Her er de spørgsmål, vi gerne ville stille Miss Universe - men det måtte vi ikke

TV 2 Kosmopol ville give Miss Universe, Victoria Kjær Theilvig, god mulighed for at uddybe takketalerne med budskaber om piger og kvinders kamp for et bedre liv. Men i stedet blev interviewaftalen aflyst.

Foto: Carl De Souza/AFP/Ritzau Scanpix

I en uge har TV 2 Kosmopol forsøgt at få Miss Universe i tale.

Danske Victoria Kjær Theilvig fra Søborg er den første af sin slags herhjemme, og under sin takketale efter kåringen i sidste uge lød stærke budskaber om at blive en succes på trods af modgang og ønsket om, at alle kvinder skal have et bedre liv.

Tirsdag morgen kom beskeden så: Miss Universe er klar til interview om en time - organisationen skulle blot have spørgsmålene forinden på engelsk, så de kunne forberede vinderen.

Men - bare ti minutter før snakken med Victoria Kjær Theilvig skulle finde sted via en telefonforbindelse mellem Thailand og Frederiksberg - blev interviewet aflyst.

Ifølge Miss Universe-organisationen skyldtes det karakteren af TV 2 Kosmopols spørgsmål, der ikke var af den slags, organisationen ønskede sig. Miss Universe modtog kun spørgsmål om sejren og lykønskninger, måtte vi forstå.

"The interview is targeted to congratulate her and ask her about her winning run", lød beskeden.

Eller på dansk; "Formålet med interviewet er at lykønske hende og spørge hende om hendes sejr/sejrsgang."

Meldingen, som alle danske medier har fået fra Miss Universe-organisationen, betyder, at vi ikke får uddybet Victoria fra Søborgs sejrs- og takketaler, efter hun vandt i Mexico City.

Takketaler, der understregede vigtigheden af, at piger og kvinder verden over kan få et bedre liv, uanset hvor man kommer fra, som den nyslåede Miss Universe proklamerede fra scenen. Men den mulighed blev Victoria Kjær Theilvig forhindret i at gribe af sit menageri.

Miss Universe-organisationen afviste TV 2 Kosmopols spørgsmål som "negative vinkler". Bedøm selv herunder:

Her er spørgsmålene, TV 2 Kosmopol gerne ville stille:

  1. Hvad glæder du dig mest til i det kommende år med alle de oplevelser, som titlen Miss Universe vil give dig – og kommer du tilbage til København i løbet af det næste år?

  2. Da du vandt, var dit meget stærke budskab for rullende kameraer til piger og kvinder over hele verden: "Uanset hvor du kommer fra, uanset din fortid – du kan altid vælge at vende det hele til din styrke." Kan du prøve at sætte lidt mere konkrete ord på det?

  3. Hvis man som kvinde kommer fra en svær barndom og ungdom, hvordan kan man så konkret gøre det til sin egen styrke?

  4. Mange vil mene, at pigers og kvinders udfordringer kan være ret forskellige alt efter, om man kommer fra Sri Lanka, Soweto eller Søborg. Du er selv vokset op i hovedstadsområdet, og hvis du ser på hovedstadsområdet i dag, hvilke udfordringer ser du for piger og kvinder der, som du mener kan forbedres?

  5. Du sluttede aftenen i Mexico City med at sige: "Jeg vil skabe forandring, jeg vil skrive historie – og det er det, jeg gør (i aften)." Når du en dag sidder på et plejehjem i Herlev og ser tilbage på dit liv, hvad er så det vigtigste for dig at have givet videre, inden du lukker øjnene for sidste gang?

Dermed får vi ikke svar på, hvordan den nykronede Miss Universe forholder sig til sin egen titel i lyset af hendes opvækst og budskabet om at kunne formå hvad som helst uanset baggrund.

