Oversigt

Seneste nyt

Cybersikkerhedscenter: Kommuner bør risikovurdere TikTok

Center for Cybersikkerhed (CFCS) anbefaler kommuner og andre offentlige og private organisationer at lave en risikovurdering af at bruge appen TikTok.

Det skriver Center for Cybersikkerhed onsdag i en pressemeddelelse.

Meldingen kommer, efter at centeret i sidste uge frarådede statslige ansatte at bruge det sociale medie på arbejdstelefoner.

Det har fået flere både statslige og andre arbejdspladser til at forbyde eller fraråde brugen af TikTok på arbejdstelefoner og andre enheder, der relaterer sig til arbejdet.

Der lyder dog ikke samme direkte opfordring til for eksempel kommuner og regioner om at fraråde TikTok.

Alligevel har en række kommuner i hovedstadsområdet allerede valgt at forbyde ansatte at bruge den populær app på arbejdstelefonen.