Dansk kvindes rettigheder blev krænket i voldtægtssag
Dansk anklagemyndighed begik fejl i en voldtægtssag. Nu har Menneskerettighedsdomstolen afgjort sagen.
Foto: Frederick Florin/AFP/Ritzau Scanpix
Menneskerettighederne blev brudt, da den danske anklagemyndighed i 2021 begik fejl i en voldtægtssag, så den mistænkte mand ikke kunne stilles for retten.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har tirsdag afgjort sagen, som anmelderen af voldtægten - 24-årige Emma - havde anlagt.
Ved domstolen i Strasbourg får den unge kvinde ret i, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og 8 blev brudt.
Det drejer sig om, at ingen må udsættes for vanærende behandling og om retten til respekt for privatliv og familieliv.
- Jeg sad med Emma her i formiddags, da dommen kom. Hun var selvfølgelig meget glad og lettet over sejren, og at alle syv dommere gav hende medhold, siger hendes advokat, Tyge Trier.
Emma ønsker ikke sit efternavn frem.
Voldtægtssag fra Hornbæk
Sagen drejer sig om en voldtægtssag fra 2021. Her anmeldte Emma en voldtægt begået på Hornbæk Strand i Nordsjælland, men på grund af fejl hos anklagemyndigheden endte det med, at den mistænkte mand ikke kunne stilles for retten.
Menneskerettighedsdomstolen konkluderer, at der har været så "betydelige fejl" i behandlingen af sagen, at menneskerettighederne er overtrådt.
I dommen får Emma desuden erstatning på samlet 20.000 euro - hvoraf halvdelen er til at betale for udgifter til sagen.
DR har tidligere udfoldet sagen i en podcastserie ved navn "En beklagelig fejl".
Tastefejl forhindrede retssag
Her fortalte Emma om sagen, som hun anmeldte 7. juni 2021. Den mistænkte mand blev dagen efter varetægtsfængslet, og 18. juni blev han løsladt igen.
Lidt over en måned senere besluttede anklagemyndigheden, at der ikke var tilstrækkelige med beviser til at dømme manden, så sagen skulle droppes.
Emma klagede over afgørelsen, og cirka en måned senere vurderede Statsadvokaten i København, at der skulle rejses tiltale mod den mistænkte.
Der kunne dog kun blive en retssag mod manden, hvis han inden to måneder blev informeret om afgørelsen. Det skulle ske i e-Boks eller via brev.
Og i den forbindelse skete flere fejl.
På grund af en tastefejl antog anklagemyndigheden fejlagtigt, at han ikke havde e-boks.
Derfor sendte man i stedet et brev, men også her skete en fejl, da anklagemyndigheden overså, at den mistænkte boede C/O hos en, så det skulle fremgå af brevet, da hans navn altså ikke var på postkassen.
Brevet blev derfor sendt tilbage, og der blev ikke gjort flere forsøg på at meddele ham om afgørelsen. Sagen faldt derfor for fristen, og der blev aldrig en sag.
Har ført til flere "Emma-love"
Emmas advokat, Tyge Trier, påpeger, at Emmas sag har ført til flere ændringer i Danmark.
- Vi har allerede flere Emma-love i Danmark. Regeringen og Folketinget har jo set, at sådan en skandale ikke må ske igen, siger han.
Blandt andet er den frist, som ikke blev overholdt i Emmas sag, ændret fra to til fire måneder.
Tyge Trier mener, at der har været urimeligt mange benspænd fra Danmarks side i forløbet med sagen i Strasbourg, hvor Danmark har afvist at have krænket menneskerettighederne.
- Det, som Emma har gået igennem, er der ingen ofre, der skal gå igennem. Det kan vi alle sammen se.
- Derfor har det også været frustrerende, at der har været alle de her benspænd og forsøg på at hindre retfærdighed for hende, siger han.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) kalder det alvorligt, når myndigheder begår fejl. Han udtaler, at dommen vil blive nærlæst for at se, hvad den nærmere giver anledning til. Men det er ikke nyt for ham, at der er sket fejl.
- Det har der desværre aldrig hersket tvivl om, og der er derfor allerede implementeret en række tiltag for at minimere risikoen for denne type fejl, lyder det blandt andet i et skriftligt svar.
