Teatret Aveny-T på Frederiksberg skal i fremtiden nu sikres med statslige midler, hvis det står til regeringen.
I SVM-regeringens finanslovsudspil, der blev præsenteret torsdag, er der afsat 2,6 millioner kroner årligt til Aveny-T i årene 2024 til 2027.
Det oplyste Venstres kulturordfører, Jan E. Jørgensen, til TV 2 Kosmopol allerede inden præsentationen af udspillet.
- Det sikrer teatres overlevelse. Sidste år var Aveny-T i en kritisk situation, som vi reddede med midlertidige midler. Nu er det rigtig dejligt, at det lykkedes at redde teatret, siger Jan E. Jørgensen.
Han henviser til, at et flertal sidste år sikrede Aveny-T med det såkaldte kulturelle aktstykke, som fordeler tipsmidler.
Tidligere har Frederiksberg Kommune købt og reddet teatret, der sidenhen har gennemgået en større modernisering med støtte fra A. P. Møller Fonden.
Jan E. Jørgensen oplyser, at der ikke er lagt op til, at Frederiksberg Kommune nu skal yde et mindre økonomisk bidrag til teatret.
I regeringens finanslovsudspil er der også millioner til andre kulturinstitutioner i hovedstadsområdet. Læs mere i boksen herunder.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Disse kulturinstitutioner får blandt andet også støtte
Der er midler til at opretholde uddannelsen for moderne dans på Holmen - og samtidig fortsætte samme uddannelse i Holstebro.
Filmskolen på Holmen får midler til at genoplive den ellers lukkede uddannelse i production design.
Det internationale kunstcenter Copenhagen Contemporary på Refshaleøen får 2,1 millioner kroner.
Concerto Copenhagen - orkester, der opfører musik fra barokken - får 1,6 millioner kroner.
VM i landevejscykling og World Tour-løb i København. Der afsættes cirka 80 millioner kroner over perioden 2025-2029 til statslig medfinansiering af større internationale sportsevents i Danmark. Reserven skal gå til arbejdet med afholdelse af et World Tour-løb i hovedstadsområdet samt VM i Landevejscykling.
Jan E. Jørgensen, er der nogen kulturinstitutioner, som kommer til at føle sig oversete i jeres finanslovsforslag?
- Jeg ved ikke, hvem det skulle være. Det er en finanslov, der giver et historisk løft til kulturområdet, siger han.
Finansminister: Stærk dansk økonomi
Da finanslovsforslaget torsdag blev præsenteret understregede finansminister Nicolai Wammen (S), at dansk økonomi har det rigtig godt.
Det finanspolitiske råderum opjusteres med fire milliarder kroner som følge af højere strukturel beskæftigelse og en reform af kandidatuddannelserne.
Regeringen afsætter 500 millioner kroner til den såkaldte forhandlingsreserve og dropper en udvidelse af seniorpensionen.
Regeringen foreslår, at forhandlingsreserven skal gå til "yderligere løft af den grønne omstilling og velfærden".
Allerede inden torsdagens præsentation var der i ugens løb sluppet flere elementer af finanslovsforslaget ud.
Blandt andet vil regeringen frem mod 2030 afsætte i alt 3,2 milliarder kroner ekstra til psykiatriområdet.
Regeringen vil blandt andet åbne en ny telefonlinje, som skal fungere som en psykiatrisk akuttelefon. Den skal være åben døgnet rundt hver dag.
Her kommer nogle af pengene fra
Udvalgte finansieringselementer på finanslovforslaget for 2024
Generel rammereduktion i staten (ca. 1,6 mia. kr. over perioden i 2024-2027).
Der reduceres bevillinger på tværs af staten svarende til ca. 400 mio. kr. årligt i 2024-2027 med henblik på at nedbringe administrationen i staten. En række områder undtages, herunder forsvarsområdet, på justitsområdet, udenrigsområdet samt undervisnings-, uddannelses- og kulturinstitutioner.
Finansieringsbidrag fra Aftale om Bedre og billigere kollektiv trafik (ca. 125 mio. kr. i 2024).
Regeringen lægger med finanslovforslaget for 2024 op til at løse en række driftsudfordringer på transportområdet ved at omprioritere ca. 125 mio. kr. i 2024, hvor der historisk har været mindreforbrug. Midlerne skal understøtte opgaveløsningen i Banedanmark, Færdselsstyrelsen og Vejdirektoratet fx den fortsatte drift af jernbanen og saltning af statsvejene om vinteren.
Fastholdelse af nuværende arbejdsevnekrav i seniorpension og annullering af omprioritering af forebyggelsesramme (ca. 260 mio. kr. i 2024).
Den tidligere aftalte lempelse af arbejdsevnekravet i seniorpensionsordningen fra maksimalt 15 til maksimalt 18 timer pr. uge fra 2024 og frem, jf. Aftale om en ny ret til tidlig pension, indgår ikke i finanslovforslaget. Reglerne fastholdes derved, som de er i dag. Omprioriteringen af forebyggelsespuljen gennemføres ligeledes ikke.
Rebudgettering af pulje til uddannelsesløft (ca. 125 mio. kr. årligt i 2024 og frem).
Der har over en længere årrække været et større årligt mindreforbrug på uddannelsesløftspuljen. Fra 2024 og frem vil regeringen derfor omprioritere det forventede mindreforbrug på puljen til andre initiativer, svarende til ca. 125 mio. kr. årligt fra 2024 og frem. Det skal blandt andet ses i lyset af, at regeringen med finanslovforslaget for 2024 også lægger op til at permanentgøre retten til uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge fra 2024 og frem.
