De er landets dyreste: Martin er en af de fængselsbetjente, der koster staten millioner

- Vi skal transportere en indsat, der er under skærpet opsyn, fordi han kan være voldelig.

Sådan starter den tidligere fængselsbetjent Martin Esberg historien om en episode fra 2014, der ændrede hans liv totalt.

- Der er fundet nogle ting i den indsattes celle, som han ikke skal have. Så vi skal transportere ham fra Vridsløselille Fængsel til Politigården, fortsætter han.

Ifølge Martin Esberg går den indsatte ''amok'' på vej ind i transportvognen. Men det skulle blive meget værre under den knap 20 kilometer lange transport til Politigården. 

- Inde i bilen går det helt galt. Han går fuldstændig amok og springer op og nikker mig skaller i baghovedet. Vi får styr på ham igen, men så begynder han at true mig og min kollega, fortæller Martin Esberg til TV 2 Kosmopol.

Trusler mod Martins familie

Truslerne runger stadig den dag i dag - ti år senere - i den tidligere fængselsbetjents hoved. Og det er blandt andet dem, der siden har medvirket til, at Martin Esberg senere bliver diagnosticeret med PTSD og må stoppe sit virke som fængselsbetjent.

- Han kommer med trusler mod mine børn og min familie. Han ved pludseligt nogle ting om mig, som han ikke bør vide. Han truer mig og min kollega hele vejen til Politigården, siger han.

Transporten lykkedes dog i sidste ende. Men episoden gravede dybe spor i Martin Esbergs psyke. 

- Jeg begynder at køre nye veje til og fra arbejde, fordi der opbyggede en frygt i mig, siger han.

Dagen efter episoden møder han ind på arbejde igen. Men til et kursus inde i fængslet siger hans krop fra. Han får senere diagnosen PTSD, og ifølge ham var transportepisoden bare en af mange fra hans tidligere job som fængselsbetjent, der var med til at udløse det.

Fængselsbetjente er landets dyreste

I dag er Martin Esberg en af de skadede fængselsbetjente, som koster millioner i erstatningsomkostninger, fordi jobbet med tiden ødelage dem. 

Fængselsbetjente er nemlig landets dyreste at forsikre. I løbet af fem år er udgiften til forsikring af en enkelt medarbejder steget fra 5.157 kroner til 8.425 kroner. 

Til sammenligning koster det 211 kroner om året at forsikre en medarbejder på et sygehus. Det vil sige, at den regning skal ganges med 40 for at nå op på regningen for en fængselsbetjent.

Som arbejdsgiver er det lovpligtigt at forsikre sine medarbejdere mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Det er Kriminalforsorgen, der ansætter fængselsbetjente. Derfor er det i sidste ende staten, der skal betale den dyre regning.

Alene i 2023 vandt Fængselsforbundet forsikringssager til en værdi af 182 millioner kroner i form af erstatningssager. Det er et rekordstort beløb, oplyser Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen til TV 2 Kosmopol.

- Det er et problem. De her tal viser bare, at fængselsbetjente er virkelig udsat i deres arbejdsmiljø, siger han.

- Det kommer til at eksplodere

Og der er ikke ligefrem udsigt til, at tallene falder i de kommende år.

- Det her kommer til at eksplodere om to til tre år, siger han til TV 2 Kosmopol og fortsætter:

- Der er tale om et efterslæb, fordi erstatningssagerne ofte tager flere år at gennemføre. Situationen i fængslerne er blevet forværret siden 2019, så vi ser først den udvikling i tallene nu, og de bliver værre de næste par år.

Ifølge ham er der i dag omkring 1900 fængselsbetjente ansat i danske fængsler, og forbundet har altid omkring 200 arbejdssager i gang.

- Ud af de 200 sager, så drejer de 180 af dem om psykiske skader, fortæller Bo Yde Sørensen.

At møde ind i fængslet svarer til at gå i krig

Ifølge Martin Esberg skyldes de mange sager om psykiske skader blandt fængselsbetjente arbejdsforholdene i de danske fængsler.

- Man er på stikkerne hele tiden. Så snart man trækker uniformen på, så er du klædt på til at gå i krig, siger han og fortsætter:

- Problemerne opstår, når man ikke kommer af med de ting, som man oplever. 

Bo Yde Sørensen er til dels enig. Han mener desuden, at fængselsbetjentene lider under personalemangel i branchen.

- Personalesituationen er en hindring for alt. Der er et rekrutterings- og fastholdelsesproblem. Det betyder, at man ikke kan holde de fridage, som man gerne vil, og man er tvunget til korte ferier, siger han og uddyber:

- Som fængselsbetjent er man i forvejen i et hårdt og aggressivt miljø. Derfor er det vigtigt, at man får et frirum fra det.

Presset branche

De seneste ti år er der sket en tilbagegang i bemandingen af fængselsbetjente. I 2012 var der 2.646 betjente. I 2023 var det tal på 1.875. 

Senest har regeringen dog sikret et lønloft til blandt andet fængselsbetjente, mens Kriminalforsorgen har åbnet en ny skole i Vestre Fængsel. Det skal ifølge Kriminalforsorgen lokke flere til at blive fængselsbetjent. 

Men det er ifølge formanden for Fængselsforbundet tæt på umuligt at pege på en løsning, der kan rette op på de nuværende forhold for betjentene.

- Falder der 500 fængselsbetjente ned fra himlen i morgen, så løser det ikke problemet, siger han. 

Hjælp betjentene med deres baggage

I stedet peger Martin Esberg på noget, som måske kunne have hjulpet ham i den situation, som han stod i i 2014.

- Som fængselsbetjent går du rundt med en masse baggage. Den skal du have hjælp til at tømme, siger han.

Han mener altså, at betjentene ville have godt af at blive tvunget til at tale med en krisepsykolog, hvis de oplever en eller flere alvorlige episoder. Det er ifølge ham de færreste, der selv opsøger hjælp.

- Det er lidt en macho branche, som jeg også selv var en del af. Det tabu er man nødt til at bryde med, og så skal man have hjælp til at tackle de her episoder, der kan knække en, slår han fast.

Kriminalforsorgen har ikke ønsket at stille op til et interview vedrørende arbejdsforholdene i de danske fængsler. 

Vi ville gerne have spurgt ind til, om de kan genkende de pressede arbejdsforhold i fængslerne, men også om de også ser muligheder i at koble en krisepsykolog til betjentene.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Ti år senere kan Martin nu få sat punktum i sagen, der ændrede hans liv

Martin Esbergs erstatningssag er meget snart afsluttet efter syv år. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har nemlig afgjort, at han har mistet 85 procent af sin erhvervsevne.

Lige nu venter han dog spændt på, om Kriminalforsorgen vil anke afgørelsen. Men hvis alt går som det skal, så har han udsigt til at få dele af sit erstatningsbeløb i næste uge. 

Og det er noget, som betyder meget for ham og hans familie.

- Det har været forfærdeligt at vente så lang tid på en afgørelse. Særligt når man også har en familie, og man ikke ved, hvor man står økonomisk, siger han og fortsætter:

- Det er rart, at det snart er afsluttet. Lige nu sidder jeg dog på stikkerne indtil ankefristen er udløbet.