Hovedstadskommune får mest: Milliardpulje på vej til uddannelse af pædagoger

Kommunerne får nu tilskud fra regeringen til at opkvalificere pædagoger. I Københavns Kommune får man et årligt tilskud på over 7,5 millioner kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Regeringen vil bruge 1,5 milliarder kroner på opkvalificering af landets pædagoger.
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Ansatte i blandt andet dagplejer, vuggestuer og børnehaver er ofte ikke faglærte eller dygtige nok. 

Det mener regeringen, der nu har afsat en milliardpulje til at løfte kvaliteten af medarbejdere i landets dagtilbud, oplyser Astrid Krag, der er børne- og undervisningsordfører for Socialdemokratiet.

- Der går rigtig mange medarbejdere, der ikke er faglærte eller dygtige nok i de enkelte børnehaver og vuggestuer, siger hun til TV 2 Kosmopol.

Eksempelvis viser den seneste opgørelse fra regeringen, at Københavns Kommune har en af de laveste uddannelsesdækninger i landet. 

Opgørelsen er fra 2021, og her ligger den samlede andel af uddannede pædagoger blandt ansatte i kommunale og selvejende dagtilbud på 53,5 procent.

På landsplan er gennemsnittet 60,3 procent.

Derfor er det heller ikke tilfældigt, at Københavns Kommune er den kommune, der får flest penge ud af milliardpuljen.

Kommunen står nemlig til at få over 7,5 millioner kroner om året. De penge går direkte til kommunens dagtilbud, som skal bruge dem på at sikre, at deres personale i højere grad bliver uddannet.

- Her kan man sætte sig ned med den enkelte medarbejder og blive enige om, hvad denne medarbejder gerne vil bygge oven på sin faglighed. Det kan være kurser eller anden uddannelse, som løfter kvaliteten hos den enkelte medarbejder, siger Astrid Krag til TV 2 Kosmopol og fortsætter:

- Jeg håber virkelig, at det her vil få engagerede ufaglærte medarbejdere til at tage sig en uddannelse. Det er enormt vigtigt, at vi sikrer, at der er en høj faglighed omkring vores børn.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Det skal midlerne bruges til:

  • Ufaglært pædagogisk personale bliver bedre klædt på til hverdagen i dagtilbud.

  • Ufaglært pædagogisk personale i dagtilbud forberedes, motiveres og afklares til eventuelt senere at kunne gennemføre den pædagogiske assistentuddannelse eller meritpædagoguddannelsen.

  • Erfarne pædagogmedhjælpere i dagtilbud og dagplejere kan blive uddannet gennem den pædagogiske assistentuddannelse og meritpædagoguddannelsen.

  • Pædagogiske assistenter i dagtilbud og dagplejere, der allerede har en pædagogisk assistentuddannelse, kan blive uddannet til pædagog gennem meritpædagoguddannelsen.

  • Uddannet pædagogisk personale i dagtilbud kan opnå specialisering i relevante pædagogiske temaer såsom fx sprog, arbejdet med børn i udsatte positioner, udeliv, motorik eller musik. Øget mulighed for specialisering skal både understøtte øget faglighed og fastholdelse af det pædagogiske personale i dagtilbud i arbejdet med børnene.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

Pengene skal tæt på børnene som muligt

Ifølge Astrid Krag går pengene udelukkende til kommunerne. Det vil sige, at der ikke overføres penge til uddannelsesinstitutionerne som eksempelvis Københavns Professionshøjskole, der er i økonomiske udfordringer grundet et faldende ansøgertal.

- Vi tilbyder det direkte til kommunerne for at få pengene så tæt på børnenes hverdag som muligt, siger hun og pointerer:

- Der er i forvejen afsat et millionbeløb til uddannelsesinstitutionerne også. Et trecifret millionbeløb. Der vil også komme yderligere til dem. Man har ikke overset dem.

Krav til kommunerne

Der stilles dog krav til, at kommunerne bruger midlerne til voksen- og efteruddannelse, der er relevant for, at ufaglært pædagogisk personale motiveres til at gennemføre en pædagogisk assistent uddannelse eller meritpædagoguddannelsen.

Desuden stilles der krav til, at opkvalificeringsforløbene skal være relevante for den pædagogiske praksis i dagtilbud.

Link kopieret!

Seneste nyt

Borgere får ingen erstatning efter databrud i kommune

Seks borgere får ikke erstatning efter et databrud i Gladsaxe Kommune.

