Har du hørt om ’brotox’? Skønhedsklinikker går målrettet efter mænd
Rasmus Lindbjerg er en ud af et stigende antal mænd, der får lavet skønhedsbehandlinger. Ny ph.d.-afhandling viser, at mere og mere markedsføring målrettes mod mænd.
Foto: Privatfoto
- Det første, jeg fik lavet, var botox i min bekymringsrynke mellem brynene, som jeg synes er ret markant hos mig, siger 31-årige Rasmus Lindbjerg, som bor i København.
Han var omkring 26 år første gang og har jævnligt siden fået sprøjtet botox i panden, ved øjnene og mellem brynene. Senest er han også begyndt at eksperimentere med fillers ved kindbenene.
Kosmetiske behandlinger:
Ikke-invasive kosmetiske behandlinger:
Botox: Botulinum toxin type A, der egentligt er et giftstof, reducerer eller fjerner rynker midlertidigt ved at lamme bestemte muskler i ansigtet. Effekten er kun midlertidig mellem 3-6 måneder.
Fillers: Et fyldestof, der laves af kollagen, som vi alle i forvejen har, da det er hovedsubstansen i al bindevæv. Brugs ofte til at lave større læber. Her er effekten også kun midlertidig.
Kosmetisk kirurgi:
Permanente operationer, der ændrer folks udseende efter en eller flere operationer. det kan være brystforstørrelser eller fedtsugninger.
Rasmus Lindbjerg vil gerne bevare et ungdommeligt udseende, og samtidigt holde det så naturligt som muligt:
- Jeg har altid villet bevare det maskuline udtryk og er meget opmærksom på ikke at overgøre det eller se for dukket ud, siger han.
Rasmus Lindbjerg arbejder som pædagog i København, men har også medvirket i flere realityprogrammer. I dag deler han arbejdsugen op mellem sit pædagogiske virke og tid til at dyrke sin reality- og influencerkarriere på Instagram.
I begyndelsen betalte han selv for sine kosmetiske behandlinger, men nu indgår han i sponsoreret samarbejde for en klinik og deler sine resultater på Instagram.
Jeg har altid villet bevare det maskuline udtryk
Han er en del af den voksende gruppe mænd, der får lavet skønhedsbehandlinger. Antallet af danske mænd, der får lavet kosmetisk kirurgi, er stigende ifølge tal fra Landspatientregistret, og ifølge nyslået ph.d. er der god grund til at tro, at antallet af mænd, der får lavet midlertidige behandlinger som botox og fillers også er steget:
- Der bliver ikke ført statistik på antallet på antallet af botox- og fillerbehandlinger i Danmark, men ser man på internationale tal, så udgør mænd cirka 15 procent af de non-invasive behandlinger, siger Signe Rom Rasmussen, der for nyligt har færdiggjort en ph.d. ved Syddansk Universitet om mænd og skønhedsbehandlinger.
Hun har især kigget på, hvordan flere firmaer er begyndt at markedsføre behandlinger med botox og fillers til mænd.
- Jeg har analyseret markedsføring, hvor der bliver brugt en masse metaforer til hvordan botox kan være et maskulint produkt, siger Signe Rom Rasmussen
Det kan være markedsføring, hvor botox kaldes for "brotox", hvor testosteron bliver fremhævet, eller hvor der på hjemmesiden, der reklamerer med botox til mænd står: ”Mænd skal behandles som MÆND”, ligesom klinikkerne beskriver, hvordan en rigtig mand skal se ud med bred kæbelinje og få rynker.
(Artiklen fortsætter under grafikken.)
- Det er en spændende udvikling at følge, hvor mænds udseende i højere grad er noget, der skal holdes ved lige, ligesom vi i årevis har fokuseret på kvinder og kvinders kroppe. Vi ser produkter, der tidligere kun var til kvinder, der får en mandlig udgave, siger hun.
Synlige i medierne
Signe Rom Rasmussen peger også på, at mænd der får skønhedsbehandlinger, er meget mere synlige i medierne end tidligere, og at flere kendte mænd er blevet ambassadører for kosmetiske behandlinger.
Frederik Federline, Uffe Buchard og Dan Rachlin har været ambassadører eller reklameret for klinikker, og tidligere fodboldlandsspiller Martin Albrechtsen har fortalt om sine jævnlige botox-behandlinger i tv-programmet ’Plastikkongerne’.
(Artiklen fortsætter under billedet.)
Foto: Privatfoto
Den synlighed er Rasmus Lindbjerg også en del af. Han profiterer nemlig af at lave reklame for sine behandlinger til sine følgere på Instagram.
- Nu deler jeg det på Instagram for at få mine privilegier, men jeg er meget opmærksom på, hvilket skønhedsideal jeg udsender, siger han.
Når Rasmus Lindbjerg reklamerer for skønhedsbehandlinger, sikrer han sig, at hans stories kun er synlige for følgere over 18 år.
- Det er jeg glad for, at man kan indstille, for jeg er ikke interesseret i at helt unge drenge og piger skal have et indtryk af, at man skal se perfekt ud.
Han har ikke altid været lige så åben om sine kosmetiske behandlinger, som han er i dag:
- Jeg har aldrig holdt det hemmeligt, og folk har altid måttet spørge ind til, at jeg fik behandlinger, men jeg har nok heller ikke snakket så højt om det. Det er ikke ligefrem det, man underholder med til familiefrokoster i Jylland, siger han.
Både Rasmus Lindbjerg og Signe Rom Rasmussen mener, at det generelt er blevet mere accepteret at mange forskellige typer mænd får lavet skønhedsbehandlinger.
- Jeg tror, det er lidt sværere for heteroseksuelle mænd. Mange mænd tror, det er et tab af maskulinitet. Så kan sådan nogle som mig måske have lidt lettere ved at råbe højt om det, siger Rasmus Lindbjerg.
