Folkekirker siger farvel til landbruget og planter skov i stedet

- Vi har plantet rigtig mange forskellige træsorter. Der er eg, bøg, lind, dunbirk, lærk og mange andre klassiske nordiske sorter. Alt det, der vil gøre godt for biodiversiteten.

Det er Jørgen Hvolbye Lauritzen, der begejstret viser os rundt i den nyplantede Vallensbæk Kirkeskov. Han er menighedsrådsmedlem i Vallensbæk Sogn, hvor han er formand for rådet for grøn omstilling.

- Når vi nu planter skov her, så bliver det jo tinglyst som fredskov, og så må det ikke fældes igen. Så vi sikrer, at her vil være skov i mange generationer frem. Det er jeg da lidt stolt over at være med til, siger han, mens han bevæger sig rundt i rækkerne mellem de mange små nyplantede træer.

I alt er der plantet 46.220 træer fordelt over 16 hektar jord, der indtil for nylig blev brugt som landbrugsjord.

- Samtidig med at vi nu gør noget godt for biodiversiteten og planter træer, der kan hive CO2 ud af luften, så skaber vi jo et oplevelsessted for byens borgere. Det bliver en skov, hvor man naturligt vil søge hen og gå ture. Et frirum, hvor man kan gå og reflektere lidt over sig selv og sin livssituation, uddyber Jørgen Hvolbye Lauritzen. 

Skoven blev plantet i maj og indviet i juni af både borgmester, biskop og kirkeminister som Danmarks første klimaskov på kirkejord.

- Det her er et godt eksempel på, at man i Folkekirken tager den grønne omstilling meget seriøst. Og jeg synes, at det ligger godt i forlængelse af kirkens budskab om at tage ansvar - ikke bare for sig selv, men også for andre. I tager med den her kirkeskov den grønne omstilling og naturen alvorligt, sagde kirkeminister Morten Dahlin (V) ved indvielsen.

Folkekirken lagde sidste hånd på en omfattende undersøgelse af kirkens klimaregnskab i april.

Herfra kan hver enkelt sogn se, hvordan det påvirker klimaet, og derigennem også få vejledning til, hvordan man bedst kan lave klimatiltag.

- Som kirke er vi jo en del af samfundet, og derfor synes jeg, det er helt naturligt, at vi deltager i den grønne omstilling. Så vi satte os ned og så på, hvordan vi bedst kunne bidrage, og det at etablere en skov, synes vi, gav rigtig god mening, siger Jørgen Hvolbye Lauritzen.

Flere kirkeskove på vej

Skoven i Vallensbæk har fået økonomisk støtte fra den statslige klimaskovfond, og herfra er der blevet givet penge til yderligere 13 skove på kirkejorde rundt i Danmark, som enten er ved at blive opført, eller som endnu er på tegnebrættet.

I alt har Klimaskovfonden givet støtte til etablering af 99,4 hektar kirkeskov.

- Vi oplever lige nu en stor interesse i kirkerne for at omlægge landbrugsjord til klimaskov. Og den tendens tror vi vil accelerere yderligere de kommende år, for flere og flere i kirkerne får i disse år øjnene op for det ansvar for klima og miljø, som folkekirken har som landets tredjestørste jordbesidder, siger Jesper Rønn Kristiansen, der er projektleder i Folkekirkens Grønne Omstilling.

I Græse fem kilometer nordøst for Frederikssund er der endnu hvedemark på kirkens jorde. 

Men når kornet er blevet høstet, så skal sognets 10 hektar marker omplantes til skov.

- Vi vil ikke længere bortforpagte vores landbrugsjord. Nu vil vi have en mageløs skov, som menigheden har lyst til at gå og være i. Her skal være både frugtlunde, urørt skov og steder hvor børnene kan klatre i træer, siger Jytte Hare, der i Græse og Sigerslevvester menighedsråd er blevet udpeget som skovformand.

Til oktober starter en lokal landmand med at anlægge et stisystem, og til april skal træerne så plantes, således at kirkeskoven kan blive officielt indviet til maj næste år.

