Det virker i Holland og Finland - og nu skal det løse problem på en af landets største uddannelser

Når et nyt hold lærerstuderende lukker computeren op for at tage hul på fire års uddannelse til august, vil håbefulde øjne fra et helt skolevæsen holde skarpt øje fra sidelinjen.

Det er således samtidig debut for den nye læreruddannelse, som et flertal i Folketinget vedtog sidste år for at komme problemer med vigende optag og frafald til livs.

Dekan på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, Jakob Harder, var med i den udviklingsgruppe, der kom med indspark til den nye uddannelse. Han håber og tror på, at den nye uddannelse kan være med til uddanne flere lærere, der skal komme det nødlidende lærerområde i hovedstadsområdet til livs.

- Det er ikke til at vide, om vi får lidt større frafald på den korte bane, fordi vi kommer til at stille højere krav, men det er også min forventning, at det vil føre til stigende interesse for læreruddannelsen i takt med at man rammer mere rigtigt og kan forventningsafstemme med dem, der søger, siger Jakob Harder til TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Mangel på uddannede lærere er en af flere udfordringer, der lige nu tårner sig op for lærergerningen i særligt hovedstadsområdet - og som også rammer eleverne. Det kan TV 2 Kosmopol fortælle onsdag.

Læreruddannelsen er landets sjettestørste målt på antal optagne, men i hovedstadsområdet er de studerende på Københavns Professionshøjskole bare blevet færre og færre de senere år.

I 2022 var der 757 ledige pladser på studiet, og Københavns Professionshøjskole oplyser desuden til TV 2 Kosmopol, at også holdet, der begynder 1. februar, ser ud til at blive mindre end tidligere år.

(Artiklen fortsætter efter grafen.)

Inspiration fra Finland, Norge og Holland

Men inspiration fra udlandet skal nu være med til at ændre de dystre fremtidsudsigter. Jakob Harder fortæller, at udviklingsgruppen granskede en række erfaringer i landene omkring i forbindelse med tilblivelsen af den nye uddannelse. Særligt Finland, Norge og Holland.

Fagbladet Folkeskolen har tidligere rapporteret, at lærergerningen i Finland stadig er en af de mest eftertragtede job, og i Holland gav en reform af uddannelsesvejen 30 procent flere ansøgere til lærerstudiet.

Inspirationen fra udlandet handler blandt andet om at koble skoleforløbet bedre sammen med den virkelige verden. Det er efter finsk forbillede prøvet af i en mindre skala i blandt andet Helsingør.

- Vi har set, at de har langsigtede gode erfaringer i Finland, og at det også virker i Danmark. Derfor kan vi nu indføre det i stor skala på hele læreruddannelsen, siger Jakob Harder til TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Helt konkret betyder det, at man ikke længere har en praktikperiode, der er adskilt fra uddannelsen på campus.

- I den nye læreruddannelse er du altid i praktik i et fag og med opgaver, der arbejdes med i undervisningen. Vores studerende kan løse deres opgaver fra studiet i skolens virkelighed, siger Jakob Harder.

Derudover har den nye uddannelse hentet inspiration fra Holland og Norge i forhold til at bygge uddannelsen bedre op. I dag er læreruddannelsen modulopbygget, der kan betyde, at en førsteårselev eksempelvis kan have timer sammen med en tredjeårselev. Det kan give udfordringer for underviserne.

- Der kommer lidt mindre frihed, men en bedre sammenhæng og progression gennem hele læreruddannelsen, siger Jakob Harder.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Penge følger med

Andreas Rasch-Christensen, der er en af landets førende eksperter i folkeskolen og forskningschef og ph.d. ved VIA University College, mener, at den nye læreruddannelse har gode elementer i sig.

Han hæfter sig også ved, at der kommer bedre sammenhæng mellem skole og praktik, og derudover er han glad for, at lærere får mulighed for at blive mere specialiserede. Endelig følger der også en pose penge med.

- Det er ikke så meget, som læreruddannelserne havde håbet på. Men 200 millioner er en betydelig sum, og den skal man kunne gøre noget godt med, siger Andreas Rasch-Christensen, og henviser blandt andet til det med midlerne bliver muligt at putte flere undervisningstimer på skemaet.

Jakob Harder fra Københavns Professionshøjskole erkender dog også, at man ikke alene kan hænge sin hat på en ny uddannelse.

- Vi skal naturligvis også kigge på vores egen indsats. Hvordan kan vi lave en bedre uddannelse, som er mere interessant at vælge? lyder det fra Jakob Harder.

Ingen hurtig effekt

Den nye uddannelse gør det således nu muligt for Københavns Professionshøjskole selv at præge en del af uddannelsen i en særlig retning. Jakob Harder oplyser, at man det kan betyde større fokus på eksempelvis inklusion på uddannelsen i Hillerød og natur og bæredygtighed i København.

Vi beskriver onsdag også, at flere uddannede lærere i hovedstadsområdet døjer med konsekvenser af et udfordret arbejdsmiljø. Kan den nye uddannelse være med til at løse det?

- Det er jo en kommunal opgave, og den nye læreruddannelse kan ikke gøre meget for dem, der allerede er skolelærere i dag. Men for de nyuddannede, der kommer ud, tror jeg, at det betyder noget, at de gennem deres læreruddannelse kommer meget tættere på skolen virkelighed.

Hvor lang tid går der, før vi kan se en ændring i tallene for antal studerende?

- Det er svært at svare på. Uddannelsesområdet har lært mig, at man ikke kan få en hurtig effekt, der samtidig er holdbar på lang sigt, siger Jakob Harder, der dog mener, at den nye uddannelse vil føre til et øget optag og mindsket frafald på et tidspunkt.

Han mener i den forbindelse, at der også er strukturelle og kulturelle forklaringer på, hvorfor læreruddannelserne bløder studerende. Det kan du læse mere om her.