Ung fodboldspiller nægter at droppe drømmen trods tre diagnoser

Når 20-årige Magnus Kaastrup løber rundt inde på træningsbanen sammen med sine holdkammerater fra Lyngby Boldklub, ligner de hinanden med ens træningstrøjer og fodboldstøvler på. Men Magnus Kaastrup kæmper også en lidt anderledes kamp end sine holdkammerater. Han er nemlig dianosticeret med hele tre pyskiske diagnoser:

- Jeg har ADD, OCD og Angst. Det finder jeg ud af, da jeg går i 4-5 klasse, fortæller Magnus Kaastrup.

Det var hans mor, der kunne genkende tegnene på især ADD, da han var barn. Hun er nemlig selv diagnosticeret med ADD. Det er alle hans søskende faktisk også. Det gjorde, at han i en tidlig alder blev udredt og vidste, at han ikke nødvendigvis var som alle andre. Der gik dog ikke længe, før han fandt ud af, at diagnoserne ikke var en ulempe, men noget, der kunne gøre ham stærkere, både som fodboldspiller og som person.

- Jeg var til talenttræning i Silkeborg IF, og der blev jeg sorteret fra. Jeg kunne slet ikke finde mig selv, og jeg havde svært ved at udtrykke mig på den måde, jeg spiller fodbold på.

Min mor sagde, at det er ikke noget, jeg skal gå ned med flaget over, det er noget, der gør mig stærkere. Og derefter så kom jeg igennem udredning, og så siden da, har jeg bare haft det, som jeg har det nu, fantastisk, fortæller Magnus Kaastrup. 

Et tankemylder 

I takt med at Magnus er blevet ældre, er det især angsten, der fylder for ham. Den manifesterer sig som bekymringstanker om hans store passioner; fodbold og familie:

- For eksempel til fodbold, når jeg får en kommentar af en holdkammerat eller en træner. Det kan være noget almindelig som "Kom nu lige" eller et eller andet. Så kan mit hoved finde på at køre 10.000 bekymringstanker igennem. Og helst vil mit hoved gøre det til noget negativt. Så i stedet for bare at tage det for, hvad det er, en almindelig kommentar man kan få, så kører jeg den op til noget større, end den i virkeligheden er.

Han er dog blevet bedre til at slå tankerne ud af hovedet. For han er, som han selv beskriver, et glad og positivt menneske, der bare gerne vil have det sjovt med sin familie, venner og holdkammerater.

Bruger sine diagnoser aktivt

Magnus bruger aktivt sin OCD og ADD i sin træning. OCDen gør, at han har tendenser til perfektionisme. Han kan ikke gå ind på et dårligt skud eller en dårlig aktion. Det skal give ham følelsen af, at nu sidder den lige i skabet, før han kan gå ind. ADDen giver ham energien til at blive ved længe. Det gør også, at det er blevet til mange sene aftener i haven som barn:

- Jeg har altid trænet og selvtrænet ekstremt meget. Det har også endt ud i, at jeg har overtrænet nogle gange og måske fået overbelastninger, fordi jeg simpelthen ikke kan gå ind på et dårligt skud eller et eller andet. Den skal sidde der. Det har også betydet, at når jeg for eksempel kom hjem som barn, skulle det egentligt bare være noget afslappende jonglering i haven, men det endte så med, at jeg fik aftensmad klokken 20.

Vil vise, at der er plads til alle

For Magnus har det været vigtigt at stå frem med sine diagnoser, fordi han tror på, at han i kraft af sit arbejde som professionel fodboldspiller kan være med til at rykke på aftabuiseringen af psykiske lidelser. Han er bevidst om, at han kan fungere som en rollemodel for især yngre personer, der har de samme diagnoser. Det er vigtigt for ham at vise, at diagnoserne ikke er en hæmsko for at opnå sine mål.

- Fodboldbranchen er meget macho, og man skal ikke vise sine svage sider eller ting som det. Hvilket, jeg synes, er et tabu. For man skal netop vise sine svagheder, fordi hvis man viser det, så står man netop frem, og så står man stærkere frem end dem, der altid forsøger at stå frem og vise en machofyr.

Han savner, at der generelt kommer mere rummelighed og åbenhed omkring diagnoser i fodboldverdenen. Han har selv oplevet, at hans diagnoser ikke er blevet håndteret på passende vis. Men han understreger, at det ikke skal tolkes som en klage. Magnus vil bare gerne have et større fokus på, at alle ikke er ens:

- Ikke fordi der skal tages specielle hensyn, eller de skal få foræret ting, fordi det har jeg så sandelig ikke fået, men man skal hjælpe dem på vej, ligesom give dem tough love, men samtidig give dem en kærlig hånd. Man skal give dem noget tryghed, for altså så ser man en helt anden spiller, sådan er det i hvert fald for mig.

I Magnus’ klub, Lyngby Boldklub, prøver de at møde alle spillere med den samme indstilling. De er dog opmærksomme på, at alle spillere skal håndteres forskelligt ifølge den administrerende direktør i klubben, Andreas Byder.

- Vi har jo behandlet ham, ligesom vi behandler alle andre mennesker i vores klub. Det er sådan set ligegyldigt, hvilke diagnoser de har, eller hvem de er. Det er klart, vi er lidt mere i kontakt med hans agent og snakker lidt mere med ham, hvordan går det lige nu med Magnus? Det gælder også, hvordan er hans privatliv lige nu? Vi skaffede ham en lejlighed, er han kommet til rette i den? Men ellers gør vi ikke den store forskel.

Vigtigt at bryde tabu

Landsindsatsen En Af Os arbejder for at aftabuisere psykiske lidelser i Danmark. Det gør de blandt andet ved at sprede viden om forskellige lidelser. Rollemodeller er vigtige i deres arbejde, fortæller Anja Kare Vedelsby, konstitueret projektleder i En af Os.

- Rollemodeller er helt afgørende i det her. Han kan være med til at bane vejen for andre og vise med sit mod, at man godt kan være åben og vise, at han ikke er mærkelig, anderledes, forkert, eller lever op til nogle af de andre fordomme, der måtte være om mennesker med psykiske sygdomme.

Fodbold er for Magnus et frirum. Når han går ind på banen, kan han i de fleste tilfælde skubbe alle andre tanker væk, også bekymringerne. Hans ADD giver ham samtidig den kreativitet, han bruger på banen.

- Når jeg går ind på en fodboldbane, så føler jeg mig fri. Jeg føler, at det er der, jeg hører hjemme. Jeg føler, at jeg er inde i en slags film.

Han vil gerne stå frem med sin egen historie, fordi han håber, det kan give andre i samme situation mod på tilværelsen.

- Det er sindssygt vigtigt for mig ligesom at vise andre, at åbenhed først og fremmest er en af de vigtigste faktorer i forhold til det med at bryde igennem det der tabu, der er omkring diagnoser. Jeg vil gerne være med til at gå forrest. Fordi det er ikke let. Men jeg vil gerne være en inspiration for dem.”