TV 2 Kosmopol har forelagt Miss Universe-organisationen kritikken af, at Victoria Kjær Theilvig ikke har fået mulighed for at svare på vores spørgsmål, som relaterede sig til sin egen forhistorie og vindertale. De er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Kønsforsker: "Det er svært at se, hvad godt det gør

Ifølge Christian Groes, som er antropolog og kønsforsker på Roskilde Universitet, er det dog også med begrænset vægt, universets smukkeste kvinde taler.

- Man taler nok med større stemme som Miss Universe, men når man skal opveje mellem fordele og ulemper, kan det ikke gøre op med den skade, som den her konkurrence skaber.

- Jeg kan godt se, at hun siger, at skønhed kommer indefra. Men det udligner ikke det faktum, at den konkurrence, som hun er en del af, giver en masse ubehag og mindreværd hos rigtig mange kvinder. Så det er svært at se, hvad det gør af gavn at have sådan en konkurrence, siger Christian Groes til TV 2 Kosmopol og uddyber:

- Også fordi skønhedsidealet er så snævert, som det er. Det hele skal være perfekt og man kan måske sige ”Barbie-perfekt” – og man ved, at det har en dum effekt. Det er ikke i trit med tiden. Det er noget, man kæmper for at bryde med andre steder; de her skønhedsnormer, som ikke tjener noget godt.

Han peger også på, at konkurrencen i høj grad fordrer en "objektivisering af kvinden, hvor de reduceres til deres skønhed."

- Det går meget imod meget af det, som vi ellers kæmper imod. Det er svært at se, hvad godt det gør, siger Christian Groes.

Spørg Os

Klik og stem på ugens udvalgte spørgsmål her
+

_

Rejser jorden rundt

Med til titlen som Miss Universe følger en årskontrakt med Miss Universe-organisation på 250.000 dollars som betaling for det arbejde, hun udfører i løbet af det næste år.

Derudover får Victoria Kjær Theilvig stillet en luksuslejlighed til rådighed i New York City, hvor hun kan bo, mens hun er vinder, skriver spanske Marca.

Ifølge Miss Danmark-direktøren Lisa Lents skal Miss Universe i løbet af det næste år besøge 35 forskellige lande i forbindelse med det arbejde.

BT beskriver også, hvordan en stor krone besat med flere tusinde diamanter og safirer er del af arbejdstøjet for vinderen.

Den danske Miss Universe Victoria Kjær Theilvig har allerede besøgt Miami, Washington, New York og er i øjeblikket i Thailand. Det er første gang i de 73 år, som skønhedskonkurrencen har været afholdt i, at titlen går til en dansker.

Link kopieret!

Seneste nyt

Skal du køre til Sverige? Fra søndag skal du være opmærksom på dette

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Hvis du har planer om at krydse grænsen til Sverige - i bil - skal du være ekstra opmærksom på dine dæk.

De skal nemlig have et lille ikon af et bjerg med tre tinder og et snefnug indeni for at leve op til lovkravene. Sverige har fra 1. december skærpet lovkravene til vinterdæk.

- Hvis man ikke kører med lovlige dæk, risikerer man en bøde, og det vil jo være en kedelig start på ferien, hvis det blot handler om, at man ikke har været bekendt med de nye regler, siger Sune Bille Larsen, der er chef for Innovation og Forhindring i LB Forsikring.

Det har hidtil været lovpligtigt at køre med vinterdæk i Sverige i perioden fra 1. december til 31. marts, når der er lave temperaturer og is, sne eller vand på kørebanen.

Fremover skærpes kravene således, at vinterdæk skal være mærket med symbolet ’alpetop/snefnug’, med mindre man kører på pigdæk.

Link kopieret!

