De har vundet priser og er lavet til musik og film, teater og musicals, ligesom de også er brugt som undervisningsmateriale.
I dag står de tilbage som udødelige klassikere, når vi taler dansk børnelitteratur.
At fange et univers, fange en stemning i livet, er jo helt unikt, og det har han kunnet.
Der er selvfølgelig tale om Ole Lund Kirkegaards bøger om Gummi-Tarzan, Hodja fra Pjort, Otto er et næsehorn og Orla Frøsnapper, for bare at nævne nogle få.
- Jeg vil vurdere hans betydning som kæmpestor. Selv her 50-60 år efter kan vi se os selv i de figurer, som på en eller anden måde er arketypiske. At fange et univers, fange en stemning i livet, er jo helt unikt, og det har han kunnet, siger Peter Darger, som er kunstnerisk leder på Frilandsmuseet og en af de kreative hjerner bag Frøsnapper-byen, som museet slår dørene op for i næste uge.
Os, der er forældre, er jo alle meget søgende imod, hvad det er for en barndom, vi gerne vil give vores børn.
Et 18.000 m2 nyt, stort permanent legeunivers, som på en og samme tid hylder den populære børnebogsforfatter, samtidig med, det er en hyldest og opfordring til den frie, fysiske og fælles leg.
Tilbage i slutningen af 1960´erne var Ole Lund Kirkegård en ud af en håndfuld forfattere, som var med til at revolutionere dansk børnelitteratur.
- Han brød hele tiden med opfattelsen af, hvad man skulle dengang. Hvad, der var normen. Vi havde jo lige fået afskaffet revselsesretten og sådan noget. Han var pludselig med til ændre, hvad det var, man måtte som børn, og pludselig var børnene heltene i deres eget liv, siger Peter Darger, som glæder sig til at præsentere Frøsnapper-byen og Ole Lund Kirkegaards univers for børn og alle andre legende sjæle.
Han var pludselig med til ændre, hvad det var, man måtte som børn, og pludselig var børnene heltene i deres eget liv.
Frilandsmuseet er en del af Nationalmuseet, og direktør Rane Willerslev er enig i forfatterens store betydning for børnelitteratur i den periode, hvor vi begyndte at se børnene i øjenhøjde.
- Os, der er forældre, er jo alle meget søgende imod, hvad det er for en barndom, vi gerne vil give vores børn. Her er der tale om et univers, hvor barnet bliver sat fri til at kunne lege. Leg og frihed er forudsætningen for at få et godt liv, siger Rane Willerslev.
Levende Legekultur er et projekt, som de kommende år skal samarbejde med landets kommuner om at styrke legekulturen i hele Danmark.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Afstemning
_
De står bag den første store undersøgelse af danske familiers legevaner og holdninger til leg.
- Legen er under pres, fordi vi for det første har en hverdag, som er utrolig meget skemalagt. Så de der tidspunkter, hvor man ikke rigtig ved, hvad man skal lave, og hvor der er tid til at fordybe sig i leg, de er der ikke på samme måde, som de har været tidligere, siger leder i Levende Legekultur, Frank Ytting Lambert, som peger på den digitale udvikling som en medvirkende faktor.
Legen er under pres, bl.a. fordi vi har en hverdag, som er utrolig meget skemalagt.
- Det her med, at skærmene har gjort sit indtog betyder, at der er rigtig mange, både børn og voksne, som bruger meget tid bag skærmen. Og den tid, den går jo fra at være sammen omkring noget legende, siger Frank.
Men der kan være mange andre årsager end mobiltelefoner, iPads og computerspil, når vi leder efter forklaringer på, hvorfor børn i mindre grad end tidligere tonser rundt i skoven eller leger fysiske lege som hinkesten, fangeleg og gemmeleg nede i gården.
Det siger Anne Mette Thorhauge, som i mange år har forsket i børn og unges digitale medieforbrug, blandt andet på Institut for Kommunikation på Københavns Universitet.
Børn får i mindre grad lov til bare at springe ud på cyklen og cykle derhen, fordi de kunne jo blive kørt ned i trafikken.
- Vores børns fysiske hverdag er blevet utrolig reguleret. Og de kan simpelthen ikke færdes lige så frit hjem til hinanden, som vi kunne, dengang vi var børn.
På hvilken måde?
- Med lange skoledage, med stor voksenregulering, med en urbanisering, der gør, at børn i mindre grad har deres legekammerater fysisk tæt på, og i mindre grad får lov til bare at springe ud på cyklen og cykle derhen, fordi de kunne jo blive kørt ned i trafikken, siger Annemette, som peger på, at det handler om andet og meget mere, end bare at opstille regler for skærmtid.
- Når vi så vil have dem ud og lege, så afhænger det ofte af vores eget overskud til at tage med ud i skoven eller parken, eller hvor man nu skal tage hen. Og så flytter børnelivet indenfor. Og hvor er det så, man skal finde det uregulerede legerum henne? Det vil så typisk være på de digitale medier, man finder det, siger Annemette Thorhauge.
Frøsnapper-byen er støttet af Nordea-Fonden med 8,2 millioner kroner og åbner d. 14. juli.