Det skriver Østre Landsret i et resume af dommen, der er faldet fredag formiddag.

De seks borgere ønskede erstatning, efter at der havde været indbrud i kommunens rådhus i 2018. Her blev en bærbar computer med et regneark med oplysninger om omkring 20.000 borgere stjålet.

I 2021 afgjorde Retten i Glostrup, at borgerne ikke havde ret til erstatning, og det er altså det samme, Østre Landsret er nået frem til.

Blandt dem var de seks borgere.

TV 2 Kosmopol har tidligere fortalt om sagen - blandt om Heidi, som blev tilkendt førtidspension ved en fejl - og om hvordan sagen med de 20.000 lækkede cpr-numre ikke var første gang, at kommunen havde rod i håndteringen af de personfølsomme data.

Link kopieret!

Sundhedsreform reducerer antallet af regioner til fire

Danmark kommer fremover til at bestå af fire regioner i stedet for fem.

Det er et af hovedelementerne i den aftale om en sundhedsreform, som regeringen fredag præsenterer i Indenrigs- og Sundhedsministeriet i København. Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver lagt sammen til storregionen Region Østdanmark, som med cirka 2,6 millioner borgere kommer til at rumme i underkanten af Danmarks samlede befolkning.

- Den største reform af vores sundhedsvæsen i næsten 20 år. Den største siden kommunalreformen, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) på et pressemøde.

- Målet med reformen er klart, at vi får rykket sundhedsvæsenet tættere på borgerne, siger hun.

Ud over partierne i SVM-regeringen er også SF, De Radikale, De Konservative og Danmarksdemokraterne med i aftalen om en sundhedsreform. Der skal desuden oprettes 17 nye sundhedsråd. Sundhedsrådene skal bestå af både regionsråds- og byrådspolitikere. De skal forsøge at skabe sammenhæng i de nære sundhedstilbud.

I aftalen er der også et mål om, at der skal være 5000 læger i almenmedicinske tilbud i 2035, hvilket skal sikre bedre lægedækning i yderområderne.

/ritzau/

Link kopieret!

Færre køber opioider på recept

Antallet af danskere, der køber opioider på recept er faldet. De, der fortsat gør, får mindre mængder.

Det oplyses på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside.

Styrelsen har indsamlet nye tal om danskernes forbrug af opioider. Tallene viser, at 12 procent færre personer har indløst recept på opioider.

Ifølge Mette Keis Jepsen, afdelingschef i Sundhedsdatastyrelsen, kan tallene betyde, at befolkningen er blevet mere opmærksom på de udfordringer, som kan medfølge, når man indtager opioider.

Link kopieret!

Droner skal finde huller i københavnernes fjernvarmerør

Fjernvarmerørene i dele af København skal nu termograferes fra luften med droner for at finde eventuelle huller eller utætheder.

På den måde er dronerne med til at sikre københavnernes varme hjemme i stuerne og undgå unødigt energispild i de lidt under 3.000 kilometer fjernvarmerør i København.

Arbejdet går i gang nu, skriver HOFOR i en pressemeddelelse.

Link kopieret!

To mænd yderligere sigtes for knivdrab på 23-årig

Endnu to mænd sigtes for drab i forbindelse med en 23-årig mands død ved Søndervangshallen i Birkerød 28. oktober.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Ritzau.

Anklagemyndigheden vil have de to mænd varetægtsfængslet i sagen, og der afholdes et grundlovsforhør i Retten i Lyngby klokken 09.15.

En 19-årig mand sidder i forvejen fængslet i sagen.

Link kopieret!

Bavarian Nordics salg står i stampe under mpox-udbrud

Vaccineselskabet Bavarian Nordic har omsat for 1,36 milliarder kroner i årets tredje kvartal. Det er omtrent på niveau med tredje kvartal i 2023.

Det viser selskabets regnskab, som er blevet offentliggjort fredag morgen. Driftsresultatet lyder på 250 millioner kroner, hvilket er 34 procent mindre end samme periode året før.

Bavarian Nordic står bag en vaccine mod mpox, som er godkendt både af EU's lægemiddelagentur og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) til personer fra 12 år og op.

I august erklærede WHO for anden gang inden for to år, at mpox-udbruddet udgør en global sundhedskrise. Det aktuelle udbrud begyndte i januar.

Særligt i Den Demokratiske Republik Congo har der været mange tilfælde, men sygdommen har også spredt sig til nabolandene.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google