Der er tale om såkaldte nitazener, som ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen florerer sammen med furanylfentanyl i ecstasytabletter, der er blevet beslaglagt i Danmark.
Ifølge Berlingske har nitazener trukket ”et spor af død og ødelæggelse efter sig” og kædes sammen et større antal dødsfald ved overdosis den seneste tid i flere europæiske lande, herunder Storbritannien, Norge og Sverige.
Nitazener beskrives som ”flere hundrede gange stærkere end andre misbrugsstoffer”, og særligt styrken på stoffet får misbrugseksperter til at slå alarm.
- Nitazener er virkelig ubehagelige stoffer, som er ekstremt stærke, og som man ikke skal tage ret meget af, før det kan få fatale konsekvenser. Det er meget bekymrende, at det er begyndt at dukke op herhjemme, siger Henrik Rindom, psykiatrisk overlæge med speciale i misbrug, til Berlingske.