- Vi drømmer om at få et sted, hvor vi kan lave kirke på rigtig mange måder. Vi skal have en eng med et stort egetræ, hvor vi kan lave udendørs gudstjenester, og så skal præsten kunne tage unge kommende konfirmander med ud i skoven og se på skaberværket, og tale om al den ting, som gud har gjort, og så skal vi kunne lave en skattejagt om påskens historie eksempelvis.

- Det bliver et fuldstændig mageløs sted at gå ture, at være i, lege i og lave aktiviteter i. Jeg glæder mig til, at vi kan sidde på skovens bænke, spise et friskplukket æble og bare tænke over tilværelsen, siger Jytte Hare.

I Græse har det primære udgangspunkt for at anlægge skov været et ønske om at kunne lave kirkelige handlinger på en mere moderne måde. At det så samtidig kan gøre godt for både klima, natur og biodiversitet, gør bare glæden over projektet større.

- Det bliver simpelthen så stort, når vi kan indvie skoven. Jeg synes bestemt, at det er kirkens opgave at være med til at passe på skaberværket. Og jeg synes også, det er kirkens opgave at tænke sig grundigt om, hvordan vi bruger vores fælles ressourcer, siger Jytte Hare.

Kirker går glip af forpagtningsindtægter

Som udgangspunkt betaler Klimaskovfonden det meste af etableringsomkostningerne for skovene. 

I Vallensbæk har både kirke og kommune dog spyttet lidt ekstra i kassen, henholdsvis cirka 360.000 og 180.000 kroner.

Vallensbæk Sogn har stillet 10 hektar jord til rådighed for skoven, mens kommunen har givet de sidste seks hektar. Da jorden hidtil har været bortforpagtet til landbrug, vil begge parter derfor gå glip af en årlig indtægt fra jordleje. For kirkens vedkommende er der tale om ca. 40.000 kroner om året.

- Det er selvfølgelig penge, som vi ikke længere kan bruge på almindelige kirkeaktiviteter, men da det er 40.000 kroner ud af et årligt driftsbudget på ni millioner kroner, så er det jo ikke det store beløb i det fulde billede, så det vil være svært for mig at sige, præcis hvad det er vi nu ikke længere kan lave, siger Jørgen Hvolbye Lauritzen.

- Alt i alt så koster den her kirkeskov 82 kroner per folkekirkemedlem i vores sogn, og det synes vi egentlig, er et meget fair bidrag at give til den grønne omstilling, når vi samtidig får så meget igen. Skoven bliver jo et stort aktiv for vores lokalområde, siger Jørgen Hvolbye Lauritzen.

Lige nu er skoven lukket af med et trådhegn omkring, så træerne får fred fra både dyr og mennesker, så de i ro og mag kan vokse sig større. Kirken forventer, at de om tre år vil kunne sætte låger i hegnet, så offentligheden vil kunne komme ind og nyde skoven.

Plan om udendørsgudstjenester

Til den tid regner kirken også med, at de vil kunne arrangere udendørs gudstjenester i nogle af de lysåbninger, der er placeret rundt omkring i skovarealet.

- Cirka 85 procent af arealet er blevet tilplantet. Resten skal ligge som åbne sletter, for det er især der, biodiversiteten får frit spil, forklarer Jørgen Hvolbye Lauritzen.

Der gik lige omkring to år, fra ideen om skoven blev født til træerne i Vallensbæk blev plantet. For Jørgen Hvolbye Lauritzen har hele processen været både god og meningsfyldt, og han opfordrer derfor andre menighedsråd til at tage lignende tiltag.

- Det kan jo både være at etablere skov, at opsætte solceller eller noget helt tredje. Min opfordring er bare, at man som menighedsråd, især hvis man har noget landbrugsjord, tager stilling til, hvordan man kan bidrage til den grønne omstilling, siger Jørgen Hvolbye Lauritzen.

I Folkekirkens Grønne Omstilling gør projektleder Jesper Rønn Kristensen opmærksom på, at der til september er menighedsrådsvalg i alle landets sogne, og at dermed er mulighed for at påvirke de valg, kirkerne står overfor

- Ved at melde sig ind i et menighedsråd, om det er i byen eller på landet, så har man et enormt ansvar og en enorm mulighed for at gøre en stor forskel omkring både klima og miljø. Så jeg håber da, at nogle klimainteresserede borgere melder sig på banen, siger Jesper Rønn Kristiansen.