TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Flagermus stopper enormt vindmølleprojekt: Skulle give strøm til 300.000 husstande

Aflandshage skulle have leveret strøm til 300.000 husstande. Nu ventes projektet at blive opgivet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Den store havvindmøllepark var udset til en placering otte kilometer ud for Stevns' kyst og skulle levere strøm til 300.000 husstande i hovedstadsområdet.

Vindmølleprojektet Aflandshage i Øresund, der skulle levere strøm til 300.000 husstande, sættes i bero.

Det oplyser Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (Hofor) i en pressemeddelelse.

Der har været usikkerhed om de nødvendige myndighedstilladelser grundet hensyn til flagermus.

Det gør, at Københavns Borgerrepræsentationen ikke kan stille de nødvendige garantier for projektet. Derfor sættes investeringen i projektet i bero, oplyser Hofor.

Danmarks Naturfredningsforening havde klaget over mangelfulde miljøundersøgelser i forbindelse med projektet.

Tilbage i juli fandt Energiklagenævnet, at der manglede undersøgelser af projektets påvirkning af flagermus.

Etableringstilladelsen blev også trukket tilbage.

- Projektet vil blive opgivet helt, medmindre det i den nærmeste tid viser sig muligt at fortsætte projektet i en anden form, siger Susanne Juhl, bestyrelsesformand for Hofor.

Forsyningsselskabet skriver videre, at ophævelsen af etableringstilladelsen har haft "store konsekvenser" for projektet.

- Det skyldes, at Hofor skal opdatere projektets miljøkonsekvensrapport, med ny høring og risiko for helt nye klager med fokus på andre aspekter, som yderligere kan udsætte projektet, skriver Hofor.

Og det medfører "en enorm økonomisk risiko" for både Hofor og Københavns Kommune at igangsætte projektet uden at have de nødvendige tilladelser.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Aflandshage Vindmøllepark var udset til en placering midt i Køge Bugt, ikke langt fra den nuværende havvindmøllepark Lillegrund.

Overborgmester vil have opgør med reglerne

Københavns Kommune, er eneejer af Hofors afdeling for vindenergi, hvorfor kommunens garantistillelse er fundamental for projektet.

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) siger i en pressemeddelelse, at kommunen ikke vil risikere milliardstore regninger til skatteborgerne, når der ikke foreligger en etableringstilladelse.

- Og derfor har vi været nødsaget til at trække støtten til projektet, siger Sophie Hæstorp Andersen (S).

Hun påpeger samtidig, at der i hendes optik er behov for at ændre rammerne for opsætning af vindmøller, så det gøres "smartere og smidigere".

 - Vi skal selvfølgelig tage hensyn til naturen og respektere klageprocesser, men setuppet må kunne indrettes, så man ikke skal syv år og adskillige hundrede millioner kroner hen i planlægningen, førend det viser sig, at nogle flagermus står i vejen for det største grønne tiltag i Københavns historie. Det er i alles interesse, at vi som samfund indretter betingelser, som skaber tillid og tryghed til planlægning og opsætning af vindmøller. Det har vi tydeligvis ikke nu, siger hun.

Som led i berostillelsen forventer Hofor en nedskrivning på omkring 500 millioner kroner i år.

Det vil reducere forsyningsselskabets mulighed for at udvikle andre grønne energiprojekter, lyder det.

Overblik: Vindmølleprojektet og flagermusene

  • Planen var, at Aflandshage med 26 vindmøller på op til 200 meters højde og med en samlet kapacitet svarende til at kunne forsyne 300.000 hjem med strøm skulle stå klar i 2026.

  • Energistyrelsen udstedte på baggrund af to offentlige høringer en etableringstilladelse i efteråret 2022. Den indeholder vilkår om overvågning af fugle- og flagermustræk.

  • Blandt andet Danmarks Naturfredningsforening klager dog over manglende miljøundersøgelser i forhold til projektets påvirkning af fugle og flagermus.

  • Energiklagenævnet ophæver derefter etableringstilladelsen til Aflandshage på grund af blandt andet manglede undersøgelser af projektets påvirkning af flagermus før etableringen. Flagermusens forhold var planlagt til at blive undersøgt under etableringen.

  • Fraværet af en etableringstilladelse betyder ifølge Københavns Kommune væsentlige ændringer i forhold til blandt andet klager over miljøvurderingen og usikkerhed om en ny etableringstilladelse.

  • I sidste ende vil det kunne påføre kommunen en milliardstor økonomisk risiko.

