Efter trafikdrab: Borgere vil have skærpet sikkerheden på ''dødsrute''

I alt fem mennesker har mistet livet på Hillerødmotorvejens forlængelse siden 2023. Nu er knap 600 borgere gået sammen i et opråb til Vejdirektoratet om at øge sikkerheden på strækningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Tre personer mistede livet i starten af juli måned efter et frontalt sammenstød på Hillerødmotorvejens forlængelse.
Foto: Presse-fotos.dk

- Folk kører som idioter.

Så simpelt lyder det fra Søren Poulsen fra Helsinge. Han kører dagligt på Hillerødmotorvejens forlængelse, som ifølge ham er en til tider livsfarlig strækning.

- Det er den farligste strækning, som jeg har kørt på. Der er ingen sikkerhed. Jeg har set bilister køre sammen mange gange, og det er bare et spørgsmål om tid, før der er flere, der mister livet, siger han til TV 2 Kosmopol.

Dødsruten

Siden 2023 har i alt fem mennesker mistet livet på Hillerødmotorvejens forlængelse, der af samme årsag har fået kælenavnet 'Dødsruten' blandt lokale. 

Senest mistede et forældrepar livet i et frontalt sammenstød med en 33-årig mand, der også mistede livet i ulykken. Forældreparrets to børn var også i bilen. Deres nuværende tilstand er ukendt, men kort efter ulykken oplyste politiet, at de lå i respirator og var uden for livsfare.

En 24-årig mand er blevet sigtet for vanvidskørsel og medvirken til uagtsomt manddrab. Ifølge politiet kørte han ræs med den 33-årige mand.

En dommer har siden valgt at løslade den 24-årige mand, da der ikke var bestyrket mistanke om vanvidskørsel.

Ulykker på strækningen siden 2023

  • 2023

    9. februar:
    18-årig kvinde mister livet i frontalsammenstød.

    1. juni:
    To i kritisk tilstand efter frontalsammenstød på motortrafikvej.

    27. oktober:
    Hillerødmotorvejens forlængelse var spærret i begge retninger efter et færdselsuheld.

  • 2024

    3. januar:
    Hillerødmotorvejens forlængelse var lukket på grund af en ulykke. Ingen alvorligt tilskadekomne.

    28. maj:
    Frontalt sammenstød mellem to biler.

    24. juni:
    20-årig mand død efter påkørsel på motorvejens forlængelse.

    6. juli:
    Forældrepar og en tredje voksen er dræbt i bilulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse.

589 borgere og fire borgmestre råber op

De mange ulykker på strækningen har nu fået Søren Poulsen til at starte en Facebook-gruppe, der skal få Vejdirektoratet til at sætte flere sikkerhedsforanstaltninger op på strækningen.

- Formålet er, at der ikke skal være flere, der kommer til skade, forklarer han.

Gruppen har på 14 dage rundet 589 medlemmer, der flittigt deler deres historier fra 'Dødsruten'.

Borgmestre fra Allerød, Hillerød, Furesø og Gribskov kommuner kræver også handling fra Vejdirektoratet efter den seneste dødsulykke på strækningen. 

Vi har fuld forståelse for, at folk er bekymrede

— Vejdirektoratet

Bent Hansen (V) er borgmester i Gribskov Kommune. Han har kørt på strækningen flere gange og har også med egne øjne set, hvor usikker Hillerødmotorvejens forlængelse kan være.

- Det er vigtigt, at man får øget sikkerheden så hurtigt som muligt, siger han til TV 2 Kosmopol og fortsætter:

- Det er ikke op til mig at sige, hvordan sikkerheden øges, men der skal være fokus på at sikkerheden øges.

Fartkontrol og kabelautoværn

Søren Poulsen har til gengæld flere bud på, hvordan sikkerheden kan få et løft på 'Dødsruten'. Han har skrevet et brev til Vejdirektoratet og regeringen, hvor han med Facebook-gruppens opbakning kræver handling for at øge sikkerheden på strækningen.

- Det kommer til at koste flere liv, hvis ikke man gør noget, siger han.

Et af forslagene fra gruppen er, at der skal sættes permanente fotofælder og stærekasser op på strækningen. Det skal få flere til at overholde fartgrænsen, som Søren Poulsen mener, er et stort problem på strækningen.

Et andet forslag lyder på at sætte et kabelautoværn mellem vejbanerne for at forhindre frontalkollisioner.

Søren Poulsen kører dagligt på Hillerødmotorvejens forlængelse, når han skal til og fra arbejde.