Efter spektakulær kidnapning: Nu er yderligere tre personer anholdt

I alt 10 personer fra bandemiljøet er nu anholdt.
Foto: Mads Claus Rasmussen

Midt- og Vestsjællands Politi har onsdag eftermiddag og torsdag morgen anholdt i alt tre mænd i to kidnapningssager med relation til hinanden. Der er tale om tre mænd på 19, 24 og 25 år. De blev anholdt i København, Greve og Køge.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

- Anholdelserne bunder i en sag fra september, hvor politiet fik anmeldelse om, at en mand var blevet tvunget ind i en bil af flere mænd i Osted ved Lejre.

Den kidnappede 44-årige mand blev fundet dagen efter at frihedsberøvelsen var sket. Han var, ifølge politiet, blevet truet med kniv og pistol, havde fået trukket en hætte over hovedet og var blevet bundet med gaffa-tape og håndjern og trampet i hovedet. Det var dog til sidst lykkedes ham at slippe væk.

Politiets efterforskning viste, at flere fra samme personkreds en uge forinden havde udført en anden frihedsberøvelse i Haslev.

- Der er tale om to grove sager, hvor de involverede alle er tilknyttet bandemiljøet. Vi regner med også at fremstille de tre seneste anholdte, så vi i alt kommer op på 10 fængslede i de to sager. Sagerne viser en kynisme og brutalitet, som vi er meget tilfredse med at slå ned overfor. I den seneste sag er frihedsberøvelsen også blevet filmet af gerningsmændene, og derfor sigter vi dem også efter paragraffen om ydmygelsesvold, siger politikommissær Michael Andreassen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Link kopieret!

Københavnsk borgmester går på barsel - her er afløseren

Foto: Søren Lorenzen/Ritzau Scanpix

Beskæftigelses- og integrationsborgmesteren i Københavns Kommune, Jens-Kristian Lütken (V) går på barsel fra 2. december og overdrager sin post til Louise Theilade Thomsen (V).

Jens-Kristian Lütken blev i juni far for tredje gang og holder nu måneders barsel med sin yngste søn, Valdemar.

På et møde i Københavns Borgerrepræsentation torsdag den 28. november skal det officielt godkendes, at Louise Theilade Thomsen (V) tager over som fungerende borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i de tre måneder, Jens-Kristian Lütken er på barsel.

Link kopieret!

Udskudt: Skyldskendelse om skuddrabet, der lukkede Pusher Street

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Opdatering:

Ifølge Ritzau er skyldskendelsen udsat til tirsdag den 3. december.

Københavns Byret afsiger skyldkendelse i dag, torsdag, i en sag, hvor fem mænd er tiltalt for at have dræbt en 30-årig mand på Christiania i forbindelse med et skyderi i bygningen Stjerneskibet. Flere andre blev såret.

Sagen blev indledt 12. august og er blevet behandlet over en lang række dage. Hvis de tiltalte findes skyldige, ventes procedure om straf umiddelbart efter. Udmålingen af en eventuel straf ventes først fredag.

Dette drab blev starten til slutningen på Pusher Street. 6. april i år valgte christianitterne at rydde gaden og fjerne både belægning og hashboderne.

Link kopieret!

DSB aflyser tog frem til middag

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

På grund af fejl på et sporskifte ved Københavns Lufthavn er DSB nødt til at aflyse tog mellem København H og lufthavnen.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

- Vi forventer, at Banedanmark har repareret sporskiftet så vi igen kan køre alle vores tog til og fra Lufthavnen efter kl. 12, lyder melding torsdag morgen klokken 07.00.

Information om forsinkelserne:

  • IntercityLyn kører ikke mellem København H og CPH Lufthavn

  • Togene, der kører mellem Odense/Slagelse og direkte til CPH Lufthavn kører normalt

  • Øresundstogene oplyser, at de kører hvert 30. minut.

    Læs mere på skånetrafikkens hjemmeside. www.skanetrafiken.se

Link kopieret!

"Ækelt vejr" over Sjælland

Radarbillede klokken 6.10.
Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Nattens regnvejr har i de tidlige morgentimer mistet lidt af intensiteten. Ikke desto mindre er der stadig områder i landet med kraftig regn.