  • Hofors bestyrelse har indstillet over for Borgerrepræsentationen, at projektet ikke fortsætter.

  • Hofor har arbejdet på at opføre vindmøller på den nuværende placering af Aflandshage siden 2016.

Kilder: Hofor, Københavns Kommune, Danmarks Naturfredningsforening

/ritzau/

DN klagede, selv om de egentlig bakker op

Projektet Aflandshage Vindmøllepark, hvor havvindmøller på op til 220 meters højde med en effekt på 11 megawatt hver var udset til en placering i Køge Bugt otte kilometer fra Stevns og ti kilometer fra Amager, har siden dets konceptuelle fødsel været genstand for kritik fra både Køge Bugt-kommunernes borgmestre samt en række naturforeninger.

Organisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening samt den tyske miljøorganisation Nabu har været blandt klagerne, mens Danmarks Jægerforbund og den Stevns-baserede sammenslutning Strandforeningen Bøgeskov også har indgivet klager til nævnet.

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Førstnævnte organisation kaldte det tilbage i juli måned ”en meget trist sag” som kommer ”alle, inklusiv klimaet, til last”.

- Vi ønsker selvfølgelig, at der kommer fuld fart på den grønne omstilling og udbygning af vindmøller. Men samtidig skal vi tage hånd om naturen og biodiversitetskrisen. Miljøundersøgelserne for Aflandshage er bemærkelsesværdigt mangelfulde, udtalte Lasse Jesper Pedersen, der er klima- og energipolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening dengang.

Ifølge seniorrådgiveren valgte naturorganisationen at klage over projektet, selv om de egentlig bakker op om vindmølleparken, fordi de frygtede, at det ville skabe præcedens, hvis projektet blev gennemført trods en – i deres optik – mangelfuld miljøundersøgelse.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Aflandshage Vindmøllepark, sådan som den skulle have set ud fra Jersie Strand i Solrød Kommune.
Foto: Hofor

Borgmestre har beklaget sig

Danmarks Naturfredningsforening er dog langt fra den eneste part, der har blandet sig i debatten om Aflandshage Vindmøllepark.

Borgmestre i to af de nærmeste kommuner, Stevns og Greve, har også kritiseret planerne – det skete dog med nogle lidt andre argumenter. 

Stevns-borgmesteren Henning Urban Dam (S) udtalt kritik af, at havvindmøllerne vil kunne ses fra kysten og derfor – i borgmesterens optik – vil skænde verdensarven ved Stevns Klint.

Vigtigt skridt mod grøn omstilling

Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, har tidligere kaldt Aflandshage Vindmøllepark ”et vigtigt skridt” i retning mod den grønne omstilling netop på grund af placeringen tæt på hovedstadsområdet.

- Det er vigtigt, fordi vi så ikke skal transportere strømmen så langt, og det giver et mindre tab. Det er også vanskeligt at etablere store produktioner andre steder så tæt på. Det kan ikke nytte noget, at man sætter endnu en vindmøllepark op vest for Thy for at levere strøm til hovedstadsområdet. Det ville ikke gavne forsyningssikkerheden, og det ville heller ikke gavne den grønne omstilling i Østdanmark, sagde Brian Vad Mathiesen til TV 2 Kosmopol i november måned sidste år.

Havvindmølleparken var udset til at blive anlagt i 2025 og taget i brug i 2026.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Politiet finder større mængde fyrværkeri i garage

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Nordsjællands Politi har lørdag aften fundet en større mængde fyrværkeri i en garage i Gentofte.

Det oplyser vagtchef Rune Mandrup til TV 2 Kosmopol.

- Der er mere, end den normale forbruger har, og hvad der er lovligt at have, men der ikke tale om hele paller. Nu skal vi have beredskabet herud, så vi kan få registreret det, siger han.

Han oplyser videre, at det ikke har været nødvendigt hverken at evakuere beboere i nærheden eller tilkalde forsvarets ammunitionsrydningstjeneste i forbindelse med fundet.

- Det ligner umiddelbart fyrværkeri til forbrugermarkedet, så der er altså ikke tale om kanonslag eller lignende.

Politiet har hverken sigtet eller anholdt nogen i sagen, men de er i kontakt med ejeren af garagen.

De vil være til stede på adressen nogle timer endnu.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Minister vil skærpe krav til taxachauffører efter flere sager om overgreb

Et nyt klistermærke skal være med til at sikre kundernes tryghed hos Dantaxi.
Foto: Morten Spuhr/TV 2 Kosmopol

Der er behov for at kigge på de krav, der stilles til taxachauffører, og transportminister Thomas Danielsen (V) har derfor indkaldt taxaforligskredsen til en evaluering af den danske taxalov.