Bilisterne har også et ansvar

Begge forslag lægger altså op til, at bilisterne skal kontrolleres mere, end hvad tilfældet er i dag.

- Mange af ulykkerne er bilisternes egen skyld. Det er bilisterne, der har et ansvar, begrunder Søren Poulsen.

Hvorfor er der så behov for mere sikkerhed, hvis det i grunden er bilisterne, der kører for dårligt?

- Det er svært at gøre noget ved dårlige bilister, svarer Søren Poulsen og fortsætter:

- Men hvis man kan lave nogle sikkerhedsforanstaltninger, så vil det gavne sikkerheden.

Søren Poulsen foreslår blandt andet opsætning af kabelautoværn, som ses på billedet her.
Foto: FDM

Projekt er allerede i gang

Faktisk har Vejdirektoratet allerede et projekt i gang, der skal øge sikkerheden på strækningen. 

Hillerødmotorvejen skal nemlig forlænges mellem Allerød og Hillerød. Det vil sige, at den nuværende motortrafikvej bliver til en regulær motorvej, som efter tidsplanen er klar til brug i 2028.

Men ifølge Søren Poulsen bliver der nødt til at ske noget, før den nye motorvej tages i brug om knap fire år.

- Hvor mange flere skal ende i en ulykke i løbet af de fire år?, spørger han.

Bekræfter henvendelser fra borgere og borgmestre

Vejdirektoratet har ikke haft mulighed for at stille op til et interview. Men de oplyser, at de har et skærpet fokus på strækningen.

- Vi har fuld forståelse for, at folk er bekymrede, og vi deltager naturligvis gerne i dialog med kommuner, politi og borgere om, hvad der kan gøres, skriver de til TV 2 Kosmopol i en mail.

Vejdirektoratet bekræfter, at de har fået flere henvendelser fra en række kommuner og borgere, der ønsker at drøfte forskellige muligheder for at øge sikkerheden på Hillerødmotorvejens forlængelse.

Folk kører som idioter

— Søren Poulsen, Helsinge

Vejdirektoratet vil ikke udelukke fartkontrol

De vil ikke udelukke, at der kan komme øget fartkontrol på strækningen, som Søren Poulsen også efterspørger.

- Det er allerede besluttet, at strækningen skal udvides til en motorvej, og derfor vil det primære fokus være, hvad der kan gøres frem til starten på anlægsarbejdet om cirka 12 måneder. Det kunne for eksempel være øget hastighedskontrol og andre tiltag, skriver de i mailen.

I øvrigt oplyser Vejdirektoratet, at så snart anlægsarbejdet af den nye motorvej går i gang, så vil trafikafviklingen være anderledes, end den er i dag.

Borgmester vil udvide motorvejsprojekt

Bent Hansen (V) ser frem til, at motorvejen skal forlænges mellem Allerød og Hillerød, men han håber dog, at projektet kan udvides, så sikkerheden også bliver øget på den nordlige strækning omkring Helsinge.

- Der er behov for at se på sikkerheden på den strækning også, siger han.

Søren Poulsen er glad for at høre, at Vejdirektoratet overvejer skærpet hastighedskontrol på strækningen. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Men ifølge ham er der ikke noget i Vejdirektoratets udtalelser, der indikerer, at problemerne, som han møder dagligt på Hillerødmotorvejens forlængelse, bliver løst lige foreløbigt.

- Det er ikke brugbart. Hvorfor kan de ikke melde noget konkret ud? Problemet er hvert fald ikke løst, og jeg håber, at de gør noget, før anlægsarbejdet går i gang, fordi 12 måneder er al for lang tid at vente, siger han.

Link kopieret!

Seneste nyt

FCN besejrer topholdet AGF hjemme i Farum

Superligaens tophold AGF satte tre point til, da holdet fredag aften var på besøg på Right To Dream Park i Farum mod FC Nordsjælland.

Kampen endte 1-0 til hjemmeholdet, efter at Milan Iloski var først over en returbold i kampens overtid og scorede kampens afgørende mål.

FC Nordsjælland rykker med sejren op på fjerdepladsen og er kun ét point efter den førende trio bestående AGF,FC København og FC Midtjylland.

Link kopieret!

Topchef fik mere end tre millioner i fratrædelsesaftale

Arkivfoto. Hillerød Kommune.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Da den tidligere topchef i Hillerød Kommune Lars Mørk i september fratrådte sin direktørstilling i kommunen, kunne han tage 3,3 millioner kroner med sig i fratrædelsesgave.

