen på næste station
Station 3:
Her ser man på, om der er noget virus til stede, og det gør man ved at tilsætte nogle reagenser og enzymer, som kan genkende virusmaterialet. Videre til station 4.
Station 4:
Herinde står de såkaldte PCR-maskiner, som analyserer prøverne og giver en melding, når maskinen genkender noget virus i prøven. Da vil der udvikle sig et lyssignal, som man kan måle på. Hvis der er en positiv prøve på kørsel, så vil man kunne se en kurve på computeren, der stiger.