Det skriver Ekstra Bladet.

Der har nemlig de seneste år været flere sager om taxachauffører, der har begået overgreb mod deres kunder.

Ministeren peger derfor på, at de såkaldte vandelskrav - krav om pålidelighed, etik og integritet - skal tages op til eftersyn.

- Vi skal have væsentligt skærpede vandelskrav. Altså skærpede krav til, hvordan man får et chaufførkort og får lov at køre med mennesker - som jo også nogle gange er mennesker i en sårbar situation af den ene eller anden art. Det kræver en høj etik, siger han til Ekstra Bladet.

Ifølge mediet KøbenhavnLIV har der i hovedstadsområdet været fem sager om taxachauffører, der har begået overgreb mod deres kunder, i perioden fra juni 2022 til december 2024.

I starten af december lancerede Dantaxi et klistermærke, som chaufførerne kan køre med, hvis de lever op til en række krav.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Deres datter døde på sin jordomrejse - nu roser de deres hjemby

Roskilde Domkirk
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forældrene til den unge danske kvinde, der tilbage i november døde under et ophold i det sydøstasiatiske land Laos, sender nu en stor tak til hele deres hjemby.

Det skriver Sjællandske medier.

De har nemlig mødt en overraskende stor grad af støtte og sympati fra borgerne i Roskilde, hvor de bor.

- Jeg er bare taknemmelig for at bo i verdens største lille by. Det er virkelig overvældende så mange, som har tænkt på os, krammet os, sendt blomster, kort, beskeder. Det havde jeg virkelig ikke ventet. Men det siger måske også noget om, hvem Anne Sofie var, fortæller hendes far Didier Coyman til Sjællandske Nyheder.

deres datter, Anne-Sofie Ørkild Coyman, blev erklæret død den 13. november - formentlig af metanolforgiftning.

Hun blev begravet fra Roskilde Domkirke den 7. december.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

34-årig anholdt efter politijagt i Københavns gader

Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

En 34-årig mand er blevet anholdt efter en 14 minutter lang biljagt i København.

Det oplyser Jonathan Wald, central vagtleder hos Københavns Politi til TV 2.

Politiet eftersatte den 34-årige, da han ikke ville stoppe ved Langebro.

Det lykkedes klokken 14.26 lørdag politiet at stoppe manden på Danneskiold-Samsøes Allé ved Holmen. H

an vil blive sigtet for flere overtrædelser af færdselsloven og muligvis også af straffeloven. Det er endnu ikke afgjort, om han vil blive krævet fængslet ved et grundlovsforhør.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Færre afviste asylansøgere venter på at komme hjem

Der er rekordfå afviste asylansøgere i udsendelsesposition.

Det skriver Udlændinge og Integrationsministeriet lørdag i en pressemeddelelse.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) skyldes det blandt andet oprettelsen af Hjemrejsestyrelsen i 2020.

Hjemrejsestyrelsen har ansvaret for, at afviste asylansøgere udrejser fra Danmark.

I dag er der omkring 330 afviste asylansøgere i udsendelsesposition. I 2020 var tallet 1155.

- Det er en kæmpe succes, at vi i Danmark er lykkedes med at få tallet bragt så langt ned, siger Kaare Dybvad Bek i pressemeddelelsen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Fem dræbt i Tyskland: Politiet har fokus på julemarkeder i København

Det var med denne bil, den formodet gerningsmand dræbte fire personer fredag aften.
Foto: Axel Schmidt/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter et formodet angreb på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag lyder det fra Københavns Politi, at man til alle tider har operationelt fokus på steder med mange mennesker.

- Julemarkeder har vi også haft fokus på, og det fokus er ikke blevet mindre efter i går, siger vagtchef Henrik Stormer lørdag formiddag til Ritzau.

Politiet ønsker ikke at gå i detaljer med indsatsen eller at svare på, om patruljeringen er øget som følge af udviklingen i Tyskland.

Fredag aften omkring kl. 19 kørte en mørk BMW igennem et julemarked i Magdeburg i Tyskland. Bilen nåede at dræbe fem personer og såre cirka 200, det skriver den tyske avis Bild lørdagen morgen.

Efterfølgende anholdte politiet føreren af bilen.

Denne artikel er opdateret kl. 13:07. Tidligere fremgik det, at kun fire personer var dræbt og 68 personer såret. Dette tal er nu steget og opdateret.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google