Det viser en aktindsigt Ekstra Bladet har fået. Ifølge Hillerød Kommune var fratrædelsen et udtryk for et ønske om "en ny profil" på posten.

Link kopieret!

Motorvej lukkes helt på grund af glat føre - lastbiler skal bjærges

Helsingørmotorvejen i sydgående retning fredag aften.
Foto: TV 2

Helsingørmotorvejen spærres i sydgående retning mellem 7 Kokkedal og 10 Hørsholm S på grund af flere uheld på strækningen og det glatte føre, hvor flere busser er havareret.

Der er kødannelser på strækningen, og der forventes først normal trafik sidst på aftenen.

Klokken 21 lyder meldingen fra P4 Trafik, at motorvejen fortsat er spærret, indtil vejhjælp forsøger at få fjernet de lastbiler, som ikke kan komme over bakken.

De er endnu ingen tidshorisont for åbningen. Det forventes dog at være senere i aften.

Link kopieret!

Dansker hyldes på Empire State Building

Empire State Building lyser fredag op i rød-hvide farver. Det sker, efter at danske Victoria Kjær Theilvig tidligere på ugen vandt Miss Universe-konkurrencen. Det fremgår af bygningens hjemmeside.

Link kopieret!

Politi efterlyser 16-årig: Har du set Josefine?

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser fredag aften 16-årige Josefine, som er forsvundet fra sit bosted.

Politikredsen opfordrer samtidig til at man kontakter politiet via 114, hvis man ser hende.

"Vi vil gerne høre fra hende eller om hende", lyder det fra politiet.

Link kopieret!

Hurtigst udsolgt i Europa: Ironman i København slår rekord

Stephen Derrett fra Storbritannien kommer over målstregen som herrernes nummer 1 under Ironman Copenhagen i København søndag den 18. august 2024.
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Ironman Copenhagen 2025 melder udsolgt og er den hurtigst udsolgte ironman-stævne i Europa i år.

Det fremgår af en pressemeddelelse fredag aften.

Her udtaler Jacob Nørgaard, som er landechef for Ironman Danmark, at "det er fantastisk, at vi allerede nu kan melde udsolgt til Ironman Copenhagen 2025".

- Interessen har været overvældende, og vi ser frem til at skabe en kæmpe fest i hjertet af København, siger han i pressemeddelelsen.

Ironman i København vil blive afholdt 17. august næste år. 3200 atleter fra mere end 78 lande har tilmeldt sig.

Det fremgår desuden af pressemeddelelsen, at Ironman Copenhagen 2025 er blevet udsolgt 165 dage hurtigere end 2024-udgaven.

/ritzau/

Link kopieret!

Falck har "mandet godt op" i vintervejret

Der har været travlhed hos Falck gennem hele dagen – og i hele landet.

Det oplyser driftsleder i Falck Robin Henriksen til TV 2.

Falck har assisteret ved godt 150 fritrækninger, hvor bilister for eksempel er endt i en grøft eller ikke har kunnet forcere en bakke.

I morges var Falck kaldt ud til mere end 300 tilfælde, hvor biler ikke kunne starte på grund af kulden, mens det har assisteret ved lige under 60 uheld.

Sneen falder fortsat, særligt i Nordsjælland, og det betyder, at der er "mandet godt op" på mandskab i forhold til en normal fredag aften.

Link kopieret!

Biler kan ikke sætte i gang på sneglat motorvej

Helsingørmotorvejen i sydgående retning fredag aften.
Foto: TV 2

Problemerne på Helsingørmotorvejen fredag eftermiddag er endnu ikke forbi.

For selvom vejhjælp er ude for at hjælpe strandede biler videre, kan mange fortsat ikke sætte i gang op ad bakkerne. Det skriver DR P4 Trafik.

Det har blandt andet den umiddelbare konsekvens, at Hørsholm by er presset af trafik, da mange søger udenom motorvejen.

Ifølge P4 Trafik er meldingen her dog, at flere biler ikke kan komme videre fra rundkørslerne på grund af det glatte føre.

Det er særligt i sydgående retning, at problemerne hober sig op.

Link kopieret!

Vej ryddet efter uheld - men køen har vokset sig enorm

Isterødvejen var spærret i begge retninger som følge af et uheld på strækningen.

Der er nu ryddet op efter uheldet, men køen er fortsat massiv, beretter DR.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google