Det gør sig gældende i et bånd, der strækker sig fra det østlige Fyn, hen over det centrale Sjælland og til Bornholm.

Derudover er en stribe af regnbyger ned gennem det østlige og sydlige Jylland.

- Det er et ækelt vejr, som mange danskere er stået op til her til morgen. Det seneste døgn er der faldet op mod 40 millimeter lokalt og målt vindstød af stormstyrke. Så man skal passe på i trafikken, siger TV 2 Vejrets Jacob Mouritzen.

Link kopieret!

Akut sporarbejde skyld i færre tog torsdag morgen

Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

Der kører færre tog mellem København H, Københavns Lufthavn og Malmø torsdag morgen.

Det skriver P4 Trafikmeldinger.

Togene mellem København H og Malmø kører kun en gang hver halve time. Årsagen er akut sporarbejde.

Find flere informationer på DSBs egen hjemmeside.

Link kopieret!

21-årig fra Greve døde i Laos: "Det er ufatteligt at tænke på, at hun ikke er her mere"

Foto af det hostel, de to danske kvinder boede på i Laos.
Foto: AFP/Ritzau Scanpix

21-årige Freja Vennervald Sørensen fra Greve døde af formodet metanolforgiftning på sin rundrejse i Laos. Det skriver sn.dk.

Hun var taget afsted med sin gymnasieveninde Anne-Sofie Ørkild Coyman, der også er omkommet.

- Det er ufatteligt at tænke på, at hun ikke er her mere. Jeg sidder tilbage med sådan et spørgsmål om, hvorfor? Jeg kan slet ikke forstå det. Jeg er også vred over det, der er sket, siger Rikke Vennervald, der er mor til Freja, til sn.dk.

Freja Vennervald Sørensens forældre fortæller, at det er vigtigt for dem at dele, hvad der er sket med deres datter, så der ikke er flere unge, der skal miste livet på dannelsesrejser.

Det mistænkes, at de to kvinder har indtaget alkohol på det hostel, hvor de boede, som har været blandet op med det giftige stof metanol.

Link kopieret!

78-årig efterlyst af politiet

Foto: TV 2 Kosmopol

Opdatering kl. 22.03

Nordsjællands Politi skriver på X, at Jinnie nu er fundet i god behold.

Nordsjællands Politi leder efter 78-årige Jinnie fra Virum.

Det skriver politiet på X.

Hun forlod plejecenter Solgården på Virumstræde omkring klokken 19.30 onsdag.

Jinnie beskrives som 168 centimeter høj, almindelig af bygning og med langt, gråt hår. Hun er iført en sort pelsjakke, sorte leggins og sorte støvler, og hun har en sort dametaske på sig.

Du kan kontakte politiet på 114, hvis du ser hende.

Link kopieret!

Fire søskende tiltalt for at indespærre deres homoseksuelle bror i en måned

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fire søskende mellem 21 og 27 år er tiltalt for at have indespærret deres homoseksuelle bror i over en måned. Ifølge anklageskriftet blev broren holdt fanget i et lille depotrum uden vinduer i en lejlighed i Brøndby.

Onsdag var tredje retsdag i sagen, hvor en af de fire søskende vidnede. Hun forklarede ifølge sn.dk, at indespærringen var et forsøg på at hjælpe broren, fordi han var voldelig og truede med selvskade.

Foruden langvarig frihedsberøvelse er de fire søskende tiltalt for at have udøvet fysisk og psykisk vold på broren. Ifølge anklageskriftet blev broren nægtet mad og drikke og blev slået med en ledning, hvis han bad om hjælp.

Anklagemyndigheden mener, at der er tale om en hadforbrydelse.

Tre af de tiltalte nægter sig skyldige, mens den fjerde erkender delvist.

Retssagen fortsætter torsdag.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
beyondwords no-domain

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google