Flere anmeldelser om tyverier ved selvbetjeningskasser
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Politikredsen håndterer lige nu 131 anmeldelser om den type butikstyveri.
- Måske tror folk, at det er risikofrit at lave butikstyveri på den måde, men det er det ikke. Folk nøjes typisk med kun at betale for nogle af varerne, men det betyder jo så, at vi har deres betalingsoplysninger. Så vi skal nok finde frem til dem, udtaler politikommissær Lene Sveigaard.
- Så selv om pengene måske er små her i december, så lad være med at falde for fristelsen. Det giver ikke kun en bøde, men også en plet på straffeattesten, der kan få stor betydning for en fremover, siger hun videre.